Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erobring ... - Ordbøgerne: H - Hals ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1407
Ernæring
1409
problematiske «Nährsalze»). Andre antager, at de nævnte
næringsmidler maa indeholde visse betydningsfulde, men
let spaltbare næringsstoffe, uden hvilke det bl. a. er
vanskeligt at forklare, at disse næringsmidler i fersk,
men ikke i tørret tilstand øver en saa paatagelig
forebyggende og helbredende indflydelse paa skjørbug. Men
saadanne næringsstoffe kjender man ellers ikke nærmere
til, ligesom ogsaa ellers e.s-læren paa mange maader endnu
byder paa flere spørsmaal end svar.
2. Dyrenes e. Hvad der ovenfor er sagt om den
menneskelige e. i sin alm., gjælder ogsaa for dyret.
Imidlertid gjør den særegne bygning af
fordøielses-kanalen hos planteæderne, især hos drøvtyggerne, med
de deraf følgende eiendommeligheder ved
fordøielses-processen, at udnyttelsen af de enkelte næringsstoffe
kan være temmelig forskjellig hos disse dyregrupper
og altæderne og endnu mere kjødæderne. Det rigere
bakterieliv i planteædernes fordøielseskanal gjør, at
cellulosen udnyttes bedre af dem end de andre
dyregrupper, da cellulosen udelukkende eller væsentlig
for-døies ved bakterlegjæring. Planteæderne har ogsaa større
evne til at omsætte visse kulhydrater (pentosanerne) og
visse «amider» (kvælstofholdige plantestoffe, som ikke er
eggehvide); af begge stofgrupper gaar større mængder
unyttet bort i urinen hos alt- og kjødædere. Paa den
anden side vil de sterkere bakteriegjæringer i
planteædernes fordøielseskanal betinge et større tab ved de i
større mængde dannede mindreværdige
gjæringsproduk-ter; især vil den af kulhydraterne dannede gas, methan
(sumpgas), som brændbar (energiholdig) bevirke et ikke
ubetydeligt tab. Bakterievirksomheden i fordøielseskanalen
vil ogsaa gaa ud over eggehviden, som derved delvis
spaltes til stoffe, som kun ufuldstændig kan udnyttes af
organismen. Er føden tungtfordøielig, hvad den som regel
i høiere grad er hos planteæderne end hos alt- og
kjødædere, vil denne unyttiggjorte del af eggehviden blive
betydelig større (navnlig for drøvtyggernes
vedkommende). Endelig skal her nævnes, at planteæderne
sandsynligvis bedre kan tilgodegjøre sig foderets «amider»
(se ovenfor) end de andre dyregrupper, idet
fordøielses-kanalens mængder af bakterier hos de første antages at
kunne opbygge eggehvide i sin organisme af amiderne.
Planteæderne, især kjørene, trænger regelmæssig
tilskud af kjøkkensalt paa grund af den kalirige
plantekost. Ogsaa for husdyrene har man opstillet
fodernormer, som dog i praksis ikke har vundet synderlig
indpas uden tildels ved kvægets fodring; normen angives
enten ved næringsstofmængder eller ved antal
foderenheder. Som regel gives foderet til husdyrene i
util-beredt form; til svin koges eller gjæres ofte større dele
af foderet. Tilberedningen har i det hele liden
indflydelse paa fordøieligheden, men kan forøge velsmagen.
I nutidens husdyr-e. finder tekniske og andre
affaldsprodukter udstrålet anvendelse: fra mølle, oljepresserier,
bryggerier, brænderier, stivelsefabriker, fiskerier etc., en
vekselvirkning mellem industri og landbrug, som paa
mange maader er interessant.
3. Planternes e. Først i det 19 aarh. er e.s-forholdene
hos planterne blevet studeret med tilfredsstillende resultat;
det blev da bragt paa det rene, af hvilke stoffe
plantelegemet er opbygget, og hvilke stoffe det nødvendigvis
Hals-Halsrecht
trænger for at leve og udvikle sig. — Naar planter tørrer,
bliver de lettere, fordi vandet fordamper fra dem; et
alm. kjendt eksempel herpaa er hø, som kun veier omtr.
en fjerdedel af det friske græs, tre fjerdedele af dettes
vegt udgjøres altsaa af vand. Ophedes nu planterne
sterkt, indtil de brænder, bliver der kun en liden a s k
e-mængde tilbage. Denne veier langt mindre end de tørrede
planter, hvorfor der atter maa være forsvundet noget.
I dette tilfælde er det gasarter, som er gaaet bort; disse,
hvoraf næsten halvparten udgjøres af kulstof, benævnes
plantens brændbare eller organiske bestanddele.
