Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkestift ... - Ordbøgerne: H - hakkelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1401
Erkestift—Erling Skakke
1402
for skole og hjem» (sammen med Caroline Steen, 1895,
6te udg. 1908), «Kogebog I» (1903, hidtil (1908) udgivet
i 20 000 ekspl.) og «Kogebog II» (1902, 2den udg. 1904),
«Kogebog for sparsommelige husmødre» (1905), «Levningers
anvendelse» (1905); «Hjemmebakning og husmorvink»
(1908), «Husets regnskabsbog og kjøkken-abc» (1903).
1903 medlem af tilsynskomm. for Gaustad sindssygeasyl.
Erkestift er det stift eller den kirkeprovins, som er
underlagt en erkebiskop.
Erkjendelse. Umiddelbar viden har vi kun om vore
egne forestillinger. Den ydre verden erkjender vi kun
gjennem de forestillinger, den vækker hos os. Med
hvilken ret og i hvilken udstrækning man tør antage
overensstemmelse mellem vore forestillinger om tingen
og tingen i sig selv, derom handler e.s-læren, f. eks.
om tid og rum har objektiv tilværelse eller, som Kant
mente, kun er subjektive opfattelsesformer. Medens logiken
i snævrere forstand handler om de subjektive
betingelser for rigtig tænkning, d. e. om tankernes indbyrdes
overensstemmelse, handler e.s-læren eller logik i videre
forstand om tænkningens gyldighed for den objektive
verden og fører derfor over i metafysiken, som søger
at udforske, hvorledes tingene er i sig selv, bortseet fra
den maade, hvorpaa de «farves» ved at opfattes gjennem
vore sanser.
Erkko, Juhani Henrik (1849—1906), finsk digter,
bondesøn fra Nyland; gjennemgik Jyväskylä seminarium
og var i flere aar folkeskolelærer og skolebestyrer, deltog
desuden med iver i andet folkeoplysningsarbeide. Hans
første digtsamling udkom 1870. E.s produktion er
overveiende af lyrisk art. Hans digte udmerker sig
gjennem-gaaende ved klar og elegant form, bestemt og maalbevidst
tankeindhold. Hans betydeligste arbeider er de to
lyriske dramaer «Aino» (1893) og «Kullervo» (1895), som
behandler emner hentet fra «Kalevala». Til det finske
nationalteaters aabning i 1902 skrev E. «Pohjolan häät»
(Pohjola-bryHupet), som ogsaa er bygget over et
Kalevala-motiv. I alle disse tre dramaer benytter E. den finske
folkedigtnings versemaal.
Erlach, gl. schweizisk adelsslegt, som endnu blomstrer.
1. Johann Ludwig V. E. (1595—1650), hærførerunder
trediveaarskrigen. Først i venetiansk, senere i tysk og
endelig i svensk tjeneste. Efter Bernhard af Weimars
død 1639 overgav han af hensyn til den
protestantiske sag Breisach til Frankrige, udmerkede sig i fransk
tjeneste ved Lens 1648 og bragte som Turennes
underanfører i Frondekrigen hans angreb paa regjeringen til
at strande.
Erlandsen, An d r e a s (1802—60), n. prest, f. iTrondhjem,
blev 1837 sogneprest i Sparbu og 1856 provst i Nordre
Indherred. Hans «Biografiske efterretninger» om
geistligheden i Trondhjems stift (1844—55) og om geistligheden
i Tromsø stift (1857) lider vistnok af betydelige mangler,
men bygger dog tildels paa gode kilder og er vigtige
hjælpemidler særlig for personalhistorien, naar de
benyttes med forsigtighed.
Erlandssøn, Jakob, se Jakob E.
Erlangen, by i Bayern, regjeringsdistriktet
Mellem-franken, 20 km. n.n.v. f. Nürnberg, i en vel dyrket egn
ved Ludwig-kanalen; 23 737 indb. (1905). I E. findes et
protestantisk universitet, et gymnasium og en realskole.
hakkelse-Halberzwölf
Bomuldsspinderier og væverier, fabriker for tilvirkning
af kamme, børster og øl (E.-øl).
Erlanger/œrZà^œi-y, Camille (1863—), fr. komponist,
har havt Pariserkonservatoriets Romerpris og har vundet
anseelse ved de bekjendte «Poemes russes» og andre
orkesterverker, operaerne «Le juif polonais», «Le fils de
l’étoile», «Aphrodite» m. m.
Erlau (ung. Eger), by i Ungarn, komitatet Hevés, ved
elven E., bielv til Theiss; 25 893 indb. (1901). E. har
en pragtfuld domkirke i græsk stil, observatorium og
mange klostre. Erlauervin er Ungarns fineste rødvin.
