Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erobring ... - Ordbøgerne: H - Hals ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1411
halsstarrig—halte-repas
af forholdet gjort sig gjældende, idet personernes liv og
privateiendom respekteres. Konfiskation kan ikke finde
sted. Med hensyn til beslaglæggelse af gods under
sjø-krig, se Opbringeise.
Erodere (lat.), gnave, etse bort. E r o d e’n t i a,
etsende stoffe (jfr. Erosion).
Ero’dium, se Tranehals.
Ero’îca er det gjængse navn paa Beethovens tredje
symfoni, opr. bestemt for Napoleon.
Ero’ico (ital.), med heroisk, storstilet mus. foredrag.
Eros (græ., «kjærlighedsattraa»), en oldgræ. guddom,
den skjønneste blandt alle guder, kjærlighedens
person-liggjørelse. Hos digteren Hesiod er han et af de
guddommelige urvæsener; senere tænkes han mest som et
skjønt menneske i den tidlige ungdom, fra den
alexandrin-ske tid endog som barn; ofte omtales ogsaa flere Eroter
(Amoriner). Snart tænkes han personlig virkende, snart
mere som personifikation af kjærlighedens begreb. Hos
de romerske digtere gjengaves E. ved Cupido el. Amor.
Ingen guddom er i kunsten fremstillet saa ofte som E.,
stundom i forbindelse med Afrodite. Han sees ofte med
vinger, med lyre eller med en blomst, først i yngre tid
med buen eller med en fakkel. De i oldtiden berømteste
fremstillinger tilhørte 4 aarh. f. Kr. Praxiteles havde
udført flere statuer af E.; en af dem fandtes i Thespiæ,
hvorfra siden Nero førte den til Rom; her ødelagdes den
ved en ildebrand. Ogsaa figurer af Skopas og Lysippos
omtales med berømmelse; et bekjendt maleri skyldtes
Zeuxis. Til vor tid er foruden statuetter, vasebilleder,
gesimser o. s. v. naaet en række marmorkopier; en af
dem, som viser E. med buen, findes i flere eksemplarer,
hvoraf et i Ny Carlsberg glyptotek, Kbh., og gaar muligens
tilbage til Lysippos’ original. Ogsaa talrige nyere
kunstnere har behandlet denne for billedkunsten saa indtagende
skikkelse. For gudsdyrkelsen spillede E. i oldtiden mindre
rolle; offentlig kultus fandtes dog i Thespiæ og enkelte
andre byer. Paa Kreta og i Sparta var han skytsguddom
for vaabenfællers ubrødelige venskab.
Erosion. 1. (GeoL). En afgnavning, som gradvis
fore-gaar paa jordoverfladen ved de eroderende kræfters
virksomhed. Den fornemste eroderende kraft er det rindende
vand, som stadig slider paa sit underlag, men ogsaa ved
havbrændingernes og isbræernes virksomhed foregaar der
en betydelig e., ligesom ogsaa vinden kan udøve et
betydeligt eroderende arbeide. — 2. En overfladisk
saar-dannelse paa slimhinderne, hvis epitel er gaaet tabt.
Eroter, se Eros.
Erotisk (af græ. Eros, kjærlighedsguden), elskov,
elskovsstemning, kjærlighedsdigtning. Erotiker, et
udpræget kjærlighedsgemyt, forfatter af elskovsdigte.
Erotisk, elskovssyg, som handler om kjærlighed (erotiske
naturer, digte o. s. v.).
Erpënius, Thomas (1584—1624), nederl. orientalist,
siden 1613 professor i orientalske sprog i Leiden. Særlig
beskjæftigede han sig med arabisk og udgav bl. a. en i
sin tid meget benyttet arabisk grammatik.
Err, fjeldgruppe i de Rhätiske alper i Schweiz, kanton
Graubünden. Af toppe merkes Piz d’E. (3381 m.), Piz
de Calderas (3393 m.) og Piz Ot (3249 m.).
Erräre humanuni est (lat.), at feile er menneskeligt.
Errätiske blokke, se Fly tb lokke.
Erodere—Erslev
1412
Erratum» (lat. ; flert. e r r ä t a), feil, særlig trykfeil ; i
flert. ofte d. s. s. «trykfeil(sfortegnelse)».
Error (lat.), feiltagelse, vildfarelse; e. c a’l eu li, regnefeil;
e. facti, feiltagelse vedrørende noget faktisk; e. juris,
feiltagelse angaaende retsspørsmaalet.
Ersch, Johann Samuel (1766—1828), t. bibliograf,
paabegyndte 1818 sammen med J. G. Gruber den
omfattende, endnu ikke afsluttede «Allgemeine Encyklopädie
der Wissenschaften und Künste».
