Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskisjehir ... - Ordbøgerne: H - handsome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hanging—hansom
1431
Esla—Espalier
1432
Esla, bielv ’til Duero, i det vestlige Spanien, prov.
Leon, er omtr. 250 km. lang.
Esläva, Miguel Hilarion (1807—78), sp.
komponist og musikhistoriker, hof kapelmester, meget anseet i
Spanien ved sine kirkekompositioner, operaer,
pædagogiske og teoretiske verker, værdifulde samlinger af ældre
spansk musik m. v.
Eslöf, landsby i det sydlige Sverige, Skåne, Malmölius
län; 2345 indb. (1906). Livlig handel, især med korn;
flere industrielle anlæg. E. anlagdes 1858 og blev landsby
(«köping») i 1874.
Esmann, Gustav Frederik (1860—1904), d.
forfatter. Efter først at have været journalist debuterede
han 1885 i litteraturen med de to fint og nænsomt
fortalte noveller «Gammel gæld», men det blev dog som
dramatiker, at han afgjørende skulde slaa igjennem og
blive en af det danske publikums yndlinge («I stiftelsen»
(1886), «Fra provinsen» (1890), «Den kære familie» (1892),
«Magdalene» (1893)). Uden nogensinde at naa dj^bt i
menneskeskildring er disse arbeider dog baade
underholdende og vittige, snart følsomme, næsten sentimentale,
snart agitatoriske og udæskende, altid aktuelle.
Esmarch, Johann Friedrich August v. (1823—
1908), t. læge, f. i Tønning. 1848 i dansk fangenskab. 1857
—99 ordinær professor og chef for den kirurgiske klinik
i Kiel. Udmerket lærer, glimrende operatør. Indførte
brugen af irrigator, kloroformmaske, det Esmarch’ske
greb ved tilbagesynkning af tungen, men særlig bekjendt
ved den kunstige blodtomhed (1873). Ved «Dauerverband»
og saarbehandling uden drænage lagt grunden til
asep-tiken. Talrige afhandlinger indenfor kirurgien, særlig
krigskirurgien («Verbandplatz und Feldlazarett» og
«Kriegschirurgisch Technik»). Stiftede samariterskoler
og -foreninger. Adledes 1887.
’Esmark, Axel Thrane (1836—81), n.
forretningsmand, søn af nedenn. H. M. T. E.; drev en tid
mineralogiske studier og nedsatte sig senere som trælasthandler
i Brevik. E. var den første, som satte drift igang paa
de bekjendte apatitforekomster i Bamle. Gruberne blev
senere solgt til et fransk selskab.
Esmark, Birgitte E1 i s e (1841—97), n. naturforsker
og filantrop. For at faa bugt med en brystsygdom reiste
hun 1868 til Madeira, hvor hun kom under paavirkning
af en engelsk dame, som vakte hendes interesse for social
kjærlighedsgjerning. Efter et længere ophold i England
optog hun i Kristiania en fleresidig virksomhed for at
redde forkomne, bistaa syge og udbrede indre mission.
1885—89 virkede hun saaledes navnlig i Piperviken i
fællesskab med frøken Ida Wedel-Jarlsberg. 1890
stiftede hun «Unge kvinders kristelige samfund» og 1892
«Norske kvinders totalafholdsselskab». Som videnskabelig
forfatter optraadte hun med en række afhandlinger paa
norsk, tysk og engelsk om «Norges land- og
ferskvands-mollusker». 1908 reistes en mindestøtte paa hendes grav.
Esmark, Hans Morten Thrane (1801—82), n.
prest og mineralog, søn af nedenn. Jens E. ; var i 23
aar prest i den mineralrige egn ved Langesundsfjorden,
hvor han foretog mineralogiske og geologiske studier,
som han offentliggjorde i flere videnskabelige
afhandlinger. Opdagede flere nye mineraler (radiolit, thonit,
praseolit) og beskrev en del før ukjendte fossiler.
Esmark, Jens (1763—1839), n. mineralog; drev først
medicinske studier i Kjøbenhavn, men reiste senere til
Kongsberg for at studere bergvidenskab. I 1791 reiste
han til Freiberg, hvor geologen A. G. Werner paa den
tid samlede en mængde tilhørere fra alle lande, og begav
sig saa paa videre studiereise til Böhmen, Ungarn m. v.
Hjemkommet fra udlandet blev han 1797
overbergamts-assessor paa Kongsberg og 1802 lektor ved det
derværende bergseminar. I 1814 udnævntes han til professor
i mineralogi ved Kristiania universitet. Foruden flere
geologiske afhandlinger har han skrevet opsatser om
teknologiske og økonomiske emner. Han var den første,
som ud fra iagttagelse af en moræne uddrog den
slutning, at Norge engang havde været dækket af et isteppe,
men henlagde tiden herfor til den ældste geologiske
periode. Flere alm. benyttede bergartsnavne, som f. eks.
sparagmit og norit, skriver sig fra E.
