Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Entusiasme ... - Ordbøgerne: G - gurgle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1361
Entusia’sme—Eos
1362
det Norske missionsselskab, overlodes denne station til
«den norske kirkes mission ved Schreuder». Har 1908
ca. 1000 kristne og bestyres af missionær H. Astrup.
Entusia’sme (græ.), begeistring, sværmeri, henrykkelse;
entusiast, sværmer, lidenskabelig beundrer.
Enukleation, en operation, hvorved man udskræller
en svulst. Anvendes især som betegnelse for den
operation, hvorved man fjerner øiet.
Enuma ëlis, saaledes begynder og saaledes betegnedes
af babylonierne den store babyloniske skabelsesmyte,
hvis indhold tidligere delvis var kjendt gjennem
forfatterne Berosus og Damascius, og hvis babyloniske
ordlyd er gjenfundet i Assurbanipals (s. d.) bibliotek. Af
eposet, som opr. sandsynligvis omfattede 7 tavler, er
endnu alene fragmenter kommet for dagen. Det har
rimeligvis allerede ca. 2000 f. Kr. faaet den form, hvori
det nu foreligger.
Enumeration (lat.), optælling, opregning; enumerëre,
optælle, opregne.
Enuresis, uvilkaarlig afgang af urinen. I alm. betegnelse
for den sygelige tilstand hos børn, at de lader vandet i
sengen om natten, e. nocturna; stundom gaar det ogsaa
ufrivillig fra dem om dagen, e. diurna. Om aarsagen
vides intet bestemt; undertiden synes sygdommen at
bero paa sygeligt nervøst anlæg, undertiden er grunden
til e. for lang og snæver forhud, irriterende urin
(blærebetændelse, bakteriuri), blæresten, orm, fremmede legemer
i moderskeden o. 1. I enkelte tilfælde synes adenoide
vegetationer i næsesvelgrummet at spille en rolle. I
saa-danne tilfælde kan behandlingen blive virksom, men ofte
modstaar sygdommen en saadan. Man kan hjælpe ved
kun at give barnet lidet at drikke om aftenen, ved ikke
at give det for meget over sig i sengen. Undertiden
hjælper det at lægge underkroppen høiere end hovedet.
Enveloppe [åvdlå’p]. 1. (Mat.), se
Indhyllings-kurver og -flader. — 2. (Mil.). Et sammenhængende
udenverk ved permanente, specielt ældre bastionære
befæstninger. Det omgiver hele eller en større del af
hovedvolden. De dele af e., der er indrettet for artilleri, benævnes
ogsaa kontregarde (s. d.), hvor der kun findes ildlinje
for infanteri, kaldes den couvreface.
En vogue [å vå’g], i gang, i brug, i mode.
Envoyé [åvwaje’] (fr.), sendemand, gesandt (af anden
rang), udsendt minister; sedvanlig titel for saadanne med
udstrakt fuldmagt er envoyé ext r ordinaire et
min-stre plénipotentiaire (overordentlig udsending og
befuldmægtiget minister).
EnyallOS, «den af kamplyst besjælede», er hos Homer
og andre oldgræske digtere tilnavn til krigsguden Ares
(se Enyo).
Enyo (græ.), personliggjørelse af den vilde, krigerske
kamptummel, en blodtørstig gudinde, der ødelægger byer
og færdes med lyst i myrdende strid. Hun hører til
krigsguden Ares’ omgivelser og dyrkedes i Athen sammen
med ham.
Enz, bielv til Neckar, kommer fra Schwarzwald,
Württemberg, gaar gjennem Baden, videre gjennem
Württemberg og falder ved Besigheim ud i venstre bred
af Neckar. 112 km. lang.
E’nzio el. E n z o (ital. diminutivform for Henrik)
(omkr. 1220—72), uegte søn af keiser Fredrik II. Han
gurgle—gusti(e)ren
egtede 1238 Ubaldo Viscontis enke Adelasia, arving til
Sardinien og Corsica, blev Sardiniens konge og faderens
statholder i Italien. Som saadan bekjæmpede han tappert
paven og guelferne og vandt bl. a. et stort sjøslag 1241
over genueserne ved Meloria (nær Livorno). Han kjæmpede
dernæst især i Norditalien, indtil han under slaget ved
Fossalta faldt i bolognesernes magt. Trods alle keiserens
anstrengelser forblev den unge helt i fængsel til sin død.
Efter opløsningen af sit første egteskab giftede han sig
med Lucia Viadagola, der fødte sønnen E.,
Bentivogli-ernes stamfader. E., som begravedes i Bologna med
stor pragt, er ofte besunget af digtere.
