Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - gruppere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1332
gryn—grænse
Kunst. Arkitektur. Fra den forhistoriske tid
er E. særlig rigt paa stensætninger (dolmen, cromlech
og stonehenge). Under det angelsachsiske herredømme
var træ et hovedmateriale og har aliid i E. fortsat at
spille en stor rolle. Med Vilhelm Erobreren kom den
romanske stenarkitektur til E.. (1066). Karakteristiske
for den er de flade trælofter i modsætning til de
normanniske krydshvælvinger, langt kor og høit taarn over
tverskibenes skjæring med langskibet: katedralerne i
Winchester (1079-93), Norwich (fra 1096), Ely (1082—
1174), Peterborough (1140—93) og Magnus-katedralen paa
Mainland (fra 1137) fra nordmændenes herredømme over
Orknøerne. Ogsaa gotiken kom til E. fra Frankrige,
men da den i moderlandet endnu kun var halvfærdig,
har den i E. taget en selvstændig udvikling. Medens
franske gotiske kirker karakteriseres ved opadstræbende,
slanke forhold, er lav, langstrakt form, tung kraft og
alvor eiendommelig for de engelske. Det lange kor
(ofte af samme længde som langskibet) har gjerne ret
afslutning med et kapel (lady-chapel); taarnene er ofte
ret afskaaret med fialer eller spidse smaataarne paa
hjørnerne; i vinduerne lancetbuer. Den engelske gotik
deles i tre perioder: 1. Early English (ca. 1175—1250):
koret paa katedralen i Canterbury (1174), facade paa
katedralen i Peterborough, katedralerne i Lincoln (koret
1190, skibet 1209—35) og Wells (1214—35) og stilens
mesterverk, katedralen i Salisbur3^ (østdel 1220—50, taarn
14 aarh.). 2. Decorated style (1250 — 1400), især
karakteriseret ved forsiringsmaaden : det før forsmaaede
«mas-verk» benyttes i vinduerne og uddannes tidligere end
paa fastlandet til fiskeblære- og flammeformer,
eiendom-meligheder, som senere i Frankrige udviklede sig til
«style flamboyant»; hertil vifteformig udbredelse af
hvælvingsribberne, der fører fra stjernehvælving til
nethvælving. Hovedverker: Westminster abbey (1245—ca.
1300) med sterk fransk paavirkning (koromgang og
kapelkrans), katedralerne i York (med trætag), Lichfield,
Exeter og Hereford. Tilbygning paa ældre katedraler:
Ely (taarn), Wells (østdel), Gloucester (korsgang). Verdslig
bygning: Westminster hall (fuldendt 1398), sandsynligvis
verdens største sal uden søiler, med pragtfuldt træloft.
3. Perpendicular style (1400 — 1500). Efter de uheldige
krige med Frankrige spærrede E. sig ude fra det
kontinentale kunstliv og udviklede en selvstændig, temmelig
ugotisk stil: flade hvælvinger eller oftest vandrette, rigt
udskaarne trælofter og aabne tagstole, rigt smykket med
guld og farver. Da spidsbuens bæreevne saaledes blev
overflødig, omdannedes denne til kjølbue og den flade
^^-formede tudorbue, ofte med helt retlinjet
omramning. Stjernehvælvingernes slutstene fik form af lange,
nedhængende, stalaktitlignende tapper. Vinduer og vægge
fyldtes med lodret stavverk med vandrette krydsninger.
I denne geometriske, noget tørre stil ombyggedes
langskibene paa katedralerne i Canterbury (1378—1411) og
Winchester (fra 1394). Typiske viftehvælvinger viser
katedralen i Gloucester (ca. 1400) og især Georgs-kapellet
i Windsor, kapellet i Kings college i Cambridge og
Henrik VH’s pragtkapel i Westminster abbey (ca.
hundrede aar senere). Verdslige bygninger: Winsor slot,
Guildhall i London (1411—51), New college i Oxford,
King’s college i Cambridge og talrige andre colleger. Den
Engh—England
1312
italienske renaissance, som optræder første gang i Henrik
VH’s gravmonument i Westminster (1518), fortrænger iE.
aldrig helt gotiken. Fra 1550 byggede John Thorpe en
række herresæder i den tunge, pralende «Queen Elisabeth
style». Ca. 1620 bringer Inigo Jones Palladio’s strenge
regler til anvendelse i paladset Whitehall (1619—21). Størst
betydning fik Christopher Wren, som 1675—1710
byggede St. Paul’s-katedralen efter forbillede af Peterskirkeii
i Rom. Herved indlededes en kraftig barokstil («Queen
Anne style») iblandet med gotiske elementer. I 18 aarh.
gav Stuart og Revetts opmaalinger af græske bygninger
stødet til en « ny-klassicisme» (f. eks. Coventgarden-teatret
i London af R. Smirke, d. 1845). 1820—30 begynder
den romantiske ny-gotik (the Gothic revival) især
befordret af A. W. Pugin (d. 1852). Dens hovedverk er Ch.
