Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstad ... - Ordbøgerne: G - Grösse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1309
Engelstad—Engeström
1310
Grösse—grouiller
(«dobbeltled»). Mest fremtrædende er ofte forandringen
af skinnebenene, der foruden at svulme op i enderne
bliver krumme og udadbøiede («sabelben»), hvorved barnet
tildels faar en vaklende gang. Hvad angaar hovedets
ben, er disse ofte tynde og pergamentagtige, og i mange
tilfælde lukkes først de naturlige mellemrum mellem
dem (fontanellerne) i 2—3 leveaar. Endelig kan anføres,
at tændernes frembrud gjerne er uregelmæssigt og
forsinket, og at de ofte faar en abnorm form og stilling.
Det rakitiske barn er blegt, i daarlig ernæringstilstand;
det sveder let, især paa hovedet, naar det sover. Ofte
optræder aandenød paa grund af krampe i
strubemusklerne, og alm. kramper sees ikke sjelden. En del af
børnene dør paa grund af tarmkatarrh, alm. svækkelse,
tiltrædende tuberkulose o. s. v. Men de fleste kommer
sig, naar de kommer under gunstige forhold og passende
behandling; som regel forsvinder herved
bendeformiteterne, navnlig bliver de krumme ben mere rette. Dog
kan den daarlige brystform (kyllingebryst), et snævert
bækken og en skjæv rygrad holde sig hele livet.
Engelstad, Jess Julius (1822 — 96), n. militær og
jernbanemand. Premierløitnant 1847 og kaptein 1869 i
ingeniørbrigaden og tog afsked fra den militære tjeneste
1870. Fra 1856 var han ansat som sekretær og teknisk
konsulent hos direktionen for Hovedjernbanen og
overbestyrer ved denne 1859—96. Ordensmand og god
administrator, men uden sterkere tro paa landets økonomiske
udvikling, derfor yderst varsom med at anbefale
udvidelser og reformer i jernbanespørsmaal.
Engelsted, M al the Odin (1852—), d. maler, kom
1873 paa akademiet og reiste i slutningen af 1880-aarene
til Italien og Grækenland med akademiets støtte. Var
1891 blandt stifterne af den Frie udstilling og har
udstillet der siden. E.s fag er de smaa fortællende
«psykologiske» malerier («Hos inspektøren», «L’hombre») og
bibelske billeder.
Engelstoft, Laurids (1774—1851), d. historiker,
1803 professor i historie ved Kjøbenhavns universitet.
Blandt hans vigtigste skrifter kan nævnes:
«Kvindekønnets huslige og borgerlige kaar hos skandinaverne før
kristendommens indførelse» (1799), «Filip August, konge
af Frankrige, og Ingeborg, prinsesse af Danmark» (1801),
samt «Tanker om nationalopdragelsen» (1808). Hans
«Udvalgte skrifter» i 3 bd. udk. 1859—62.
Engelsviken (opr. navn Ingjaldsvik), samling af huse
(50) paa østsiden af Kristianiafjorden i dens ytre del,
Onsø herred, Smaalenene. Paa stedet, der har
post-aabneri og dampskibsanløb, bor 260 indb. (1900).
Engelvær, en samling af talrige smaa øer og holmer
i Vestfjorden, v. for handelsstedet Grøtø, Steigen herred.
Nordlands amt. Været er et godt eg- og dunvær, og der
drives et betydeligt hjemmefiske, væsentlig af
befolkningen i Steigen herred. Paa været bor tre familier (1900).
Éngeløen (oldn. gngul, angel), 71.70 km.’^ stor ø
paa østsiden af Vestfjorden, Steigen herred, Nordlands
amt. Øen, der er skogbar og har et fladt, af trange
viker indskaaret, ganske tæt bebygget forland (ialt 1326
indb.), er i det indre opfyldt af en række vakre optil
648 m. høie tinder. Langs kysten gaar hovedvei. Paa
øen ligger Steigen kirke ved den gamle ættegaard,
senere lagmandsgaard, af samme navn.
Engene dynamitfabrik og krudt verk (firma:
Nitroglycerincompagniet, Kra.), stort fabrikanlæg paa
Kristianiafjordens vestside, n.v. for Drøbak, Hurum herred.
Buskerud amt. Fabriken, der beskjæftiger 180 arbeidere,
ligger ved en liden bugt, nær Sætre postaabneri;
damp-skibsanløbssted. Til fabriken hører flere arbeiderboliger,
direktørbolig, skole m. m.