Esmark, Laurits Martin (1806—84), n. zoolog;
blev 1843 universitetsstipendiat, 1854 lektor og 1863
professor i zoologi i Kra.; fungerede fra 1847 som
konservator ved universitetets zoologiske samlinger, som han
øgede betydelig. Foretog videnskabelige reiser til
forskjellige verdensdele.
Esmarki’t, et mineral, der er en omvandlet cordierit
fra omegnen af Brevik. Opkaldt efter H. M. T. Esmark.
Esménard [æsmenarj, Joseph Alphonse d’ (1770—
1811), fr. digter og publicist, litterær censor under Napoleon,
reiste meget baade i Europa og Amerika, gjengav en del
af sine reiseindtryk i sit hovedverk «La navigation» (1805),
et beskrivende digt i Delilles didaktiske manér med
glatte, velformede vers. Han var medarbeider i librettoen
til Spontinis opera «Fernand Gortez» (1809).
Esmera’lda (sp., «smaragd»), person i Victor Hugos
«Notre-Dame de Paris», type paa en idealiseret zigøinerske.
Esmeraldas. 1. Rio E., en elv i Sydamerika, i den
n.v. del af republiken Ecuador; den opstaar af flere fra
Quito-plateauet gjennem kystkordiljerne strømmende
kildeelve og med n.v. løb munder i bugten Rada de E.
— 2. Ubetydelig sjøby ved mundingen af Rio E. med
kun ca. 600 indb. (før ca. 3000), hovedstad i 3. prov. E.,
ca. 14 000 km.^ med 14 600 indb. (1 pr. km.^).
Esneh (Esna), Nordøst-Afrika, by i prov. Keneh i
Øvre-Ægypten, paa venstre Nilbred, under ca. 25° 15’
n. br., der hvor den nubiske sandsten slutter. E., som
1897 havde 13 564 indb., hvoriblandt talrige koptere,
har en koptisk kirke og en katolsk mission, tilvirker
blaa bomuldstøier, sjaler og lervarer og er centrum for
karavanhandelenmed Sennâr(gummi, strudsfjær, elfenben).
E., hvis navn er opstaaet af det gammel-ægypt. Te-snet,
var i oldtiden en vigtig by (græ. Latopolis) og har
tempelruiner fra Ptolemæernes tid (2 aarh. f. Kr.) og fra den
romerske keisertid (2 aarh. e. Kr.).
Esoterisk betegner en erkjendelse eller viden, som
er forbeholdt de indviede disciple i en filosofisk eller
religiøs skole i modsætning til den eksoteriske lære,
som ogsaa meddeles udenforstaaende (jfr. A kroa
matisk og Eksoterisk).
E’SOX, se Gjedde.
Espäda (sp., eg. «kaarde»), d. s. s. toreador (s. d.).
Espalier [æspaljé] anvendes ofte i havebruget som
støtte navnlig for frugttrær og slyngende prydplanter.
hanging © hængning; (pl)
draperi, gardiner, tapeter, h. afi’air
halsløs daad. h.lamp hængelampe.
hangle: gaa og h.
—©kränkeln - ® be ailing, sickly - ®
être maladif, valétudinaire; traîner,
hangman @ bøddel,
hangnail (e) neglerod.
Hängsei ® n, strop (i frak),
hank — (t) Henkel m - (e)
handle, ear; hank, ring - (Î) anse;
oreille f; portant m.
hank @ streng (garn = 7 fed),
hespe; (grind)vidje; (tilsjøs) løiert.
get a h. over faa haand i hanke
med. alford one a h. give en
noget at hænge sin hat paa.
hanker @ h ige .(efter); gruppere
(flokke) sig.
hanneton ® m, oldenborre;
fiks idé.
hanrei - (t) Hahnrei m - ©
cuckold — (f) mari trompé, cocu m.
hans (pron.) — © sein, der
sein(ig)e — © his - (g son ; le sien.
hänseln ® have til bedste,
drille.
hanske — ® Handschuh m —
© glove — ® gant m. hanske-
fabrik — ® Handschuhfabrik f
- (e) glove manufactory - (?)
ganterie f. hanskeknapper — (t)
Handschuhknöpfer m — (e)
buttonhook — (g tire-bouton m (pour
gants), hanskemager — (t)
Handschuhmacher - @ glover — (f)
gantier.
hansom el. h.-cab tohjulet
kab(riolet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
