Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espalion ... - Ordbøgerne: H - Hanswurst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1435
harangue—hardi
Espera’nza—Esquirol
1436
Espera^nza (port, Esperança), hyppig forekommende
stedsnavn i Sydamerika og det romanske Amerika i det
hele^ saaledes i Argentina (4 byer), i Bolivia (2 byer), i
Brasilien (5 byer, 1 fjeldkjede), i Chile (ø i Patagonien),
i Peru (1 by).
Espiche^l, Gabo, forbjerg paa Portugals vestkyst,
dannes af udløbere fra Serra da Arrabida og ligger paa
halvøen mellem Lissabonbugten og Setubalbugten.
Espinas [æspina], Alfred Victor (1844—), fr. sociolog,
har siden 1893 været professor i socialøkonomi ved
Sorbonnen. Hans verk «Sociétés animales» (1877) blev
udgangspunktet for et videnskabeligt studium af dyrenes
samfundsliv. En aandfuld liden oversigtsbog er hans
«Histoire des doctrines économiques» (1892). Af hans
øvrige arbeider er at fremhæve «Les origines de la
technologie» (1897) og «La philosophie sociale du 18. siècle
et la révolution» (1898), som navnlig udførlig omhandler
Babeufs sammensvergelse. Blev 1905 medlem af institutet.
Espinasse [æspina’s], Esprit Charles Marie
(1815—59), fr. officer, fra 1837 tjeneste i Afrika. 1851
oberst i Paris, medhjælper ved statskupet 2 dec. 1851.
Brigadegeneral 1852, under Krimkrigen 1855
divisions-general. Deltog i stormen paa Malakoffortet. 1858
indenrigs- og politiminister, men maatte snart vige for
det bad, hans brutale politiregimente vakte. Faldt 4 juni
1859 ved Magenta.
Espinasse [æspina’s], Julie de l’, se Lespinasse.
Espinél, Vicente de (omkr. 1544—1634), sp.
forfatter og musiker, først student, saa soldat, gjorde
krigstjeneste og var krigsfange i fremmede lande, blev efter
sin hjemkomst prest og døde i fattigdom. Hans
omtumlede og skiftende livsførelse gjorde ham fortrinlig
skikket til at skrive den bog, han skodder sin største
berømmelse, nemlig den picareske roman «Marcos de
Obregon», som Sieck oversatte i 1827 og som Lesage
har benyttet i «Gil Blas». Han udgav ogsaa lyriske
digte i et eget versemaal; saadanne kaldtes efter ham
siden espinelas. Han gaar tillige for at være den,
som forøgede guitarens fire strenge med en femte.
Espingol kaldtes: 1. Et gammeldags
haandskyde-vaaben med trompetagtig udvidelse af løbet mod
mundingen. 2. Et i det 15 aarh. anvendt sk3’devaaben, hvor
man anbragte flere ladninger foran hinanden i samme
løb. Forreste ladning antændtes, hvorefter de øvrige
ladninger efterhaanden eksploderede, saa man fik en række
automatisk affyrede skud, indtil hele løbet var udskudt.
3. Et af dansken Schumacher konstrueret orgelskyts, der
bestod af flere e.-løb (se 2), anbragt paa en lavet. Dette
e.-skyts kom sidste gang til anvendelse ved Dybbøls
forsvar 1864.
Espinhaço [-inaso], Serra do («rygradfjeldkjeden»),
Sydamerika, navn paa to fjeldkjeder med nord-sydlig
retning i Brasilien, i syd i staten Minas Geraes, i nord i
staten Bahia, begge dele af det østbrasilianske
terrasseland. Den sydlige E. er størst baade i udstrækning og
høide (Boas 2300 m., Caraça 1955 m., Itambé 1823 m.).
Espira’ndo (ital. ; mus.), hendøende, udaandende,
d. s. s. m o r e n d o.
Espîri^to Sa’nto, Sydamerika, stat i det sydøstlige
Brasilien ved Atlanterhavet, mellem prov. Rio de Janeiro
i syd, Bahia i nord og Minas Geraes i vest, 44 839 km.^,
med (1890) 135 997 indb. (3 pr. km.^). E., som i nord
er en flad, ensformig kystslette, men i syd er opfyldt
af skogklædte aasrygge, har et varmt, fugtigt, for
europæere usundt tropeklima, som begunstiger en rig
produktion af kaffe, sukker, tobak, bomuld. E. beboes endnu
i nord af vilde indianere (botocudos); men i syd har
indvandrede europæere, særlig tyskere, polakker og
italienere anlagt flere blomstrende kolonier. Hovedstad er
nu Victoria (Nossa Senhora da Victoria) med ca. 20 000
indb., tidligere den allerede 1535 anlagte, nu ubetydelige
E. S. i syd.
Espi^ritu Sa’nto, den største ø af øgruppen
Ny-Hebriderne i Stillehavet, 4860 km.^ med kanske 15 000 indb.