Asken, i alm. kaldt de uorganiske eller mineralske
bestanddele, har ved anal^^se vist sig at bestaa af følgende
grundstoffer kalium, kalcium, magnesium og jern, svovl
og fosfor, og desuden nogle andre som især klor, natrium
og silicium. For at kunne afgjøre, hvorvidt alle de i
planterne fundne stoffe er lige nødvendige for dem,
eider foretaget særegne forsøg, de saakaldte vandkulturer,
hvorved unge planter er bragt til at vokse og udvikle
sig i destilleret vand, der er tilsat alle de ovenfor nævnte
stoffe paa det nær, hvis betydning for plantens trivsel
man har villet undersøge. Af disse forsøg er det da
fremgaaet som resultat, at ikke alle de stoffe, som
forefindes i planterne, er absolut nødvendige. Dette er kun
tilfældet med følgende grundstoffe: kulstof, surstof,
vandstof og kvælstof (hvilke fire gaar bort ved forbrændingen),
kalium, kalcium, magnesium, jern^ fosfor og svovl. Disse
er alle uundværlige; mangler ét af dem, kan planten
ikke naa sin normale udvikling. — De kilder, hvorfra
planterne erhverver disse stoffe, er den jord eller det
vand, hvori deres rødder lever, samt den atmosfæriske
luft. Grundstoffene findes da her i visse forbindelser,
saaledes kulstoffet i luftens kulsyre (om dennes
optagelse af de grønne planter, se art.
Kulsyreassimilation), surstof og vandstof i vand; kvælstof tages fra
salpetersure salte og ammoniaksalte (for belgplanternes
vedk. kan det ogsaa tages fra luftens frie kvælstof).
Kalium, kalcium og magnesium faaes af disse metallers
salpetersure, svovl- og fosforsure salte, svovl og fosfor
optager planten fra svovl- og fosforsure salte og jernet
af jernoksydforbindelser. Disse uorganiske stoffe danner
altsaa planternes, d. e. de grønne planters, næringsstoffe,
og i de alt overveiende tilfælde er de de eneste stoffe,
som saadanne planter normalt bruger til sin udvikling.
De optages af planterne, opløst i vand, gjennem særegne
organer, nemlig rødderne. Enkelte planter optager dog
ved siden af de uorganiske stoffe ogsaa organisk næring,
dette er f. eks. tilfælde med grønne snylteplanter og
saprofyter og de saakaldte insektædende planter (s. d.).
De planter, som ikke indeholder bladgrønt, kan ikke
assimilere luftens kulsyre og er ude af stand til at ernære
sig af uorganiske stoffe, de er derfor henvist til organisk
næring. Saadanne planter er soppene og de allerfleste
bakterier.
Erobring, underkastelse af en overvunden stat eller del
af en saadan i den hensigt at gjøre besiddelsestagelsen
statsretslig varig. Forskjellig herfra er okkupation,
midlertidig besiddelsestagelse af et landomraade. Medens
i tidligere tider offentligt og privat gods i et erobret
eller okkuperet land mere eller mindre vilkaarlig tilfaldt
seierherren, har i nyere tid en mere human opfatning
tamment. halsbaand — (t)
Halsband n — © necklace, necklet;
(til hunde) collar — (f) collier m.
halsbrækkende - ®
halsbrechend — © breakneck — ® très
dangereux, périlleux; très difficile,
halsbrænde, -brynde — (t)
Sodbrennen n - © water-brash, black
water — (f) fer-chaud m.
halshugge — (t) enthaupten, köpfen
- © behead, decapitate - ®
couper la tête â (q), décapiter,
halshugning — ® Enthauptung f —
© decapitation - (f) décapitation
f. halshvirvel - ® Halswirbel
m - © vertebra of the neck — (f)
vertèbre (f) cervicale (du cou),
halsløs gjerning — (t)
Todesverbrechen n - © capital offence,
hanging affair — (f) crime (m)
capital, halstørklæde — ®
Halstuch n - © neckcloth,
neckerchief, (mands) cravat, (dames) fichu
— (f) cravate f; (silke-) foulard;
(dames) fichu m.
Hals (t) m, hals.
H.abschnei-der m. morder; aagerkarl.
H.-berge f, halsbrynje. H.bräune
f, strubehoste.
halse — (t) anschlagen, bellen
- © give throat, tongue; bay
-(f) donner de la voix; aboyer.
Halse (t) f, (hunds) halsbaand;
(sjøudtr ) hals.
halsen ® (tilsjøs) kovende;
omfavne.
Halsgericht ® n, kriminalret.
Halskrause (g f, pibekrave.
Halsrecht (t)m, hals- og
haands-ret.
45 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
