Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstad ... - Ordbøgerne: G - Grösse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ground—grov
1311
Engh—England
1312
men derimod en stor arbeidskraft. Karl Johan lod ham
i hans stilling som udenrigsminister kun have ringe
indflydelse, hvorimod han havde mere at sige i de indre
spørsmaal. Han var navnlig i sine senere aar en meget
realdionær mand. Med den stilling, Norge fik, kunde
han ikke forsone sig. Han blev meget dadlet for
Bodøsagens sørgelige udgang; men for den hayde han dog
ingen skyld.
Engh, John (1833—1900), n. missionsprest og det
Norske missionsselskabs første udsending til Madagaskars
indland. Var den første europæer, som bosatte sig i
Nordbetsiléo, hvor han 1867 anlagde stationen Betâfo,
som ved hans hjemreise talte tusender af kristne. Død
i Stavanger.
Enghien [agæ’], Louis Antoine Henri de
Bour-bon-Gondé, hertug af (1772—1804), fr. prins, som
emigrerede 1789, deltog i krigene mod Frankrige indtil
1801 og levede efter 1801 som privatmand i Baden. Da
Bonaparte efter opdagelsen af Cadoudal-sammensvergelsen
1804 havde bragt i erfaring, at franske prinser havde
været medvidere (dette gjaldt i virkeligheden greven af
Artois), og der samtidig meldtes om engelsk agitation i
Syd-Tyskland og om hertugen af E.s meddelagtighed
deri, besluttede Bonaparte, som mente, at denne ogsaa
havde været med i sammensvergelsen, at gribe ham
selv med fare for at krænke folkeretten ved at arrestere
en mand paa fremmed territorium. Hertugen blev grebet
og ført til Strassburg og derfra til Paris. En krigsret i
Vincennes dømte ham til døden, fordi han maatte tilstaa
at have haaret vaaben mod Frankrige ogsaa efter
amnestien 1799, medens han tilbageviste beskyldningen for
andel i sammensvergelsen. Han blev skudt natten 20—
21 mars 1804.
Enghien [âgœ’J, by i Belgien, prøv. Hennegau, nær
Dendres bielv Marcq; 4569 indb. (1902). Fabrikation af
tepper, kniplinger og uldvarer.
Enghien [ågæ’] (E.-les-Bains), badested i Frankrige,
depart. Seine-et-Oise, 2 km.
fra høire Seinebred, 12 km.
fra Paris; 4067 indb. (1902).
E., som har 8 svovlkilder,
besøges af patienter, der
lider af strubekatarrh.
Engkarse (cardamine
pratensis), en paa fugtige
enge meget alm. plante med
lysfiolette blomster i klase
i stængelens spids og
finnede blade. E. tilhører
de korsblomstredes familie.
Undertiden, især i
fjeldegnene, formerer den sig
ved knopper, som dannes
paa bladene.
England betegner i snævrere forstand enten det eg.
E. alene eller E. med Wales ; i overført videre forstand
benyttes ordet som et slags forkortet udtryk om E.,
Skotland og Irland, d. e. de «Britiske øer», «Storbritannien
og Irland», hvad engelskmændene kalder The united
kingdom of Great Britain and Ireland; paa norsk kunde
det Britiske rige i Europa enten kaldes de Britiske øer
eller Storbritannien og Irland. Af praktiske grunde vil
endel af det hele ri^^es forhold i det efterfølgende blive
behandlet under E. Se forøvrigt de enkelte lande og øer.
Størrelse og beliggenhed. Det Britiske rige i Europa
(med undtagelse af Gibraltar og Malta) har et fladeindhold
af 314 339 km^ og et folketal af omtr. 44V2 mill. (1907).
Det omgives af Atlanterhavet i v. og n., Nordsjøen i ø.
og den Britiske kanal (Kanalen) i s. Det dannes af de
to store øer Storbritannien og Irland, skilt ved St.
Georgs-kanalen, den Irske sjø og Nordkanalen, samt desuden
en hel del større og mindre øgrupper og øer (ialt omkr.
5000), hvoraf de vigtigste er Shetlandsøerne og Orknøerne
i n., Hebriderne v. f. Skotland, øen Man i den Irske sjø
og Kanaløerne eller de Normanniske øer i Kanalen ved
Frankriges nordkyst. Skotlands nordspids ligger paa
omtr. 58° 42’ n. br. (d. e. lidt s. f. Stavanger), medens
Shetlandsøerne strækker sig til næsten 61° n. br. ;
E.s sydspids, kap Lizard, ligger paa 49° 58’ n. br.
