Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espalion ... - Ordbøgerne: H - Hanswurst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1433
Espalion—Esperanto
1434
Hanswurst—haquetie
Det bestaar af et fladt udbredt gitterverk af trælister
eller af galvaniseret jerntraad. I almindelighed fæstes
e. til en væg el. 1.; men det kan ogsaa reises som
frit-staaende. Dyrkningen af frugttrær ved e. (e.-trær)
spiller mange steder især i udlandet en meget stor
rolle i den sterke frugttrækultur og har frembragt
mange kunstige former (se Frugttræformer).
Fordelene ved e.-trær er, at man kan udnytte for
frugtdyrkning mange ellers ubenyttede pladse, f. eks.
hus-vægge, og at mere ømfindtlige og fordringsfulde, men
tillige mere værdifulde frugtsorter kan tages i kultur.
Espalion [œspaljô’J, by i det s.v. Frankrige, depart.
Aveyron, ved Lot, 329 m. o. h.; 3039 indb.(1901). E. har
handel med uld, træ og vin.
Espâfia, L a, sp. navn for Spanien.
Esparsétte (onobrychis saiiva), en sydeuropæisk,
fler-aarig urt af de erteblomstredes familie med vakre
rosenrøde blomster i lange klaser. Den spiller enkelte steder
en vis rolle som foderplante.
Espartëro, Joaquin Baldomero Fernandez,
hertug de la Vittoria («seiershertugen») (1792—1879), sp.
officer og statsmand. E. erklærede sig 1833 straks for
dronning Isabella; reddede 1836 Madrid fra karlisterne;
fik overkommando over nordhæren, slog Don Carlos
tilbage fra Madrid 1837, gik over Ebro, seirede ved
Luchana og undsatte Bilbao. 1838 seirede E. ved Burgos,
blev til løn «seiershertug» og grande. 1839 sluttede E.
forlig med karlistgeneralen Maroto, Don Carlos’ hær
opløstes, og 1840 forjog E. Cabrera og gjorde dermed
ende paa borgerkrigen. Da enkedronning Kristine
indskrænkede kommunernes selvstændighed ved
«Ayuntami-ento»-loven og ophævede baskernes særrettigheder,
sluttede E. sig til oppositionen; Kristine nedlagde
regentskabet, og E. blev regent 1841; han styrede kraftig og
sparsommelig og undertrykkede flere opstande, men
tilsi dst forenede modpartierne sig imod ham og han maatte
1843 begive sig til England. 1848 fik E. tilladelse til
at vende tilbage og indtog sin plads i senatet, men trak
sig snart ud af det politiske liv, indtil han ved
opstanden 1854 kaldtes til førsteminister af dronning Isabella
og udraabtes til anfører for hæren af de revolutionære.
E. forsøgte at gjøre forfatningen mere liberal og at
inddrage kirkegodserne foruden andre reformer, men
hoffet og krigsministeren O’Donnell modarbeidede hans
planer, saa at han 1856 maatte vige pladsen for denne.
1869 blev det foreslaaet at vælge E. til konge, men han
afslog det og sluttede sig 1871 til kong Amadeo og
senere til Alfons XII.
Espa’rto, alfagræs eller halfa (stipa tenacissima), et i
Middelhavscgnene vildtvoksende stort græs med næsten
meterlange, sammenrullede blade, som er meget seige,
og derfor bruges til flere slags flettearbeider, saaledes til
matter, kurve og hatte. Bladenes basttrevler, som er
fine og hvide, bruges meget til papirfabrikation, især i
England og Frankrige.
Espedalen benævnes den dal, som danner fortsættelsen
af Vestre Gausdals dalføre mod n.v., indtil den ved
Ols-tappen svinger mod n. og n.ø. og gaar over i Kvikne
(Vinstras dalføre). Dalen, der danner en meget benyttet
adkomstvei til den s.ø. del af Jotunheimen, er for det
meste opfyldt af de store vande: Espedalsvandet
(4.2 km.^), Breisjøen og Olstappen (3.2 km^), som alle
flyder til Vinstra. Ved Espedalsvandets s. og n. ende
gjen-staar en del bygninger efter det nedlagte E.s nikkelverk.
Espelandsfossen, vakker fos, der paa vestsiden af
Oddadalen falder udover fjeldsiden (103 m.), Ullensvang
herred, Søndre Bergenhus amt.
Espen, et især i det sydlige Norge brugt navn paa
den eventyrhelt, som paa n. alm. kaldes Askeladden.
E.-navnet er laant fra de d. eventyrs Esben Askefis.
Se forøvrigt Askeladden.
