Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ensisheim ... - Ordbøgerne: G - gullible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1359
Günsel—gurgle
Enterotomî, en operation, ved hvilken man
gjennem-skjærer væggen af en tyndtarmslynge, enten for at fjerne
et fremmed legeme, f. eks. en galdesten, hvorpaa man i
regelen syr e.-saaret sammen, eller for at skaffe afløb for
tarmindholdet ved hindringer for dettes passage gjennem
tarmen. Under disse omstændigheder syes tarmen fast
til snittet i bugvæggen, saa at tarmindholdet stadig kan
løbe ud. Se Tarmslyng.
Enthymëm (in mente) kaldes en slutning ud fra to
forudsætninger, af hvilke kun den ene nævnes, f. eks.
«jeg tænker, altsaa er jeg til», underforstaaet: at tænke
er en form for tilværelse.
Entlebuch, dal i Schw^eiz, konton Luzern.
Gjennem-strømmes af Emme og dens bielv Entle, som gaar forbi
byen E. (2665 indb.). Hele dalen er 16 km. lang og har
16 235 indb. (1900) fordelt paa ni kommuner.
Entledige, d. s. s. afskedige, se Afsked.
Entoco’ncha mira’bilis, parasitisk snegl af sterkt
omdannet, ormlignende legemsform; lever i indvoldene
hos en sjøpølse, synapia digitata.
Entode’rm, entoblast, tarmblad, det inderste af
de to primære kimblade (s. d.).
Entomofîle blomster er saadanne, som bestøves ved
insekter, se Fremmedbestøvning.
Entomologi (græ.) benævnes den gren af zoologien,
hvis dyrkere, entomologerne, beskjæftiger sig med
insekterne.
Entoparasi’ter, se Snyltedyr.
Ento’ptiske fænomener er lysfornemmelser, som
fremkaldes ved eiendommeligheder i øiet selv under
paa-virkning af objektivt lys. Mest bekjendte er de «flyvende
myg», smaa bevægelige skjegger, som skyldes uklarheder
i glasvædsken; de træder sterkest frem, naar øiet rettes
mod den oplyste himmel. Herhen hører ogsaa iagttagelsen
af nethindens aaresystem; naar man i et mørkt rum
bevæger et lys til siden for øiet, fremtræder aarerne som
mørke striber paa rød grund.
En-tout-cas [âtuka’J (fr.; eg. «i hvert tilfælde»), en
mellemting mellem en paraply og parasol.
Entozöer, se Snyltedyr.
Entrada (ital.) er en mindre indledning til en opera
eller større musikverk.
Entre, e.-bile, e.-dræg, e.-gast, e.-hake, e.-pig,
se Entring.
Entreact [åhåkt] (fr.), mellemakt, mellemspil i et
sceneverk, specielt en opera.
Entrecasteaux-øerne, se D’Entrecasteaux-øerne.
Entrechat [åtrdsa’J, kunstigt dansespring, hvorunder
man krydser benene.
Entre-deux-Mers [åtrddømær], eg. «mellem to have»,
vindistrikt i Frankrige, depart Gironde, mellem Dordogne
og Garonne, er bekjendt for sine Bordeaux-vine.
Entre Douro e Minho, se M in h o.
Entrelacs [åtrdla’] (fr.), ornamenter dannet af slyngede
baand, linjer, grenverk o. 1. Særlig ofte anvendt i tidlig
middelaldersk germansk og i arabisk, kinesisk og japansk
kunst.
Entremis (sp., af fr. entremets, eg. mellemmaaltid),
opr. mimiske festspil, som opførtes under store
fest-maaltider. Senere blev betegnelsen overført paa teatrets
mellemspil; disse var farcemæssige og hentede sit stof fra
Enterotomî—Entuméni
1360
folkelivet. E. er skrevet af Lope, Calderon; en del livfulde
ogsaa af Cervantes. I Frankrige betegner nu «intermède»
mellemspil, medens «entremets» betyder «mellemret».
Entremont [ätrdmö’J, Val d’E., dal i Schweiz, kanton
Wallis, hvorigjennem veien til Store St. Bernhard gaar.
Dalen danner med Val de Bagnes og Ferret distriktet
Val d’E. med 9272 indb. (1900).
Entrepôt [åtrdpå’] (fr.), lager, særlig et saadant, hvor
varer henligger foreløbig ufortoldet, og hvorfra de i
indlandet usolgte toldfrit eller mod erlæggelse af en
gjen-nemgangstold, undertiden med særligt tillæg netop for
saadanne varer (surtaxe d’e.), atter kan udføres.
