Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erichsen ... - Ordbøgerne: H - habitual ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hack—hadskhed
1391
Ericsson—Erik
1392
findeise strandede; men han blev i England, og nu fulgte
opfindelserne slag i slag. Først en forbedring af
damp-kjedelen, saa overfladekondensatoren, dampsprøiten og
endelig propellen. Det var ogsaa under hans ophold i
England, han deltog i konkurrancen om et virkelig
brugbart lokomotiv. Da man imidlertid i England ikke vilde
anerkjende propellen, tog han 1839 til Amerika, hvor
han traadte i nær forbindelse med C. H. Delamaters
verksted i New York; et samarbeide, som varede i 50
aar. Her fik han propellen anvendt paa dampfregatten
«Princeton», og ved prøveseiladsen viste det sig, at den
var hjuldampskibene langt overlegen. Her optog han
igjen arbeidet med varmluftmaskinen, men de storartede
forhaabninger, man nærede til hans konstruktion, er
alligevel ikke gaaet i opfyldelse. Samtidig fremkom
hans opfindelse om overførelse af maskinkraft gjennem
en stor veilængde ved komprimeret luft. Dette har
særlig faaet anvendelse ved tunnelboringer. 1850 blev
han amerikansk borger. Den af E.s opfindelser, som
særlig har gjort hans navn verdensberømt, er
panserskibet «Monitor». Dette krigsskib, efter en ganske ny
konstruktion, bevirkede uden tvil nordstaternes seier
over sydstaterne. I de senere aar arbeidede han særlig
med torpedoer og byggede hertil det lille hurtiggaaende
fartøi «Destroyer». Blandt E.s mange opfindelser maa
ogsaa nævnes solmaskinen, hvis princip er at omsætte
solvarmen til arbeide. Herved kom han ogsaa ind paa
maalinger af solkonstanten. E. glemte aldrig sit
fødeland, og det var hans ønske at blive begravet i Sverige.
Da hans virksomme liv sluttede, blev hans lig under
store høitideligheder bragt fra Amerika til Stockholm
og derfra til Varmland. Paa Filipstads nye kirkegaard
reistes 1895 et gravkapel for ham. Baade i Amerika
og Sverige er reist flere statuer af ham. [Litt.: Church,
«Life of John E.» (1891); Save, «John E.» (1906).]
Ericsson, Lars Magnus (1846—), sv. mekaniker
og telefontekniker, f. i Varmland. Grundlagde i
Stockholm et mindre verksted for fabrikation af fysiske og
kemiske instrumenter og begyndte allerede 1877 at
fabrikere telefoner. Ikke alene forbedrede han disse
paa mange maader, men han fremstillede dem ogsaa
fuldstændig fabrikmæssig. Flere af hans konstruktioner
er blevet mønster for hele Europa. Under disse forhold
voksede fabriken hurtig, og marked blev vundet over
hele jorden. 1896 gik fabriken over til et aktieselskab,
for hvilket E. blev administrerende direktør. 1901 trak
han sig tilbage som saadan.
Ericsson,jse ogsaa Eriksson.
Erïcus Oläi (d. 1486), «den svenske historieskrivnings
fader». Efter studier i Rostock blev han kannik i
Upsala og efter universitetets oprettelse 1477 dettes første
professor i teologi. Betydningsfuldere blev dog hans
historiske forfatterskab, som affødte «Ghronicon regni
gothorum», der gaar til 1464 (udg. af Messenius 1615,
senere i « Scriptores rer. svecicarum»). Denne rigskrønike
er paa latin, ganske mangelfuld i sproglig henseende,
men livlig fortalt. Den er patriotisk præget og bygger
især paa rimkrøniken samt flere gamle aarbøger.
Forfatterens kirkelige syn og hans had til de danske
gi’en-ne m syrer verket.
Eridånos omtales hos oldgræske digtere og gamle
forfattere som en stor elv yderst ved jordens grænse
mod vest eller nord ; herfra kom ravet, hvorfor man
vel nærmest har tænkt paa en af de i Østersjøen
ud-gaaende elve. Senere søgte man mest at identificere den
med Po eller Rhone.
Eridånus, stjernebillede paa den sydlige himmel
mellem Orion og Hvalfisken.
Erie [tri]. 1. By i de Forenede stater, ved s.-bredden af
sjøen af samme navn; 57 573 indb. (1904).
Jernbaneknudepunkt, god havn, stor handel, megen industri. Byen blev
grundet 1795, men alt 1749 laa der her et (fransk) fort. — 2.