Enger, Gulbrand (1822—86), n. instrumentmager i
Danmark, overtog i 1855 hofinstrumentmager Thomas
Jacobsens forretning i Kbh. og blev især anseet som
specialist i reparationskunst. Mange præmiebelønninger
og hædersgave fra danske musikere. Flygel paa Norsk
folkemuseums udstilling 1904.
Engerdalen benævnes den nordlige del af Tr3^ssils
dalføre, omkring den 12.35 km.’’^ store, 17 km. lange og 92
m. dybe indsjø Engeren og elven Engera. Fra
Engerens nordende (Heggeriset) fører hovedvei nordover til
Fæmunden, og fra dens sydende (Engerneset) fører vei
sydover til Tr3^ssil og sydvestover til Rena i Østerdalen;
langs østbredden er nu vei under bygning. Den øvre
del af dalføret hører til Ytre Rendalen, den nedre til
Tryssil herred i Hedemarkens amt.
Engerth, Eduard von (1818—97), østerr. maler.
Historiske billeder og fresker, f. eks. scener af «Figaros
bryllup» og «Orfeussagnet» i Wiens opera. 1865
professor ved Wiens akademi, 1871—92 direktør for det
keiserlige malerigalleri, hvorover han udgav en katalog
(3 bd., 1882—86).
Engerth, Wilhelm von, friherre (1814—84),
generaldirektør for statsjernbaneselskabet i Østerrige. Var først
arkitekt, men slog sig saa paa maskinfaget. Konstruerede
ved Semmeringbanens bygning et lokomotiv med tender,
det bekjendte «system E.», som senere har faaet stor
anvendelse. Af hans andre arbeider kan særlig nævnes
reguleringen af Donau.
Engeström. 1. Jacob von E. (1735—1802), sv.
embedsmand og politiker. E., som 1776 blev
kancelli-raad, 1769 «sekreta utskottets» sekretær og 1779
banko-fuldmægtig, tilhørte Gustaf Ill’s modstandere, og selv om
han ikke billigede sammensvergelsen mod denne, kjendte
han dog planen. Efter mordet holdtes han derfor i
fængsel i 3 aar og mistede sine embeder. Blandt hans
efterladenskaber fandtes et udkast til en regjeringsform
i frihedstidens aand, med begrænset kongemagt og en
klassevis folkerepræsentation valgt for 3 aar. — 2. Johan
von E. (1743—1807), foreg.s broder, en stridbar, men
uegennyttig politiker, som hørte til Gustaf Ill’s
modstandere og derfor havde været fængslet 1789. Ved
forsigtig at holde sig fjernt fra sammensvergelsen slap han
forholdsvis let, og han var i sin sidste tid Gustaf IV
Adolfs støtte. — 3. Lars von E. (1751—1826), foreg.s
broder, sv. diplomat; var fra 1773 ansat i den
diplomatiske etat, hvor han snart blev paaagtet af Gustaf III.
1782 blev han sendt til Wien og var fra 1788 minister
i Warschau, hvor han indtog en indflydelsesrig stilling.
Efter et kort ophold i Sverige blev han 1793 minister i
London og 1795 i Wien, hvor han dog som mistænkt
for franske sympatier ikke blev modtaget. 1798 blev
han minister i Berlin, hvor han blev til 1803. 1809
blev han statsminister for de udenrigske anliggender,
hvad han var til 1824. E. var ingen stor statsmand.
(the) g. i det store og hele (taget),
g.beak kirsebærfugl.
Grösse ® f, størrelse; storhed;
høide. G.nverhältsiis n,
proportion.
grosse (?) f, stor skrift, stil;
afskrift, kopi, udfærdigelse; gros.
à la g. paa bodmeri, bodmeri-.
grosserer — (g Grosshändler,
Grossierer, Grossist m — © whole-
sale-dealer. (wholesale-)merchant —
(D négociant m (en gros).
grosserie (î) f, grove jernvarer;
engrosforretning.
grossesse (f) f,
frugtsommelighed, svangerskab.
grosseur (g) f, tykkelse,
størrelse; svul(st).
grossier (f) grov, simpel, tarve-
lig: raa(t udført); plump,
tølperagtig, uhøflig, uopdragen,
grossièreté ® f, grovhed,
grossir (f) gjøre grov(ere), stor,
større; forsterke, (for)øge;
overdrive.
grossoyer (f) udfærdige
(dokument); skrive af, renskrive.
grösstenteils (t) for
størstedelen.
grotesk — ® grotesk — @ &
(f) grotesque.
grotesque © & ® f, groteske
(arabeske).
grotte — (t) Grotte f — ©
grot(to) — (f) grotte f.
grouillement (f) m, kribling;
mylder, vrimmel; rumling.
grouiller (f) krible, myldre,
vrimle; røre sig, ryste; rumle (mave).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