Bjergfuld, op til 1682 m. liøi. Opdaget 1606 af Quiros.
Esplanade, en stor, aaben plads foran et
b3’gnings-kompleks ; (mil.) et ubebygget strøg, der for skudvirkningens
skyld bibeholdtes mellem en befæstet by og dens citadel.
Espôlïn, Jon J(3nsson (1769—1836), isl. historiker.
Tog 1792 jur. eksamen i Kbh., var fra samme aar til
1825 sysselmand paa Island, levede siden paa sin gaard
FrostastaSir. Skrev «Islands aarbøger i sagastil», en
oversigt over Islands historie fra 1262—1832; grundig
og paalidelig. Skrev desuden bl. a. salmer og historierim.
Espressivo el. con espressione (ital.), med
udtryksfuldt musikalsk foredrag.
Esprit [æspri’J (fr.), aand, klogskab, vid, slagfærdighed.
E. d’escalier, «aandrighed i trappen», om et svar, en
vittig bemerkning, som man først bagefter (naar man
gaar ned ad trappen, jfr. t. Treppenwitz) kommer paa.
E. de corps, korpsaand, standsfølelse, i god betydning,
ansvarsfølelse. E. fort, fritænker.
Esprits [æspri’J, benævnelse i den franske farmaci for
spirituøse planteudtræk. Anvendes i parfumeindustrien.
Esproncëda, José de (1810—42), sp. politiker og
digter, lidenskabeligt temperament, en stormende kraft,
høit begavet. Maatte flygte til England og Frankrige
paa grund af sin politiske optræden i den republikanske
radikalismes tjeneste. Han er i litteraturen den mest
glimrende af de spanske romantikere, elev af Byron og
V. Hugo. E. kan betegnes som en af de ypperste
spanske lyrikere, i form som i indhold, f. eks. sangene om
«Piraten», «Bøddelen», «Kosakken».
Esq., eng. forkortelse for esquire (s. d.).
Esquilïnerbjerget, en af oldtidens Roms 7 høie, ø. f.
Kapitolium; tvers over E. gik den gamle bymur;
udenfor denne laa opr. begravelsespladse; senere anlagde
Mæcenas her en pragtfuld park; paa sydskrænten af E.
laa Neros «gyldne hus». (Se ogsaa Rom.)
Esquimau [éskimålt], sterkt befæstet britisk
flaade-station i Canada, ved Stillehavet, paa sydspidsen af
Vancouverøen, lige ved byen Victoria. Dens besætning
dannes af canadiske tropper.
Esquire [dskwai’d], eg. «skjolddrager», var opr. en
rangstitel for engelske adelsmænds yngre sønner og visse
andre klasser, men er nu alm. høflighedstitel (omtrent
svarende til vørt «velbaarne»), der i breve sættes efter
navnet, hvor dette kun har døbenavnet og ingen titel
foran sig (f. eks. John E^is, E.).
Esquirol [æskirå’l], Jean Étienne Dominique
(1772—1840), fr. sindssygelæge. Byggede 1800 den første
private sindssygeanstalt. 1810 Pinels efterfølger. Op-
harangue © & ® f, (offentlig)
tale; © ogs. holde en tale, tiltale.
haranguer (e) taler; skvaldrer,
ordgyder.
haranguer ® (holde) tale (til);
læse (en) teksten.
haras (f) m, stutteri,
harass (e), harasser (|) ase
ud, overanstrenge, udmatte; (§ ogs.
plage, genere, forurolige.
harassé (f) forkavet, udslidt,
overanstrengt.
harasse (f) f, glaskurv.
harassement (f) m,
overtræt-hed, udmattelse.
harbinger @ kgl. kammerfurer;
forbud: budbringer.
harbour (e) havn; huse, give
ly; beskytte; nære. h.-master
havnefoged.
harcelage, harcèlement ®
m, erting, plageri ; form’oligelse,
tirring.
harceler (e) erte, bry, plage,
forurolige, tirre.
harceleur|Dni, ertekrok,
plage-aand.
hard @ haard ; slem ; klingende
(mynt); vanskelig; (sb) baadstø,
brygge; (pl) stry. h.bake sirups-
sukker. h.-favoured med grove
træk. hardware kortevarer,
harde ® f, kobbel(rem); flok.
harden @ hærde; forhærde;
barke (hud).
harder (g sammenkoble,
hardes ® f pl, klæder, sager.
Harde (Î) f,fogderi (i Sehl.- Holst ).
hardi ® dristig, djerv, rask;
fræk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