E.-s j 0, en af de fem store canadiske sjøer, mellem Canada
i n. og de Forenede stater i s., ligger 172 m. o. h., er næsten
400 km. lang og optil 100 km. bred og har et fladeindhold
af omtrent 25 800 km.’ Gjennem St.’Clairelven, St.
Clair-sjøen og Detroitelven optager den vandet fra Huronsjøen,
medens dens afløb til Ontariosjøen dannes af
Niagaraelven; ved kanaler omgaar skibsfarten fossen Niagara.
Ved Miami- og Ohiokanalen staar sjøen i forbindelse
med Ohio (og Mississippi), ved E.-kanalen (s. d.) med
Hudsonelven og dermed New York. ’ Omkring E.-sjøen
ligger mange store byer, Detroit (ved elven Detroit), Toledo,
Cleveland, E. og Buffalo, og der er stor skibsfart paa den.
Eriekanalen [fri-], en af de største og vigtigste kanaler
i de Forenede stater, gaar fra Buffalo ved Eriesjøen til
Albany ved elven Hudson. E., som blev bygget i aarene
1817—25, har en længde af omtrent 600 km., en bredde
af 21 m. og en dybde af 2.1 m.; den har 72 sluser. Ved
denne kanal staar New York i forbindelse med de store
sjøer og med St. Lorenselvens dal, og derved er byens
vekst som handelsstad blevet meget befordret.
Eriels, se A ir o lo.
Eriesjøen [fri-], se Erie.
Erifyle (græ.), kvindelig heros, som omtales i flere
sagn. Det bekjendteste af disse fortæller, at hun bevæget
ved en kostelig gave. Harmonias halsbaand, overtalte
sin egtefælle, Amfiaraos, til at deltage i sin broder kong
Adrastos ulykkelige tog mod Theben («de syvs tog») og
saaledes blev aarsag til hans død. Siden hevnede sønnen
Alkmaion faderens død paa E.
Eri’gena (el. Erin gena), Johannes Scotus (omkr.
833—80), filosof, var lærer i filosofi og teologi i Paris
efter først at have reist i Orienten og lært dennes
videnskab at kjende. Paa grund af sine frie meninger
i teologien maatte han forlade sin stilling og kom
under Alfred den store til Oxford. Ogsaa her forfulgtes
han af sine kirkelige fiender og siges at være blevet
dræbt af munkene i klosteret Malmesbury. Hans
hovedverk, «Divina natura» (udg. 1861), søger at forene
religionen og nyplatonismen i en mystisk-spekulativ
emanationslære, ifølge hvilken alle væsener udstrømmer
fra Gud og atter vender tilbage til Gud. Et andet verk
er rettet mod læren om forudbestemmelsen, «De divina
prædestinatione».
Erigere, opreise, svulme; jfr. Erektil.
E ri’geron, bakkestjerne (s. d.).
Erik (oldn. Eirfkr), konger i Norge. 1. E. Blod økse,
søn af Harald Haar fagre, fik sit tilnavn paa grund af
sine blodige bedrifter paa vikingetog. Af Harald fik E.
navn og værdighed af overkonge, men kom derved i strid
med sine brødre, som støttede sig til uafhængigheds-
hack © hakke; (^jøre) hak (i);
rufferske; leie-; familie-,
hvugs-hest; (writer) bladneger; forslidt;
leie-.
Hacke® f, hakke; (sko-,
strøm-pe)hæl.
Hacken ® m. hæl.
hacken ® hakke; klove; hænge
fast.
Häckerling ® m, hakkelse.
hackle © hekle (lin(-), hamp(-));
(sønder)flenge : fiskeflue ; (hanes)
nakkefjær ; (herre)hattefjær.
hackly © ophakket; ru.
hackmatac © ameiikansk
ler-ketræ.
hackney © ride-, kjørehest;
vognmandshest ; neger, leietræl ;
Skjøge; leiè-, hyre-, vognmands-;
tilfals; fortersket; udleie; gjøre
forslidt; fragte i leievogn.
Häckse ® f, knæhas.
Häcksel ® n, hakkelse,
häckseln ® skjære hakkelse,
had — ® Hass m - © hat(r)e(d),
spite - ® haine f.
haddock © kolje, hyse.
hade - ® hassen - ©
hate-® hair, détester.
hadefuld, hadsk — ®
hasserfüllt, gehässig — @ spiteful:
rancorous — (f) rempli de haine,
haineux.
Hader® m, strid, trætte; klud,
fille; (flg.) pjalt.
hadern ® trætte, gaa i rette.
Hadersucht ® f, trættesyge.
hadsk se hadefuld,
hadskhed — ® Gehässigkeit f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