(d. e. omtrent som Pragl I v. strækker Irland sig
til 10° 28’ v.l. (det vestligste punkt i Europa, naar
Island ikke medregnes), medens det østligste punkt af
E. er paa 1 ° 46’ ø. 1. (d. e. næsten som Paris). — Det
egentlige E. omfatter den sydlige og større del af
Storbritannien og har med Wales et fladeindhold af
151015 km.^ og et folketal af over 35 mill. (1907), uden
samme et fladeindhold af 131674 km.^ og et folketal af
over 33 mill. Grænsen mod Skotland gaar fra
Solway-fjorden paa vestsiden i nordøstlig retning langs
Cheviot-fjeldene. Kysterne er meget indskaaret af havet, hvorved
ikke noget punkt i landet kommer til at ligge over 100
km. fra kysten. Eiendommeligt for landet er de brede
tragtformede elvemundinger; disse danner udmerkede
havne, og her ligger alle de store handelsbyer. Ved en
linje fra mundingen af elven Tees (s. for Newcastle) til
b3^en Exeter (ved Kanalen), deles landet i to temmelig
forskjellige dele, baade geologisk og geografisk. N. og v.
for denne linje bestaar landet af lag fra den geologiske
oldtid, fra silur til perm. Fjeldgrunden dannes af skifer,
kalk og sandsten, som er gjennembrudt af granit, porfyr
og andre eruptiver. Engang har disse formationer dannet
en uhyre fjeldkjede, men af denne er der nu bare ruiner
igjen, der i form af temmelig lave, adskilte fjeldgrupper
opfylder landet. S. og ø. for den nævnte linje stammer
lagene fra senere geologiske tider, fra trias til tertiær;
de ligger i det hele taget fladt, og der er ingen eruptiver
i dem. Landet er derfor noksaa fladt og lavt, bare hist
og her findes der lavere aaser; mange steder er landet
ogsaa dækket af istidsgrus. Denne sydøstlige del af E.
danner et rigt og frugtbart land, det egentlige kornland,
medens det er meget fattigt paa mineralske skatte. Disse,
især kul og jern, findes i den nordvestlige
gammel-geologiske del. Længst i n.v. ligger Cumberlands fjelde,
en gruppe med bratte fjelde, hvis høieste top Sca Fell
Pike er 978 m. (se forøvrig art. om Cumberland). I
0. staar de i forbindelse med Penninerne (s. d.), en lang,
lav fjeldkjede, som grener sig ud fra Cheviotfjeldene
paa grænsen af Skotland og gaar i n.-s. retning gjennem
det midtre E. og med sine yderste udløbere naar til
henimod Birmingham. Høiden overstiger ingen steder
900 m. Medens selve fjeldene ofte er ufrugtbare, dækket
med mos og lyng og derfor temmelig daarlig befolket,
ground © jord(bund); gulv;
grund; terræn; bund; bundfald;
(park)anlæg ; begyndelsesgrunde ;
(doms)præmisser ; sætte paa grund;
grund(lægg)e; begrunde; grunde (i
maling); tage (gevær) ved foden;
undervise i begyndelsesgrundene;
(grund)støde. g.age havnepenge,
g.-bait flu, fly, g.-floor første
etage, g.-ice bundis. g.-ivy kors-
knap, S.less(ness)
ugrundet-(hed). g.ling pigget mort (en fisk);
parterregjænger. g.-plot tomt;
grundtegning. g.sel svineblom.
g.sill svill, grundstok. g.-tackle
ankere, kjeder og fortøininger.
g.-work grundlag.
group groupe ® f, gruppe,
klynge, flok.
group (e), grouper (f)
gruppere, ordne, samle.
group ® m, pengepose.
groupement (f) m, grouping
@ gruppering.
grouse (e) barfugl, skoghøns;
britisk rype = red g. ; skyde
ryper.
grout (e) grovt mel; (skotsk)
grød; (pl) bundfald, grut; tynd
mørtel, gips- el. lervelling; fuge
(med gips), g.y grætten, vond. ^
grov — (J) grob — (e) coarse;
gross; (uhøflig) rude; (svær) large,
big; grave (mistake); rough (tone,
voice) — (f) gros(sier); grave; rude,
brutal; impoli, impertiment,
insolent ; (plaisanterie f) forte ;
(ignorance f) crasse, grovbrød — ®
Schwarzbrot n — (e) coarse bread.
Engkarse (cardamine pratensis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
