Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grønske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1337
fleste under navnet «Mercurius». Et af dem blev 1666
oprindelsen til den endnu bestaaende officiøse
statstidende «The London gazette». Den første dagsavis, som
formaaede at holde sig, var «The daily courant», som
begyndte 1703. En foregangsmand paa pressens omraade
blev «Robinson Crusoe»s forfatter Daniel Defoe, som i sin
«Review» (1704—13) indførte den kritisk-ræsonnerende,
«ledende» artikel. Denne betydningsfulde nye art af
forfatterskab fandt efterligninger bl. a. i den af Bolingbroke
1710 grundlagte «Examiner», hvis redaktion kort efter
gik over til Jonathan Swift (s. d.), og som blev det første
eksempel paa et «inspireret» ministerielt organ. Stor
betydning for udviklingen af engelsk journalistisk kunst
havde det af Steele og Addison grundlagte «The tatler»
(pratmageren), der udkom 3 gange ugentlig 1709—11.
Til i høi grad at hemme pressens fortsatte udvikling
bidrog den 1712 indførte avisskat og det af Rob.Walpole
(1721—42) drevne bestikkelsessystem. Ikke desto mindre
formaaede aviserne, ikke mindst som følge af de
oprivende kampe mellem kongemagt og parlament,
efter-haanden i løbet af det 18 aarh. at vinde en urokkelig
stilling som bærer af den offentlige mening. Navnlig
tre London-blade traadte i dette tidsrum i forgrunden
som organer for mægtige partistrømninger, «The public
advertiser» (1726), som navnlig fik umaadelig indflydelse,
da «Junius» (s. d.) her skrev sine «breve» (1767—/2),
«The morning chronicle» (1769) og «The morning post»
(1772). 1785 grundlagdes «The times», der i første
halvdel af det 19 aarh. var verdens betydeligste
avisforetagende og fremfor noget saadant af international
indflydelse, 1794 kom «Morning advertiser» og 1803
«The globe». Den tr^^kkende avisskat blev betydelig
nedsat 1836 og 1855 helt afskaffet, hvilket gav pressens
udvikling et nyt fremstød. Af større aviser, som senere
opstod, nævnes «Daily news» (1846), «Daily telegraph»
(1855), «Standard» (1857), «Pall mail gazette» (1865),
«St. James’ gazette» (1880), «Daily graphie» (1890),
«Westminster gazette» (1893), «Daily mail» (1896) og
«Daily express» (1900). Karakteristisk for engelsk presse
er, at aviserne ganske overveiende fmder sin udbredelse
gjennem løsnummersalg. Deres udbredelse er
undertiden overordentlig stor; de nyere V2 d.-aviser kan naa
op i daglige oplag paa over 1 mill. eksemplarer. I intet
land er dagens avis blevet et alment behov som i E.;
det er et vidnesbyrd ikke blot om folkets høie kultur,
men ogsaa om pressens egne fortræffelige egenskaber:
dens alsidighed, saglighed, hurtighed, nøiagtighed,
upartiskhed, hensynsfuldhed, retskaffenhed, uafhængighed,
ubestikkelighed. Lord Rosebery har træffende sagt, at den
engelske presses valgsprog kunde være: «Be just, and
fear not». Undtagelser bekræfter blot regelen.
Betegnende for avisernes upersonlige korrekthed og
institutionsmæssige, traditionsbundne karakter er deres redaktionelle
anonymitet og deres mangel paa polemiske indlæg: enhver
avis kjæmper for sine positive maal og berører kun nødig
modstanderes eller konkurrenters meninger eller
udtalelser. Dette hindrer ikke, at aviserne staar i levende
rapport med sine læsere gjennem «inserater»; en rig
samling «breve til redaktøren» vil man finde i enhver
avis. En fortræffelig støtte har den engelske dagspresse
af de store efterretningsbureauer, først og fremst det af
England 1338
grønske—guard
baron Reuter oprettede, fra 1865 som et verdensbureau
reorganiserede telegrambureau, samt i sin mægtige
sammenslutning, «Press association» (1868). Pressens
økonomiske styrke i E. har sit grundlag i dens betydelige
annonceindtægter, Disse tillader de store avisforetagender at ofre
undertiden uhyre summer paa sin redaktion og navnlig
dens nyhedsafdeling. Alligevel er aviserne stedse blevet
billigere, de fleste store dagblade koster nu blot V2 d.
