Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - gud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1341
England
1342
gud
de engelske koloniforsøg først i 1788, da Sydney blev
grundet som straffekoloni. Snart kom der ogsaa frivillige
indvandrere, som især nedsatte sig paa østkysten, og
lidt efter lidt blev hele verdensdelen taget i besiddelse.
Ny-Seeland og de andre britiske øer i Stillehavet er
ogsaa erhvervet i denne tid. — Efterat engelskmændene
i 1815 havde faaet Kaplandet, begyndte de langsomt at
trænge nordover. De to boerrepubliker, Transvaal og
Oranjefristaten, som var E.s værste modstandere, blev
erobret 1902. I det n.v. Afrika kjøbte E. omkr. 1850 de
danske og senere de hollandske kolonier paa Guldkysten
og har saa senere erobret store landstrækninger i det
indre, især omkring Niger. Her trængte ogsaa Frankrige
og Tyskland erobrende frem, men i 1899 blev alle tre
lande enige om sine besiddelsers grænser. I det n. og
0. Afrika har E. siden 1882 faktisk Ægypten i sin
besiddelse, skjønt landet nominelt er tyrkisk lydstat. Fra
Ægypten er englænderne saa trængt sydover langs Nilen
og har her erobret store landstrækninger, som officielt
tilhører Ægypten, men faktisk E. (ægyp. Sudan). Under
denne fremtrængen var det, at Kitchener i 1898 traf
franskmændene under Marchand i Fasjoda og tvang
dem til tilbagetog. For sin egen del erobrede
englænderne Uganda ved Victoriasjøen og britisk Øst-Afrika
paa ostkysten samt andre lande og øer her. (Om detaljer
i kolonihistorien se forøvrigt de enkelte kolonier.) —
De britiske kolonier adskiller sig i meget fra andre
landes kolonier. Mange af dem er indvandringskolonier,
hvor den oprindelige befolkning er omtrent forsvundet
og erstattet af hvide, især briter. Disse udflyttede briter
føler sig fremdeles som saadanne og betragter sit land
som dele af det mægtige britiske verdensrige. De har
ingen repræsentanter i parlamentet i London, men har
til gjengjæld udstrakt selvstyre. Efter sit styre kan de
britiske kolonier deles i tre slags, nemlig: 1.
kronkolonier, som styres direkte af E., og som omfatter stater
med væsentlig indfødt befolkning, 2. kolonier med
repræsentative institutioner, hvor kronen har veto i lovsager
og kontrol over embedsmændene, 3. kolonier med
ansvarlig regjering (parlament og statsraad), hvor kronen
udnævner en guvernør og nominelt har vetoret i lovsager,
men ingen kontrol over embedsmændene. Til denne
sidste gruppe hører Canada, Australiens forenede stater
og Ny-Seeland, Kapkolonien, Transvaal og
Oranjeelv-kolonien. Indien danner et eget rige, kongen af E. er
keiser af Indien. Forøvrigt er der en temmelig løs
sammenhæng mellem det store riges enkelte dele. De fleste
kolonier klarer sig i finansiel henseende selv og trænger
intet tilskud fra E. Blot Indien holder egen hær (engelske
og indfødte), som underholdes af landets egne midler;
i Canada og Australien er der heller ingen engelske
tropper, disse lande har en indfødt milits. Men i de
øvrige lande holder moderlandet garnisoner, som for
en væsentlig del betales af E., dog med noget tilskud
af de enkelte kolonier; i 1907—08 var den samlede
britiske hærst3^rke i kolonierne, med undtagelse af Indien
og Ægypten, omtr. 50 000 mand; udgifterne hertil var
omtr. 83 mill, kr.^ hvoraf kolonierne bidrog omtr. 11
mill. kr. Desuden koster kronkolonierne, som styres af
E., omtr. 20 mill, i administration. — I den senere tid
har der hævet sig røster baade i E. og i kolonierne for
en nærmere sammenslutning af alle det store riges
spredte dele til et Greater Britain (større Britannien),
og til dette form aal har der været afholdt
kolonialkonferencer i London, hvor udsendinger fra alle kolonier
med selvstyre har været tilstede; den sidste fandt sted
1907. Særlig har der været diskuteret en sammenslutning
til et stort toldforbund, og et stort engelsk politisk parti
har en saadan sammenslutning paa sit program, men
parlamentsvalgene i 1906 viste, at stemningen i E. endnu
er mod et saadant forbund. [Litt.: «Statesman’s
yearbook 1908»; «Almanach de Gotha 1908»; Supan, «Die
territoriale Entwickelung der europæischen Kolonien»
(Gotha 1906); A. Zimmermann, «Die europæischen
Kolonien» (bd. 2 og 3, Berlin 1896—1903).]