Érsekujvâr, se Neuhäusel.
Ersindsjan, se Erz in gan.
Ersirum, se Erzerum.
Ersisk (egentlig «irsk»), betegnelse for de skotske
høilænderes sprog (gælisk).
Erskine p’skin], Thomas Erskine, baron (1750—
1823), eng. sagfører og politiker. Anvendtes især til politiske
sager, forsvarede lord Gordon 1781, Th. Payne 1791 og Horne
Tooke 1794; berømt er især hans glimrende forsvarstale
for Stockdale 1789. E. blev 1783 medlem af parlamentet,
sluttede sig nær til Ch. Fox, var en modstander af Pitt
og meget ivrig for valgreformen; forsvarede i et
flyve-skrift 1797 den franske revolutions grundsætninger.
1806 peer som Lord E. og 1806—07 lordkansler i «alle
talenters ministerium». E. var altid en energisk forsvarer
af den politiske frihed, misbilligede derfor tvangslovene
1819 (the six acts). E. regnedes for Englands ypperste
taler; hans politiske taler er udgivet 1810—12 i 4 bd.
Erslev, Edvard (1824—92), d. skolemand og geograf,
udgav en række geogr. lærebøger og karter, meget brugt
i Danmark. Fattede 1876 planen til og var en af
stifterne af det Kgl. danske geografiske selskab og dettes
sekretær i mange aar.
Erslev, Kristian Sofus August (1852—), d.
historiker, var fra den tidligste ungdom besjælet af dyb trang
til historisk forskning. Han tog magisterkonferens i
historie 1876 og derpaa i 1879 doktorgraden med
afhandlingen «Konge og lensmand i 16 aarh.», som kaster nyt
lys over statsforandringen 1536 og den indre udvikling
i Danmark i de nærmest følgende menneskealdre. I
1882 udkom «Dronning Margrete og kalmarunionens
grundlæggelse», et af de lødigste verker i dansk
historieskrivning. S. a. udnævntes E. til professor i historie og
optog nu den opgave at gjøre den moderne hist.
kildekritik til det faste grundlag for det historiske studium.
Som hjælpemidler hertil udgav han «Grundsætninger af
historisk kildekritik» og «Oversigt over kilderne til
Danmarks historie i middelalderen». Nærmest til brug for
de studerende forfattede han ogsaa sin udmerkede
«Oversigt over middelalderens historie» (1891—93). Efter
dette grundlæggende universitetsarbeide kunde E. atter
vende tilbage til den egentlige historiske
forfattervirksomhed. 1 1898 udsendte han «Valdemarernes
storhedstid», en forstudie til den klare og kraftige skildring af
tiden 1241—1481, som han senere har leveret i
«Danmarks riges historie». I 1901 fulgte «Frederik IV og
Sydslesvig» samt «Erik af Pommern», hvor denne
konges personlighed og ideale stræben for første gang ydes
fuld retfærdighed. Ogsaa i flere betydelige
udgiver-arbeider har E. del, særlig «Repertorium diplomaticum
regni Danici mediævalis». I det politiske liv har E.
optraadt som radikal venstremand.
halsstarrig — ® halsstarrig
— (e) stubborn, obstinate,
stifï-necked, mule-headed — ®
opiniâtre, obstiné, entêté.
halsstarrighed — (t)
Halsstarrigkeit f — © stubbornness,
obstinacy — ® opiniâtreté,
obstination f, entêtement m.
halt - ® lahm, hinkend — ©
lame (of a leg), halting - (?) boiteux.
Halt (t) m, stans(ning), holdt;
styrke, fasthed. ohne H. uden
holdepunkt; uden stans.
halt @ (lade (gjøre)) holdt;
halt(e); halting.
halt(er) ® ser De, jo.
haltbar ® holdbar, fast, varig,
halte ~ ® lahmen, hinken —
© (go) halt, walk lame, limp, hobble
— ® boiter; fig. ogs. clocher.
halte (f) f, holdt, hvil(ested),
rast(plads); stansning, pause;
forfriskning; holdt!
halten, halting — (t) Lahmen,
Hinken n, Lahmheit f - (^ halting,
limp; lameness — (f) clochement
m. claudication f.
halten ® holde; rumme; mene,
anse (for); (viel auf einen) sætte
stor pris paa; stanse. sich h.
holde sig; opføre sig. gehalten
langtrukken; forpligtet; behersket,
tilbageholden.
Halter (t) (penne)holder, (-)skaft,
greb’; gjæter.
halter © (lægge) grime, strikke
(paa).
haltère (f) m, manuel,
haand-vegt.
halte-repas (f) f, spisehvil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
