Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grønske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1337
guardian—gud
England
1339
III. Amerika. I Størr. i km.^ [ Folketal.
Ganada..............9 659 400 I 5 683 396 (1905)
Ny-Foundland etc. . . j 128 670 i 229 527 (1905)
Bermudas......i 50 | 20 209 (1905)
Britisk Honduras . . .1 19 580 ! 40 372 (1905)
Bahamaøerne . . . .| 11 405 58 175 (1905)
Smaa Antiller .... 8 392 837 617
Andre øer......I 1 022 11 300
Jamaica.......I 10 896 817 560 (1905)
Britisk Guayana . . . i 233 808 296 565 (1905)
Falklandsøerne. • • • i 16 800 2 016 (1905)
Tils. (afrundede tal) . . TcTogolK^ 7l)9fÖÖ()
IV. Afrika. | Størr. i km.^ Folketal.
Gambia..............9 373 90 354 (1901)
Sierra Leone..........77 700 1 027 000 (1901)
Guldkysten..........308 870 1 486 433 (1901)
Nigeria.......t 864 100 13 227 393
Somaliland..........176 000 300 037 (1905)
Britisk Øst-Afrika . . 458 673 4 038 256 (1905)
Uganda..............578 800 4 000 000
Sansibar............2 640 200 000
Nyassaland..........106 134 977 252 (1905)
Natal........I 91 607 1 141 406 (1905)
Kapkolonien.....I 717 388 2 470 289 (1905)
Basutoland.....; 26 658 348 848 (1904)
Betsjuanaland .... 712 200 125 040 (1905)
Oranjeelvkolonien . . 130 510 387 315 (1904)
Transvaal............309 913 1 399 528 (1905)
Rhodesia......| 1 116 931 1 378 000
Mauritius......i 1 826 377 532 (1905)
Ægypten......’| 994 300 11 206 359 (1907)
Ægytisk Sudan . . . . | 2 500 000 2 000 000
Spredte øer.....|| 1 007 | 30 465
Tils. (afrundede tal) . . ] 8 179 600 46 iOO^OOO"
V. Australien. I! Størr. i kiu.^ i Folketal.
Australiens for. stater . 7 933 400 I 4 450 000 (1906)
Ny-Seeland etc. . . . 271 059 | 948 649 (1906)
Øer i Stillehavet . . . 44 868 | 338 285
Tils. (afrundede tal) . . | S^å^^^OOTl 5^37 000
Hele riget............32 000 000 | 408 750 000
I det 16 aarh. begyndte E. at udvikle sig til sjømagt,
men de første kolonialforsøg fandt først sted i slutten
af aarh., længe efter portugisernes og spaniernes.
Englændernes første sjøreiser gik mod v. for at naa Indien
ad den n.v. gjennemfart («n.v.-passagen»). Herunder
opdagede Caboto el. Cabot (s. d.) Ny-Foundland alt i
aaret 1497, og omtr. 100 aar efter, i 1583, blev dette
land af Humphrey Gilbert, en halvbroder af Walter
Raleigh (s. d.), taget i besiddelse for England. Nogle aar
senere (1585) grundede Walter Raleigh en koloni paa
kysten af Nordamerika, som han til ære for dronning
Elisabeth kaldte Virginia; det var paa øen Roanoke, s. f.
Albemarle sund i det nuværende Nord-Carolina. Begge
disse kolonier blev imidlertid snart igjen forladt. I be-
gyndelsen af det 17 aarh. blev imidlertid kolonialforsøgene
gjenoptaget og nu ikke bare i Amerika. Dog var
op-merksomheden særlig rettet paa Amerika. I 1607 blev
grundet Jamestown ved mundingen af Jameselven, den
første varige britiske koloni i Amerika, og alt i 1624
blev Virginia erklæret for kronkoloni. Lidt efter lidt
steg indvandringen, særlig af puritanere og kvækere, og
omraadet blev ogsaa udvidet, da de paa samme
kyststrækning beliggende hollandske kolonier blev erobret.
Særlig sterk var indvandringen til de nordligste kolonier,
de nuværende Ny-Englandsstater i de Forenede stater.