Historie. Den ældste tid indtil 1 0 6 6. Ved
den historiske tids begyndelse beboedes E. ligesom
Gallien af kelter, blandt hvilke de vigtigste stammer var
briter og gæler. Cæsar gjorde to tog derover (55 og 54
f. Kr.), men forsøgte ikke at erobre landet; først under
keiser Claudius 43 e. Kr. begyndte romerne at sætte sig
fast i E., og erobringen fuldførtes 85 af Agricola under
Domitian. Romernes herredømme oaaede til elvene
Forth og Clyde, hvor en grænsevold byggedes til vern
mod skotterne. Britannien paavirkedes sterkt af rom.
kultur, dog ikke som Gallien og Spanien i den grad, at
ogsaa sproget romaniseredes. Da folkevandringens storme
brød løs over romerne, maatte de 428 trække sine tropper
bort, og briterne søgte nu hjælp mod skotternes angreb
hos angler og sachser i Nord-Tyskland. Disse havde
allerede tidligere foretaget plyndringstog mod Britanniens
kyster, nu satte de sig fast, erobrede den sydøstlige del
af landet og forjog kelterne til Wales, Cornwall og de
skotske høilande. Angelsachserne tilintetgjorde
fuldstændig den romerske kultur og kristendommen, der
var begyndt at udbredes blandt briterne. De delte landet
imellem sig og oprettede en del smaastater; efter
kristendommens indførelse omtr. 600 vedblev kun 7 kongeriger
at bestaa (Kent, Essex, Sussex, Wessex, Mercia, Østangel
og Northumberland), som alle forenedes 827 under kong
Egbert af Wessex (802—39) til ét rige, Anglia. Allerede
787 var nordiske vikinger begyndt at herje paa E.s
kyster; danerne grundlagde derpaa i det følgende aarh.
et rige i Nord-E., og angelsachserne maatte dele landet
med dem efter en linje (Watlingastreet) fra London til
Liverpool (878); men kong Alfred den store (871—901)
reddede sit rige fra fuldstændig undergang, og Athelstan
(925—41) tvang i slaget ved Brunnanborg (937) daner
og nordmænd til at underkaste sig. Edgar (959 — 75)
befæstede angelsachsernes herredømme yderligere og
trængte tillige kelterne længere tilbage i Wales og
Corn-w^all; men under hans søn Ethelred den raadvilde
erobrede Svein Tjugeskjeg hele E. 1013, og dennes søn
Knut den mægtige blev efter en haard kamp med
Ethelreds søn Edmund Jernside anerkjendt som konge
over hele E. 1016—35. Efter Knuts søn Hardeknut
(1035—42) blev Ethelreds anden søn Edvard
Bekjen-deren konge (1042—66) ; han lod sig lede af jarlen
Godwin, og da han døde, blev Harald Godwinsson udraabt
til konge; men hertug Vilhelm af Normandiet gjorde
fordring paa tronen, landede i E., slog Harald ved
Hastings (Senlac) 1066 og blev kronet til konge i London.
løshed — ® Gottlosigkeit f — ©
godlessness, impiety - (f) irréligion;
impiété f, athéisme m.
gudmenneske — ® Gottmensch m
— © God and Man — ®
Homme-Dieu m. gudmoder — ®
Gevatterin, Pate f — © godmother
— marraine f gudebillede
— ® Götterbild n - © idol;
(kinesisk) lose, joss - (D idole f.
gudelære, -sagn se mytologi,
myte. gudsbegreb - ®
Gottes-begritr m — © notion of God —
® notion (f) de Dieu.
gudsbespottelse, -bespotter - ®
Gotteslästerung f, -lästerer m - ©
blasphemy, profanity; blasphemer,
profaner - ® blasphème;
blas-phématem- m. gudsdom — ®
Gottesurteil, Ordale n - © judg-
ment of God; ordeal — (f)
jugement (m) de Dieu ; ordalie f.
gudsdyrkelse — ® Gottesdienst m,
-Verehrung f — © (divine) worship
- ® culte m (divin),
gudsfor-gaaen — ® gottvergessen, ruchlos
— © abandoned, graceless - ®
impie, scélérat, pervers; (forsoren)
crâne, gudsforgaaenhed ^ ®
Gottesvergessenheit, Ruchlosigkeit f
- © depravity, gracelessness
-(g impiété, scélératesse f.
guds-fornegtelse — ® Gottesleugnung
f — © atheism — (f) athéisme m.
gudsfornegter — (t)
Gottesleugner m - © atheist — (f) athée m.
gudsfrygt - ® Gottesfurcht
f-© the fear of God; devotion - ®
crainte de Dieu; piété f.
gudstjeneste — ® Gottesdienst m -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