Esperanto/^cEspcera’/7få7(«den haabende») eller lingvo
internacia [-tsi’a] er et saakaldt internationalt
hjælpesprog, konstrueret af praktiserende læge i Warshau dr.
med. Ludwig Zamenhof (f. 1859). Meningen med det er
ikke, at det skal fortrænge noget af nationalsprogene,
det skal blot være «det andet sprog for alle». Det
offentliggjordes 1887 under pseudonymet dr. Esperanto,
men først i 20 aarh. har det vundet større udbredelse.
Nu har det ganske overfløiet de andre systemer (Volapuk,
Idiom neutral, Universal, Novilatin o. s. v.) og er det
eneste, der praktisk har godtgjort sin brugbarhed. Sin
brugbarhed som talesprog har e. særlig lagt for dagen
paa fire kongresser: i Boulogne sur Mer (1905), Genf (1906),
Cambridge (1907) og Dresden (1908). Ved disse kongresser
har flere og flere ikke-esperantist-institutioner ladet sig
repræsentere, saaledes den japanske og de Forenede
staters regjeringer etc. Det besidder en stor
tidsskrifts-litteratur, ikke faa kjendte digterverker er oversat paa
det, ligesom det allerede benyttes noget som handels- og
turistsprog. Antallet af foreninger verden over er (1908)
langt over 1000. Størst udbredelse har e. i Frankrige og
England, hvor det har fundet nogen støtte hos
autoriteterne; saaledes blev det i 1907 autoriseret af det eng.
handelskammer og læres nu paa de fleste handelsskoler
i England. I Norge dannedes den første klub 1905 i
Kra., senere er der dannet klubber i Bergen, Trondhjem
og flere andre byer. I Danmark blev den første forening
stiftet 1906; men nu er der flere baade i hovedstaden
og provinserne, ligesom der findes en centralforening,
som udgiver det danske e.-organ «Dana esperantisto».
Som en høiesteret for sproget staar «Lingva komitato»
(sprogudvalget). — Grammatik. Bogstaverne er
følgende: a, e [æ], i, o [å], u, ü (i diftong), h, c [ts], c [ts],
d, /; g, g [dz], h, h [li]J,j [z], k, I, m, n, p, r, s, s [s], t,
V, z [z]. Af ordklasse- og bøiningsendelser findes 17: am-o
(kjærlighed), am-a (kjærlig), am-e (kjærligt), am-z (at elske),
mi am-as (jeg elsker) o. s. v. Der findes kun én bestemt
artikel la, som er uforanderlig. Ordforraadet bestaar
af et mindre antal internationale ordrødder, hvoraf igjen
kan dannes en talrig mængde afledninger ved hjælp af
for- og etterstavelser: tond-i (at klippe), tond-il-o (saks);
arb-o (træ), arb-ar-o (skog), arb-et-o (busk), arb-et-ar-o
(buskads), arb-ar~et-o (lund); patr-o (fader), patr-in-o
(moder), ge-patr-o-j (forældre); grand-a (stor),
mal-grand-a (liden) o. s. v. I ordføiningen tilstræber man
ligesom i bøining og afledning den størst mulige logiske
klarhed. Ordstillingen er fri. Af norske og danske
hjælpemidler maa særlig fremhæves: Thomsen, «Smaa timer i e.»
(1907), d. s., «Prozo el danaj-norvegej auboroj» (1908), og
F. Skeel-Giörling, «Det internationale hjælpesprog e.»
(Kbh. 1904—06, 3 bd.).
Hanswurst (t) m, bajas.
Hantel ® f, haandvegt, manual,
hantement (f) m, omgang,
hanter ® omgaaes, søge selskab
med ; besøge, færdes paa ; spøge i.
hanti(e)ren ® haandtere,
behandle; arbeide; handle, drive en
haandtering; støie, braake.
Hanti(e)rung(t) f, haandtering;
støi.
hantise ® f, omgang,
hap (ê) hændelse; slumpelykke
(h.-hazard); skjæbne, lod.
h.-less ulykkelig, h.ly ved et
tilfælde; kanske.
haperig ©stammende, stødvis;
vanskelig.
hapern (|) stamme, gaa istaa;
stanse; knibe.
happe (f) f, krampe ; hasp,
(kje-deDhank; akselplade, -jern.
happelourde (f) f, uegte ædelsten
Happen (t) m, mundfuld, bid.
happen ® snappe, bide,
happen (e) hænde; ske.
happer® snappe, nappe; gribe,
knibe, kapre.
happig ® graadig.
happiness @ lyksalighed;
lykke; naturlig skjønhed, ynde.
happy© lykkelig; heldig;
træffende.
Haps ® m, bid,
hapsen ® snappe,
haquenée ® f, pasgjænger.
haquet ® m, blokvogn,
rullevogn; (mil ) pontonvogn.
haquetier ® m, blokvogns-,
pontonkusk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
