Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Episcopius ... - Ordbøgerne: H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haand
1375
Epita’fîos—E pluribus unum
1376
Epitafium over presten J. M. Teiste. (Fra Fet kirke ; ca. 1683.)
(Kra. kunstindustrimuseum )
en paa kirkevæg opsat mindetavle over fremskudte mænd.
Oprindelsen til denne skik er vel nærmest fra
middelalderens begravelser, hvor afdødes vaaben fæstedes over
graven. De ældste e. gjengiver den afdødes
ane-vaabener. Dog er det først i protestantismens kirker,
efterat katolicismens mange altere fjernedes, at e. bliver
en af kirkernes vigtigste udsmykningsgjenstande. Den
kunstneriske opbygning følger det protestantiske alter
fra renaissancens konstruktive til barokkens dekorative.
Der er i vore kirker bevaret en række e. Skikken
ophørte her i landet ud i det 18 aarh. I England er
den endnu noksaa almindelig.
Epita^fios (græ., ved graven, med underforstaaet logos,
tale), i Grækenland en offciel mindetale holdt ved en
falden krigers grav. Taleren var opnævnt af staten.
Bekjendt er Perikles’s tale over de atheniensere, som
faldt i det første aar af den peloponnesiske krig (431).
Epitel. 1. (ZooL). Dyrisk cellevæv, hvis celler ligger
tæt op til hverandre, uden eller med meget sparsom
mellemsubstans; danner et én- eller flerlaget celleblad,
som beklæder legemets overflade og dets indre hulheder.
Efter cellernes form adskiller man plade-e., kubisk
e. og cylinder-e. (én- eller flerlaget). E., hvis celler
bærer flimmerhaar, kaldes flimmer-e. Ofte udskiller e.,
Epitel: Forskjellige former af énlaget epitel.
særlig det énlagede, paa sin overflade en fastere,
strukturløs hinde (ciiticiila), som kan have en betydelig
mægtighed og ved rigdom paa chitin (s. d.) eller kalk kan
opnaa stor fasthed og modstandsdygtighed. Efter
funktionen adskiller man d æ k-e. (se E p i d e r m i s), sans e-e.,
kj ert el-e. o. a. — E. er det oprindeligste af alle cellevæv
og udgjør med sine afsondringer hele legemet hos de
laveste flercellede dyr; ligeledes bestaar de høiere dyr paa
de første stadier af fosterudviklingen udelukkende af e.
(se Gastrula). –- 2. (Bot.), se Sekretbeholdere.
Epitem (bot.), se Hy dat oder.
Epiteto^n (græ.), tillæg, adjektiv; e. or nans,
smykkende tillæg, d. e. et hos digtere (særlig Homer) anvendt
staaende karakteriserende adjektiv, f. eks. «den
rosenfingrede dagning».
Epithala’mios (græ.; lat. epitlialamium),
bryllups-sang, som opr. blev sunget af et kor udenfor
brudekammeret; af græ. e. har vi kun brudstykker; lat. er
bevaret bl. a. af Gatul.
Epitheliom betegner egentlig enhver kræftsvulst, der
er fremgaaet ved en formerelse af epitelceller. Somme
forbeholder dog betegnelsen for de mere godartede svulster
af denne art, uanseet deres sæde, medens andre, bl. a.
mange norske læger, forbeholder den for de epitelsvulster,
der udgaar fra en af legemets overflader (f. eks. huden,
tungen, skeden).
Epi’tome (græ.), kort udtog af større verker, kort
begreb af en videnskab ; indholdsangivelserne til de tabte
bøger af Livius.
Epi^tritos (græ.), i metriken en versfod, som bestaar
af tre lange og én kort stavelse : ^–-, eller — ^–-,
eller —_–(1—4 e.).
Epizoer, se Snyltedyr.
Epizooti (græ.), farsot, «syge», betegner en dyresygdom,
som breder sig til flere eller færre individer; begrebet
svarer til menneskemedicinens epidemi (s. d.). E. skyldes
vistnok oftest et smittestof: bakterier, andre soppe,
snyltedyr. I de civiliserede lande bekjæmpes e. ved
offentlige foranstaltninger, beregnet særlig paa hindring
af deres indførsel fra andre lande og af deres udbredelse
udover det sted eller de steder, sygen først optræder.
E pluribus unum (lat.), «af flere (blev) ét», de Forenede
staters devise.
f — @ hand (manual) work : (spec.)
needlework — (f) ti’avail (ouvrage
m) manuel (fait à la main);
(kvindelige h.r) ouvrages (pl) à
l’aiguille. haandbag — ® Handrücken
m — (e) back of the hand — (^
dos (m) de la main,
haandbe-vægelse — ® Handbewegung f
— (e) movement of the hand,
gesticulation, gesture — (f) geste m.
haandbog Handbuch n — (e)
manual, hand-book, handy book,
text book — (f) manuel m.
haand-faaet: h. pant — ©Faustpfand
n — @ pawn — (Î) gage,
nantissement m. haand fast — ®
handfest — @ strong, stout — (D qui
a le poignet ferme; vigoureux,
robuste, solide, haandfuld — ®
Handvoll f - @ handful — (f)
poignée f. haandgemæng — (t)
Handgemenge n; (komme i h.) mit
eim. handgemein werden — (g
fray, scuffle; close combat (fight),
hand-to-hand, come to close
quarters — (D mêlée f, combat m ;
(komme i h ) venir aux mains,
aux prises, haandgribelig - (t)
handgreiflich — @ palpable — (f)
manifeste, évident, haandgribe-
ligheder — ® Thätlichkeiten f pl
— (ë) (fall to) loggerheads — (f) (en
venir aux) mains, haandhæve
— ® handhaben, behaupten — (e)
maintain ~ (F) maintenir, défendre ;
administrer (la justice),
haand-hævelse — ® Handhabung,
Behauptung f — @ vindication,
maintenance — (D maintien m, défense:
administration f. haandhæver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