Enzootï (græ.), en dyresygdom svarende til
menneskemedicinens endemi (s. d.), som angriber flere eller færre
dyr inden et mere begrænset omraade (en besætning, en
bygd), og som ofte holder sig til vedk. lokaliteter, er
stationær.
Enzym, se Ferment.
E. o., fork. for ex officio (lat.), paa embeds vegne, i
embeds medfør.
Eocën (af græ. ëos, morgenrøde, og kainos, ny) er
navnet paa den ældste af tærtiærformationens (s.d.)
underafdelinger.
Eo i’pSO, netop derved, af samme grund, uden videre.
Eokambriske lag. I de centrale dele af den
Skandinaviske halvø bestaar fjeldgrunden for størsteparten af
et ovenpaa det gamle grundfjeld afleiret mægtigt dække
af lagdelte bergarter overveiende sandsten og
konglomerater, for en mindre del lerskifere og kalkstene. For
denne lagrække, hvis mægtighed i de midtre dele af
feltet gaar op til flere tusen meter, har Brøgger indført
navnet den e. 1.-række. Den kommer umiddelbart under
de forsteningsførende kambriske lag. Se Norge (geol.).
Éon de Beaumont [eô-dd-hâmô], Charles d’, kaldt
le Chevalier d’É o n (1728—1810), fr. eventyrer, opr.
advokat; blev 1755 paa prinsen af Contis anbefaling
sendt i diplomatisk erende til Rusland af Ludvig XV.
Optraadte i begyndelsen forklædt som kvinde (derfor
ogsaa kaldt la Chevalière d’Éon), vandt keiserinde
Elisabeths gunst og ledede i flere aar hendes intime
brevveksling med Ludvig XV. Gik senere til London
og virkede her paa samme maade som hemmelig agent
og som privat korrespondent (om skandaler o. 1.) til
Ludvig XV, efter hvis ønske det var, at han optraadte
som kvinde. Efter kongens død afskediget. Hans i
mange retninger interessante breve udgaves 1775 under
titelen: «Loisirs du Chevalier d’?l» i 13 bd.
Eo’phytonsandsten. Den underste del af
Väster-götlands kambriske sandsten er udviklet som e., der er
en tyndskifrig sandsten, vekslende med tynde lag af
skiferler. Navnet kommer af nogle stamme- og
blad-lignende partier med langsgaaende striber, og som i
relief kun forekommer paa skiktfladernes undre side.
De blev tydet som aftryk af høiere planter, eophyton,
men er i virkeligheden en mekanisk dannelse frembragt
af alger o. a., som af strømmen er slæbt langs bunden.
Eos var hos grækerne i oldtiden morgenrødens
gudinde, personliggjort som en skjøn, ung kvinde. I de
homeriske digte kaldes hun rosenfingret; hun troner paa
et gyldent sæde og bærer safranfarvet klædning. Ved
morgengry reiser hun sig fra sit leie, bestiger den skin-
gurgle @ klukke ; risle, skvulpe.
Gurke (t) f, agurk,
gurnard, gurnet (zool.) knur.
Gurre ® f, øg, (gammel) mær.
gurren ® kurre; knurre,
gurry © (indisk) lidet fort.
Gurt (t)m, gjord; belte; gjord
bue. G.bett n, feltseng.
Gürtel (t) m, belte, livbaand ;
beltested. G.bahn f, ringbane.
G.rose f, helvedesild.
gürten ® gjorde. sich g.
ruste sig; gjøre sig færdig.
Gürtler (t) m, gjørtler,
gush © bruse, fosse; sprøit,
sprud; sentimentale udgydelser,
gushing ogs. sentimental.
Guss (D m. støbning : (regn)skyl ;
(vand-, udløbs)rende, vask; glase-
ring (paa kager), aus einem G.e
helstøbt. G.abdruck m, kliché.
G.eisen n, støbejern. G.mörtel
m, beton. G.naht f, støbekant,
-rand. G.regen m, skylregn.
G.-ware f, -werk n, støbegods.
gusset (e) spjeld,
iklædnings-stykke.
güst (t) gold, ufrugtbar.
gust (S) smag; velbehag; (of
wind) vindstød.
gustatif (D (m), smags(nerve)-.
gustation ^ f, smag(ing).
gustatory @ smags-,
gusten — ® (gelb)fahl — ©
wan(-faced), cadaverous — (f) livide.
Güster (t) m, istervidje; blege
(fisk).
gusti(e)ren ® smage, goutere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
