Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - græs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1334
125 Engh—England 1312
1312
græs-gr
sselig
<le paysage intime» (Barbizon-skolen). I den geniale
lys- og solmaler Turners (1775—1851) billeder faar den
engelske landskabskunst sit eiendommeligste og mægtigste
udtryk. Den ekscentriske W. Blake (1757—1827; s. d.) er
^eii forløber for de senere fantasimalere. Det 18 aarh.s
portrætkunst fortsættes i det 19 aarh. af Tli. Lawrence
(1769—1830). Det litterære genrebillede med
middel-maadigt kunstnerisk værd dyrkes først af D. Wilkie
(1785—1841), som finder talrige efterfølgere i G. S.
Newton, Maclise, Leslie, Ward, Frith, Mulready o. a.
Dyremaleriet har sin mest fremragende repræsentant i
E. Landseer (1802—73), der dog forlener dyrene med et
vel menneskeligt sjæleliv. Som reaktion mod den
akademiske aandløshed og glatte, rutinemæssige teknik reiste
der sig ved midten af det 19 aarh. en bevægelse, der
havde sin forløber i Madox Brown (der udstillede fra
1844), fik impulser fra kunstforfatteren Ruskin («Modern
painters», 1843) og samlede sig i den saakaldte
præ-rafaelisme. 1848 stiftedes Pre-raphaelite brotherhood
af H. Hunt, D. G. Rossetti og J. E. Millais; hertil kom
siden Madox Brown o. fl. a. Som navnet antyder, søgte
man tilbage til tiden før Rafael, til quatrocento: i
efterfølgelsen af dennes unge, naive bestræbelser for i kunsten
at underlægge sig naturen saa man den eneste vei til en
gjenfødelse af samtidens kunst, medens en tilknytning
til den senere fuldmodne kunst mentes at føre til
akademisk udenadlærthed og tomhed. Overensstemmende
hermed lagdes hovedvegten paa et uddybet naturstudium,
paa realistisk gjengivelse af alle detaljer, paa følelsens
egthed og intensitet, saaledes at den famlende,
ufuldkomne bestræbelse for at bringe det personlig følte
til udtryk blev foretrukket for en rutinemæssig sikkerhed;
samtidig afløstes de brune asfalttoner af sterke, ubrudte
farver i mosaikagtig, broget sammenstilling. Romantikere
som disse kunstnere var, valgte de sine emner fra
middelalderske digte og sagn og nyere digteres bearbeidelse af
dem (Keats). Videre seet kjæmper her en germansk
kunstopfatning mod den klassisk-akademiske. Retningen
fik sin teoretiske talsmand i Ruskin («Pre-Rafaelitism»,
1851) og i sit litterære organ «The Germ» (1850). For
engelsk kunst fik prærafaelitismen vidtrækkende
betydning; til sin yderste udvikling førtes den af Burne-Jones
(s. d.). Derimod har den malerisk begavede
«tanke-maler» G. F. Watts som kolorist taget venetianerne til
forbillede (Tizian, P. Veronese). Den akademiske retning
er paa den anden side repræsenteret af F. Leighton, E.
Poynter, A. Moore og den i Holland fødte Alma Tadema,
der alle med forkjærlighed har malet emner fra antikt
græsk liv. Senere har fransk malerkunst paavirket den
engelske. Nordamerikaneren Whistlers sølvgraa toner
og flydende behandling spores i Glasgower-skolen (J.
Lavery, J. J. Shannon, Ch. Shannon, J. Gutrie, A. Roche).
Af den skotske skole kan særlig nævnes W. Orchardson,
som med forkjærlighed behandler empire-tiden. [Litt. :
Af nyere verker om eng. malerkunst kan bl. a. nævnes:
Muther, «Geschichte der englischen Malerei» (1903); de
la Sizeranne, «Peinture anglaise contemporaine» (1895);
Meier-Graefe, «Die grossen Engländer» (1908).] —
Billedhuggerkunsten spillede i E. længe en
underordnet rolle. I middelalder og renaissancetid staar den
under fransk paavirkning. Hovedverker i gotik er: façade-
skulpturerne paa katedralen i Wells og «Englekoret» i
Lincolns katedral. Betydeligst er ellers
gravmonumenterne med den afdøde modelleret hvilende paa
gravpladen (Henrik III og dronning Eleonora i Westminster
abbey, den sorte prins i Canterbury). Med renaissancen
tiltager kraftigt realistisk liv i fremstillingerne. I det
16 aarh. arbeider væsentlig italienske kunstnere:
Torri-giano (Henrik VIII i Westminster abbey) og senere
hollændere. I slutten af det 18 aarh. fremstaar en betydelig
kunstner i J. Flaxman(1755—1826), hvis arbeider, præget
af ynde og aandfuldhed, slutter sig til antiken. De
efterfølgende billedhuggere følger dog nærmere Canovas
elegante kunst med sentimental tilsætning (Chantrey). J.