E. beleiredes 1552 af tyrkerne, som blev slaaet tilbage.
Erler (motacillidæ), en spurvefuglfamilie, som i flere
henseende ligner lerkerne; har ligesom disse en lang ret
klo paa bagre taa, men adskilles bl. a. ved kun at have 9
haandsvingfjære, hos lerkerne 10 (hvoraf den første dog
er meget kort). E.-familien er i Norden repræsenteret
af kun to slegter: egentlige e. (motacilla) og
piplerker (anthus), s. d. art.
Erleslegten (motacilla), spurvefugle, hvoraf for tiden
kjendes 27 arter og underarter spredt over den gamle
verden og Amerikas nordvestre del. I Skandinavien er
fundet 5 arter. E. er langstrakte fugle med ret og smalt
neb, lang hale (rækker langt udenfor de sammenlagte
vinger), sorte ben (sml. art. Piplerker, som hører til
samme familie som e.). — Arter: Linerlen (m. alba),
udbredt over hele Europa og nordlige Asien, overvintrer
i Afrika nord for ækvator og sydlige Asien. Hos os
findes den over hele landet. Den er en trækfugl, som
kommer i begyndelsen af april og reiser i sept. og okt.
Flere gange har den imidlertid overvintret i landet.
Den bygger sit rede oftest i stenrøser o. 1., undertiden i
hule træstammer, lægger 6 graahvide eg med tætte
brunagtige smaaflekker. Gule r len (m. flava) er jevnt gul
paa hele undersiden. En nordlig varietet af denne art
(m. flava, var. viridis) er meget alm. hos os. Hovedarten
er derimod kun fundet paa Jæderen.
Erlend Filippussøn af Losna (d. 1407), n. stormand,
søn af Filippus Erlendssøn (se L o s n a æ 11 e n). E. F.,
som var en rig og mægtig mand, indehavde stillingerne
som fehirde i Bergen og sysselmand i Nordfjord, blev
medlem af rigsraadet og deltog i fredsforhandlingerne med
hansestæderne paa Baahus 1369 samt i fredsslutningen i
Kallundborg 1376, men vilde ikke modtage
ridderværdigheden. 1 de islandske annaler roses han for den
for-kjærlighed, han nærede for islændingerne.
Erling Alvssøn (d. 1283), søn af lendemanden Alv
Erlingssøn til Tornberg (nu Tanberg) paa Bingerike og
hertug Skules søster Ingebjørg Baardsdatter, blev selv
lendemand 1261 og var fra 1275 forlenet med
Borgesyssel. I aarene 1265—73 deltog han i den norsk-svenske
grænsekommission, 1277 i høvdingemødet i Tunsberg og
var i det hele en i hin tid meget anseet mand. Hans
søn er den bekjendte Alv Erlingssøn (s. d.).
Erling Skakke, søn af lendemanden Kyrpinga-Orm
paa Stødle i Søndhordland, som paa mødrene side
stammede fra Haakon Ladejarl og Arnmødlingerne, foretog et
korstog til det Hellige land og fik under en kamp med
maurerne et saar i nakken, saa han siden altid bar
hovedet skakt, deraf tilnavnet. Efter hjemkomsten egtede
han Sigurd Jorsalfarers datter Kristina og blev lende-
(D (med hakke) piocher, houer;
<med hakkekniv) hacher ; (med neb)
becqueter ; claquer (des dents);
(stotre) balbutier, bégayer,
hakke-blok — ® Hackblock m - (ê)
chopping-block - ® billot m.
hakkebret — (t) Hackbrett n —
(g) chopping-board - (f) hachoir;
(klaver) chaudron m. hakkemad
— ® Gehacktes n - © minced-
meat; mince-meat; (fîg.)
gallimaufry — (f) hachis m.
hakke-spet — ® Specht m — (e)
woodpecker — (f) pic m.
hakkelse - ® Häckerling,
Häcksel m - (ê) chaff - (f) paille
(f) hachée, hakkelsemaskine
— (f) Häckerlings-, Häckselmaschine
f — © chaff-cutter - (f)
hache-paille m.
hal — (t) Halle f - © large
saloon, hall - (f) (grande) salle f;
hall m; (torve-) halle f.
halage ® m, trækning,
op-haling. cheval (m) de h. trækhest.
halb (t) halb. H.bier n, tyndtøl.
h.bürtig halvblods.
H.franz-band m, vælskhind. H.geschoss
n, mezzanin. H.kutsche f, kupé.
H.messer m, radius. H.part
m, -scheid, -schied f, halvdel,
h.schürig af anden klipning;
overfladisk.
halben (t) halvere,
halben, halber ® for . . .
skyld, paa grund af.
halberd © hellebard,
halberdier hellebardier.
Halberzwölf ® n, halvtolv
(kortspil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