Omtrent samtidig prøvede englænderne at sætte sig fast
i det s.ø. Canada, men her traf de paa franskmændene,
og dermed begynder den lange britisk-franske kamp
om kolonialherredømmet, som har medført sammenstød
mellem de to magter saå sent som i 1898 (Fasjodaaffæren,
s. d.), men som nu foreløbig er ophørt. Ogsaa i
Vestindien fik englænderne paa denne tid fast fod og
erobrede her flere øer. I 1600 blev det engelsk-ostindiske
kompani grundet, og omtrent samtidig et lignende holl.
kompani; i midten af det 17 aarh. blev ogsaa et fransk
handelskompani stiftet. I Forindien havde portugiserne
forrangen som handelsmagt, og i den kamp, som opstod,
opnaaede det engelske kompani i lang tid lidet; det var
først hollænderne, senere franskmændene, som gjorde
de største erobringer. Men i det 18 aarh. begynder
engelskmændenes fremgang, og i. 1757 vandt Robert
Clive en afgjørende seier over franskmændenes indfødte
forbundsfæller. Fra dette aar skriver engelskmændenes
magt i Indien sig. Ogsaa i Afrika begyndte englænderne i
det 17 aarh. sine kolonialforsøg ved oprettelse af
hahdels-stationer paa kysten af Vest-Afrika, men det engelske
kolonirige i Afrika er dog først dannet i det 19 aarh.
I det 18 aarh. steg E.s kolonimagt sterkt foruden ved
de nævnte erobringer i Indien ogsaa ved erobringer i
Amerika. N. for de britiske kolonier i det nuværende ø.
Canada havde Frankrige erobret store landstrækninger,
men alle disse maatte Frankrige afstaa til England efter
syvaarskrigen ved freden til Paris 1763. E.s kolonimagt
havde nu naaet et foreløbigt maksimum, men den led
en sterk rystelse, da de sydlige nordamerikanske
kolonier rev sig løs og dannede de Forenede stater (1783).
Under krigene mod Napoleon udvidede E. igjen sterkt
sit kolonirige. En hel del af de franske og hollandske
kolonier blev E.s bytte, deriblandt Mauritius, Kaplandet
(før hollandsk), Ceylon og en del af Guayana. I det 19
aarh. er det britiske kolonirige vokset sterkere end i
noget andet tidsrum. I Amerika blev Canadas grænser
skjøvet mod v. og n., og alt i de første aartier af
aar-hundredet var hele den n. halvpart af Nordamerika med
undtagelse af Alaska blevet engelsk. I Indien blev de
indfødte fyrster lidt efter lidt afsat eller gjort til vasaller,
og omkr. 1850 var hele Forindiens erobring fuldført.
Alt i 1826 var engelskmændene trængt ind i Birma, og i
1886 var hele landet erobret. Forindiens erobring var
blevet udført af det mægtige engelsk-ostindiske selskab,
men efter en frygtelig opstand af de indfødte tropper
blev landet i 1857 lagt ind under den britiske krone.
De andre besiddelser i Asien, Singapore, Hongkong etc.,
erhvervede E. paa samme tid, Vei-hai-vei i Kina (ret
overfor Port Arthur) først 1898. — I Australien begynder
guardian © formynder;
forstander, bestyrer, board of g.S
fattigkommission. a g. angel
skytsengel.
guardsman (e) gardist,
guava © (bot.) guajave.
gubbe – ® Greis m - (e) old
man, grevbeard, veteran ~
©Vieillard m.
Gubel ® m, myrjord.
Guck ® m, glyt: blik.
G.-fenster n, glug. G.glas n,
kikkert. G.kasten m,
perspektivkasse.
gucken ® kikke; titte frem.
Gucker (f) m, (en som) kikker;
kikkert; glug.
gud — ® Gott m - © God, god —
(F) Dieu ; dieu m. guddatter — ®
Pate f - © god-daughter — ®
filleule f. gudfader — ®
Gevatter, Pate m — © godfather
-d) parrain m. gudforladt - ®
von Gott verlassen — ©
God-for-satien - (f) abandonné de Dieu;
maudit, gudfrygtig — ®
gottes-fürchtig " © godfearing; godly,
pious-minded - ® pieux, religieux,
gudfrygtighed — ®
GoUes-fürchtigkeit f—© godliness, piety
— (f) crainte de Dieu; piété,
dévotion f. gudhengiven — ®
gottergeben — © resigned (to the
will of God) — (f) soumis à la
volonté divine, gudhengivenhed
— (D Gottergebenheit f — ©
resignation — ® soumission (f) à la
volonté divine. gudløS — ®
gottlos - © godless, impious - (f)
irréligieux; impie, athée gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
