Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskisjehir ... - Ordbøgerne: H - handsome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1429
Eskisjehir—Eskuara
1430
langt overlegne Nunatarmiunstamme, som skriver sig fra
egnene rundt Kotzebuesund. Da Sir John Franklin paa
sin baadekspedition langs nordkysten af Amerika i 1826
stødte paa kagmallikerne, var de vilde, krigerske og frygtede
intet. Nu derimod er de knækket. Civilisationens faste
ledsagere, brændevin og sygdom, har gjort sin virkning.
Den amerikanske hvalfanger er den, som har bragt
civilisationen ind blandt disse naturfolk. Maaden, han har
bragt den paa, geraader ham til liden ære. — Gruppe 3
er den, som har været mindst berørt af civilisationen, og
flere af disse stammer lever endnu i sin oprindelige
tilstand. Netchjillistammen, den mægtigste og en af de
mindst berørte, har sine jagtfelter rundt Willerstedtsjøen
paa Boothiaistmen. Ved indgifte og omgang er alle de
til denne gruppe henhørende smaastammer praktisk talt
én stamme. Netchjillistammen kom første gang i berøring
med hvide i 1830, da den engelske admiral Sir John Ross
paatraf dem under en af sine overvintringer paa østkysten
af Boothia Felix. I 1859 blev de ganske flygtig besøgt
af admiral Sir Leopold McGlintock. Siden den tid har
disse mennesker levet fuldstændig udelukket fra
uden-verdenen. Først i 1904 blev de atter paatruffet. Denne
gang af
Gjøa-ekspeditio-nen, som overvintrede
paa Kong Williams land.
For en iagttager, som
netop har forladt de
nordgrønlandske e., virker
mødet med netchjilli-e.
som en overraskelse. Ved
det lange ophold i sin
kajak, som
nordgrønlæn-V deren er tvunget til paa
N jagt efter sæl, er hans
underekstremiteter
ble-, vet forsømt i udviklingen
og gjør et svageligt
indtryk. Overkroppen
derimod er godt udviklet. De
er gjennemgaaende smaa
af vekst. Anderledes med netchjillierne, som lever under
saa helt forskjellige livsvilkaar. Hos dem kræves der
lige-saavel et vel udviklet under- som overlegeme for at kunne
deltage i kampen for tilværelsen. Kajakken, som for
nordgrønlænderne er en livsbetingelse, kan for
netchjil-liernes vedkommende mere betragtes som et legetøi, en
kilde til adspredelse. Netchjilliernes fangst foregaar for
det meste tilfods. Om sommeren jager han renen, naar
denne er paa sin vandring mod nord, og om vinteren
sysler han med sine sindrige fangstredskaber og fanger
sælen, som lever under en ofte 3 m. tyk is. I
modsætning til grønlænderen er netchjillieren høi af vekst
(enkelte henved 180 cm.). Den typiske eskimoform,
de brede fremadstaaende kindben og den hæslige flade
næse, har i mange tilfælde maattet vige plads for
en finere ansigtsform. De nulevende netchjilliere har
intet kjendskab til indianerne, men typen kan ikke
lyve. Deres forfædre maa have været i berøring med
indianerne og formet den nulevende stamme. Herpaa
synes ogsaa deres intellektuelle evner at tyde. De er i
høi grad opvakte og let modtagelige for indtryk. Musik-
Eskimo fra Labrado
handsome—hängen
elskende er de ikke og synes den hvide mands sang er
rædsom. Deres hæderlighed er helt rørende og deres
venskab trofast. Den moral, naturen og forholdene har
tvunget dem til at antage, kan muligens hos os synes
at fortjene et andet navn, men passer godt for dem.