Entre-Rios (d. e. «mellem elvene»), provins i Argentina
mellem elvene Uruguav og Parana; 74 571 km.’^ med
376 600 indb. (1905); i 1895 bare 292 000 indb. Landet
danner en lidt bølgeformig slette, som i sin midtre og
nordlige del er dækket af store skoge, medens resten
danner frugtbare græssletter. Stadig mere af sletten
bliver opdyrket, og der avles alt nu meget mais og hvede.
Endnu vigtigere er dog fædriften, der holdes millioner
af heste, kjør og sauer.
Entresol [åtrdså’l], halvetage eller mellemetage, som
er indskudt mellem to af husets øvrige etager og er
noget lavere end disse. Anbringes som oftest mellem
underetagen og 1ste etage.
Entring brugte man i ældre tid i sjøkamp, naar man
havde ødelagt sin modstander tilstrækkelig ved beskydning.
Man seilede op paa siden af ham og holdt skibene sammen
ved entredrægger, som blev kastet over i hans rig,
ved entrehaker, svære baadshaker m. m. Saa gik
en styrke med pistoler og haandvaaben over paa det
fiendtlige skibs dæk. Entrebile var et slags øks med
en pig, som brugtes ved e. Ved hver kanonport stillede
forsvareren folk bevæbnet med entrepig, en lang stang
med jernpig, hvormed han stak efter entregasterne,
som søgte at komme ombord. — E. kunde ogsaa foregaa
ved bevæbnede baade.
Entropi. Naar et legeme ved en konstant temperatur,
maalt paa den absolute temperaturskala, modtager
en varmemængde, faar det en e.-tilvekst, som er lig
varmemængden divideret med den absolute temperatur.
Afgiver det den samme varmemængde ved samme
temperatur, formindskes dets e. lige meget. Begrebet e. er
indført af Glausius, og navnet er dannet af xpoTif]
(forvandlingen). Et legemes e. kjendes aldrig, alene forandringerne
i e. kan beregnes saaledes som forklaret. Undergaar et
legeme en række forvandlinger og ender i samme tilstand
som oprindelig, saa lærer termodynamiken, at dets e. er
den samme som oprindelig, hvis forvandlingerne ogsaa
lod sig gjennemgaa i omvendt rækkefølge (reversibel
cirkelproces); i modsat fald er e. tiltaget. Da
fuldkommen reversible cirkelpocesser ikke vides at forekomme
i naturen, synes det nødvendigt at slutte, at universets
e. altid vokser. Jfr. Termodynamik.
Entro’pium, indaddreining af øielaagsranden, skyldes
oftest arskrumpning i øielaagets slimhinde efter trakom
(«ægyptisk øiensyge»). Hos gamle folk bliver nedre
øielaag undertiden indaddreiet paa grund af svind af
muskelfibre. Behandlingen er operativ.
Entuméni, n. missionsstation i Zululand, anlagt 1851
af biskop Schreuder. Da Schreuder i 1873 udtraadte af
a big (great) g. storkar, bikse,
g.ning excursion jagttur.
g.-carriage lavet, g.-cotton
skydebomuld. g.nage skibs kanoner,
g.nel dolbord, æsing, rip. g.ner
artillerist, g.nery artilleri,
g.-port kanonport. g.-portion
kanonstand, i skydeskaar. g.powder
krudt; krudt-te. g.reach
skudhold = g.shot. g.room (kadet)-
messe. g.smith bøssemager,
g.-Stock (bøsse)skjæfte.
Günsel ® m, (bot.) læbeløs
gunst — ® Gunst f — (e)
favour; (begunstigelse) indulgence —
© faveur f.
gunstbevisning-® Gunstbeweis m, -bezeigung f —
g (mark of) favour, favour
conferred; piece of patronage — (f)
(marque de) faveur f.
gunstig - ©günstig; (der)
ge-neigKe Leser) — (e) favourable,
propitious; following (breeze); (the)
gentle (reader) — (f) favorable,
propice; (lecteur m) bénévole.
Günstling ® m, yndling
Gur (î)f, vædske, som siver ud
af tjeldet.
Gurgel ® f, strube, hals, svelg.
G.abschneider m, morder,
stimand.
gurgeln ® gurgle, skylle
(halsen); synge (med strubetoner), kurre,
boble, klukke.
gurgle: g. sig — ® sich
gurgeln — (g) gargle - ® se gargariser,
gurglevand — ® Gur^elwasser
n — (e) gargarism, gargle — ®
gargarisme m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