(3.7 øre). Men dermed vokser atter udbredelsen og
annoncernes værdi: eksempelvis har «Standard» givet
1 mill, kr., «Daily telegraph» 2 mill. kr. i aarligt overskud.
Af dags- og ugeblade fandtes 1907 ifølge de iøvrigt ikke
helt paalidelige opgaver i Seils «Directory of the world’s
press» i London 744, udenfor hovedstaden, hvis presse
er baade mægtig og indflydelsesrig, 2023; hertil kom
1562 maaneds- og andre periodiske publikationer,
tilsammen 4329 presseorganer. [Litt.: H. R. Fox Bourne,
«English newspapers» (2 bd., 1887); art. «Newspapers» i
10 opl. af «Encyclopædia Britannica»; Otto Sylwan, «Den
modema pressen» (Stockholm 1906); Th. Lorenz, «Die
englische Presse» (i samlingen «England in deutscher
Beleuchtung», Halle a. S. 1907).]
Det Britiske verdensrige (The British empire).
Det Britiske rige i Europa er centrum i et verdensrige,
som i udstrækning og folketal aldrig har havt sin lige.
Det omfatter næsten halvparten af Nord-Amerika, en del
af Vestindien og en liden del af Syd-Amerika; hele
Australiens fastland, Tasmanien, Ny-Seeland og mange af
de smaa øer spredt udover Stillehavet; en stor del af
Afrika; i Asien foruden mange mindre landstrækninger
og øer først og fremst Indien, som i udstrækning er ^/o
af Europa, medens folketallet er saa stort som alle
europæiske landes tilsammen undtagen Rusland. Tilsammen
har hele riget et fladeindhold af omtr. 32 mill. km.^, d. e.
omtr. V4 af den hele landflade paa jorden, medens
folketallet er over 400 mill., d. e. af hele jordens folketal.
Oversigt over det Britiske verdensrige.
Efter «Almanach de Gotha 1908 ».
(Folketallene er ikke fra samme aar.)
I. Europa. Størr. i kni.^ { Folketal.
De Britiske øer etc. . I 314 339 I 44 100 231 (1905)
Gibraltar......j| 5 | 18 654 (1906)
Malta........i 303 205 059 (1905)
Tilsammen.....|j 314 646 44 325 545
IL Asien. Størr. i km.’^ Folketal.
Keiserriget Indien . .1 4 826 100 1295 213 000 (1901)
Ceylon.......li 65 607 i 3 950 123 (1905)
Cypern.......| 9 282 ; 248 114 (1905)
Straits Settlements . . 4 140 ! 603 460 (1905)
Malakkastater .... 68 320 | 872 000 (1905)
Britisk Borneo .... 204 860 694 000
Hongkong............1 009 ^ 489 055 (1905)
Vei-hai-vei............738 ^ 130 792 (1901)
Spredte besiddelser . . 19 030 i 298 100
Tils. (afrundede tal) . . 2io¥oÖ~"p30210^000
- (e) corned - ® (g. flesk) du
petit salé, grønskolling ^ ®
Grünschnabel m — (ê) greenhorn,
puppy — ® blanc-bec m.
grønsvær — ® Rasen m — ©
greensward, sod — ® gazon m.
grønthandel — ® Gemüsehandel m
— (e) green-grocery trade;
greengrocer’s — (f) commerce (m) de
légumes, grønthandler(ske) —
(t) Gemüsehändler(in) m (f) - ©
green-grocer — @ marchand(e) m
(f) des quatre saisons (de légumes);
maraîcher m, maraîchère f.
grønske - ® grüne Farbe f;
grüne Wasserpflanzen pl - @
verdancy, green stain; (vandplanter)
green confervæ — ® verdure ; tache
(f) verte ; conferves (f pl) vertes.
grøpe — (t) schroten — © grind
coarsely - ® égruger.
grøsse - ® schau(d)ern,
gruseln - © shudder - ® frissonner,
frémir.
guana © (zool.) leguan,
guanaco © (zool.) lama,
guano — (g Guano m — © &
© guano m.
guarantee © garanti, borgen;
den for hvem der gives borgen;
garantere, borge for.
guaranty © garanti, borgen,
guard ©beskytte; forvare;
bevogte; holde vagt; være forsigtig;
vagt; konduktør; forbehold,
indskrænkning; parerbøile; urkjede;
fenderlist (paa skibsside);
gardestilling; (pi) garde, guarded
forsigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