Gibson sluttede sig til Thorvaldsen. I nyere tid er eng.
billedhuggerkunst blevet paavirket i naturalistisk retning
af fransk, særlig da Garpeaux, Carrier-Belleuse og Daloux
efter keiserdømmets fald (1870) tog ophold i London. —
Kobberstikkunsten optræder i E. først i 16 aarh.
dyrket af udenlandske kunstnere (W. Hollar o. a.).
Betydelige eng. kunstnere optraadte ikke før i 18 aarh.;
den berømteste, Hogarth, lod oftest sine blade stikke
af andre. I anden halvdel af 18 aarh. yndedes særlig
punktérmanéren («stipple engraving», «engelsk manér»,
se Kobberstik), der ved sin bløde virkning egnede
sig godt til gjengivelse af Angelika Kauffmanns og
italieneren Ciprianis noget sødlig sentimentale kunst. Dens
hovedrepræsentant er italieneren Bartolozzi (1728—1815;
1764—1802 i London). Sortekunsten (mezzotinto)
anvendtes meget til reproduktion af malerier af Rej^nolds,
Gainsborough, Romney, Hoppner, Morland og Smith og
har sterkt bidraget til disse kunstneres popularitet.
Radérkunsten har særlig under Rembrandts og Whistlers
indflydelse udviklet sig til kraftig blomstring
(Seymour-Haden, W. Strang, Herkomer, Cameron o. a.). —
Illustrationskunsten har i E. været dyrket af
betydelige kunstnere: Burne-Jones, W. Crane, A. Beardsley
o. m. a. Nydelige barnebøger er udgivet af Kate Greenaway,
humoristiske af Caldecott. Fremragende
karikaturtegnere er: Hogarth, Gillray, Rowlandson,
Cruikshank-erne, J. Leech og Ch. Keene. — Kunstindustrien har
siden verdensudstillingen i London 1851 teoretisk været
befordret af Ruskin, praktisk af W. Morris (1861) og
naaet en høi udvikling, der siden ca. 1890 ogsaa har
paavirket kontinentets. — Engelsk kunst er i det hele
sterkt national og har ofte fulgt en ren
«kontinentalafspærring». Den har dog ogsaa givet udlandets kunst
sterke impulser, saaledes den nyere landskabskunst,
kunsthaandverket og det moderne hus og hjem. —
Musik. En stor epoke havde E. i det 16 og i
begyndelsen af det 17 aarh., da dets komponister i den
verdslige vokalmusik kunde kappes med de bedste
italienere (madrigalen med Dowland og Morley) og dertil
havde skabt en virkelig klaverstil (Tallis, Bird og
virtuosen John Bull). Endnu engang senere brød et geni,
den navnkundige Purcell, igjennem den importerede
kunst, med hvilken forøvrigt Händel i 1710 bragte en
glimrende ital. operaperiode. Efter Purcell findes ingen
helt genial eller typisk national tonedigter. Blandt de
mest kjendte er den afholdte Balfe, Arne («Rule
Britannia»), Benedict, Bishop («Sweet home»), Costa, Bennett,
som bragte nyere tyske impulser, Leslie, brødrene Mac-
exirême. grænseskjel - (t)
Markscheide f – © bound limit
- (f) borne f.
græs — ® Gras n ; (drive paa)
g.) auf die Weide führen - @
grass, herbage; (bite the) dust;
(drive paa g.) drive to graze — ®
herbe f; (grønsvær) gazon m ; (bot.)
graminée; (drive paa g.) mener
paître; mettre en pâttu-e, au vert.
græsenke — (t) Strohwitwe f —
@ grass widow ^ (f) femme (f)
dont le mari est en voyage,
græsgang — ® Weide f - © pastm-e
- ® pâture f, pâturage m.
græsgrøn - ® grasgrün - ©
grass-green — (f) vert d’herbe,
græshoppe — ® Heuschrecke f — ©
grasshopper; locust - (f) sauterelle
f. græskar – (t) Kürbis m —
@ gourd, pumpkin — (f) courge;
citrouille f. græsklædt — ®
grasig, grasbewachsen - @
grass-grown — couvert d’herbe ;
herbeux. græsløg — ® Graslauch
m — (e) chives — (f) civette f.
græsplæn — ® Rasenplatz m
— @ lawn — pelouse f.
græstorv - (t) Rasen(stück) m (n). Sode,
Plagge f — © green turft, sod -
® gazon m. græs vold se
grønsvær.
græsk — ® griechisch — ©
Greek - (f) grec.
græsse — (t) grasen, weiden —
© graze, pasture, browse — (f)
paître; brouter (l’herbe), pâturer.
græsselig — (î) grässlich — ©
horrid, shocking — (|) affreux,
horrible, terrible, atroce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