Barry’s parlamentsbygning (1840—60), der efterfulgtes af
Manchester raadhus og det naturhistoriske museum i
South Kensington, begge af A. Waterhouse, og særlig
justitspaladset i Birmingham af A. Webb og Ingress
Bell. Den prærafaelitiske malerskole har vakt
interessen for italiensk renaissance, hvori Imperial institute
af E. Collcut er bygget. I 1860-aarene skabte P. Webb,
E. Nesfield og Norman Shaw det moderne,
komfortable engelske hjem i tilslutning til gamle borgerlige
landhuse. Den første byggede 1859 W. Morris’ hus.
De er blevet efterfulgt af D. Sedding, George og Peto,
Lethaby, Newton, Voysey, Baillie Scott, Mackintosh o. a.
— Malerkunsten i E. begynder egentlig først i det
18 aarh. I middelalderen havde de irske munke som
randmalerier i sine manuskripter udviklet en egen
ornamental stil af baandslyngninger. Det egentlige maleri
repræsenteres i lang tid af udlændinge: Mabuse under
Henrik VII, Holbein og M. Coxie under Henrik VIH,
Ant. Mor under Maria Tudor. Karl I samlede malerier
og indkaldte fremmede kunstnere; under Karl II
arbeidede westfaleren P. Lely, lübeckeren G. Kneller og især
van Dyck. De indfødte kunstnere efterlignede i
Holbein-tiden Holbein, i van Dyck-tiden van Dyck: dygtige var
især miniaturmalerne Oliver og Cooper. Der maltes
mest portræter og allegorier. Den nationale eng.
malerkunst begynder med Hogarth (1697—1764), hvis
betydelige fortrin som maler ofte er blevet overseet for hans
egenskaber som sedeskildrer og ironiserende moralist.
Den intelligente eklektiske Reynolds (1723—92) optog de
maleriske og koloristiske traditioner fra de store
flam-lændere og venetianere, medens den geniale Gainsborough
(1727—88) i sine portræter og landskaber har
al-.rokokoens charme parret med friskhed. Ved siden af disse
bringer en række portrætmalere (Romne^^ Raeburn.
Hoppner, Opie o. a.) den eng. malerkunst i slutten af det
18 aarh. til en rig og ensom blomstring. Den vaagnende
naturbegeistring og interessen for landlivet fik bl. a.
udtryk i G. Morlands (1763 —1804) jæger- og baadpartier.
Medens i landskabsmaleriet den dygtige R.Wilson (1714
—82) sluttede sig til Cl. Lorrains idealiserende genre og
blev en forløber for Turner, lagde J. Crome (1769—1821)
under nederlandsk indflydelse grundlaget for den
moderne landskabskunst (Norwich-skolen). Den begavede
kolorist Bonington (1801—28) fik direkte indflydelse paa
fransk malerkunst (se art. Delacroix). Dette gjælder
endnu mere Constable (s. d.), der bliver banebr3^der for
haken m — (g) pot-hook — ®
crémaillère f.
gryn — (J) Grütze f, Gries m —
© groat, grit - ® gruau ; (enkelt)
grain m.
grynt(en) - (t) Grunzen n
-(e) grunt - (Ï) grognement m.
grynte - ® grunzen – © grunt
- ® grogner.
græde — ® weinen - © cry,
weep ^ ® pleurer. g. ud — ®
ausweinen — © weep one’s fill
-® pleurer tout son soûl.
Grækenland — ®
Griechenland - © Greece - (?) Grèce f.
græker - ® Grieche m — ©
Greek - (f) Grec m.
græmme: g. sig over — ®
sich über eine Sache grämen,
härmen — © grieve, repine (at); (g.
sig ihjel) die of a broken hearth
- ® se chagriner, s’affliger deqc:
se ronger le cœur; (g. sig ihjel)
mourir de chagrin.
græmmelse — ® Gram m —
© vexation, affliction — ®
affliction f, chagrin m.
grænd ® Nachbarschaft f
- © neighbourhood — ®
voisinage m.
grænse — ® Grenze f — ©
frontier, confine, limit, bound(ary),
border — ® limite; (lande-)
frontière f; (-omraade) confins m pl ;
(skranke) borne f, (rand) bord m;
(udkant) lisière; terme m.
grænseløs — ® grenzenlos — ©
boundless; inordinate, excessive — ®
sans bornes (limites); illimité;
infini; immense, énorme; excessif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