Monogami er den alm. form for egteskabet. Polygami
forekommer yderst sjelden. Derimod ser man oftere
tilfælde af polyandri, og herover maa man ikke
forundres, naar man tager i betragtning forholdet mellem
antallet af mænd og kvinder. Man kan trygt gaa ud fra,
at to tredjedele er mænd og en tredjedel kvinder. Man
har under disse forhold bøiet sig for den moral, som
tillader en kone at have flere mænd. Netchjillieren er
udelukkende kjød- og fiskespisende. Grønsager kjender
han kun fra renens mavesæk. Han er sund og kraftig,
men det slidsomme jægerliv giver ingen høi alder, 60 aar
er sjelden. Kvinderne er som regel smaa og overordentlig
velskabte. De gifte koner er tatoveret paa pande, kinder,
hage, paa armene fra skulderen helt ud til yderste fingerled
og paa knærne. De ugifte er ikke tatoveret. Henimod
modenhedsalderen, 14 aar, faar de dog en stribe paa
hagen. Egteskabet bestemmes som regel af forældrene
fra fødselen af og
ind-gaaes, naar børnene har
rukket 14 eller
15-aars-alderen, uden ceremoni.
Deres religiøse opfatning
er meget enkel. Har man
opført sig godt, efter
deres begreber, gaar man
til de evig smilende
jagtmarker paa maanen. De
har ingen forestilling om
et høiere væsen. Om
sommeren lever de i telt,
om vinteren i snehytter.
Deres fangstredskaber er
overordentlig primitive,
men samtidig yderst
sindrig forarbeidet og kun af
renhorn, deres eneste materiale. Ikke det mindste stykke
drivved finder vei til deres kyster. Sine slæder har de
tusket til sig fra de søndenfor boende stammer. Materialet
i kajakkerne ligeledes. Til trækdyr bruger de hunde
og — sine koner. Dygtige slædekusker som grønlænderne
bliver de aldrig. [Litt.: Roald Amundsen,
«Nordvestpassagen», Kra. 1907,]
Eskisjehir, by i Lilleasien, vilajetet Ghodavendikiar,
130 km. s.ø. for Brussa, 792 m. o. h.; omtr. 20 000 indb.
Jernbaneknudepunkt (tre baner løber sammen her) og
derfor vigtig handelsby; udfører merskum. Svovlkilder.
— Her beseirede Gottfred af Bouillon 1097 sarasenerne.
Eski-Stambul, havneby paa vestkysten af Lilleasien,
ret overfor øen Tenedos, det gamle Alexandria Troas.
Eski-Zagra, se Stara Zagora.
Esköl, dal ved Hebron, hvorfra Moses’ speidere
medtog den store drueklasse (4 Mos. 13, 24 f.).
Esko^rte, bevæbnede ryttere eller afdelinger, som
medfølger personer eller transporter til beskyttelse; hvor det
gjælder høitstaaende personer, ogsaa som æresvagt.
Eskuara, se Baskisk sprog og litteratur.
Eskimo-kvinde fra Vest-Grønland.
handsome © vakker; ædel;
gentil, gavmild; god.
handy © flink, letvindt;
net-hændt; hændig; praktisk.
hane - ® Hahn m - © cock
— ® coq m; (vand- o. 1.) robinet
m; (veir-) girouette f: (gevær-)
chien m. hanegal — (t)
Hahnen-geschrei n, -ruf m — © cock’s
crovv^ — ® chant (m) du coq.
hanekam (ogsaa om planten) —
® Hahnenkamm m — (e) cock’s
comb, coxcomb - (f) crête (f) de
coq. hanekylling — ®
Hähnchen n - © cockerel - (f) jeune
® m, hamp.
hanfen, hänfen (t) hampe-.
Hänfling ® m, irisk.
hang - ® Hang m, Neigung f
- © bent, bias, inclination,
propensity — (f) penchant m,
inclination, disposition f.
Hang (t) m, hang, drift; skrent.
hang © hænge; behænge; svæve;
skraane; steil skraaning;
indretning. h. back ligge efter; nødig
ville til, (from) kvie sig for. h.
on afhænge af. get the h. of
faa greie paa, komme til rette med.
a h.dog face skurkefjæs, h.er
ophænger; hirschfænger. h.er-on
snyltegjest; uundgaaelig fyr.
hangar ® m, skur.
Hängematte ® f, hængekøie.
Hängemaul ein H.
machen surmule.
hangen (t) hænge; skraane.
hängen ® hænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
