Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esslingen ... - Ordbøgerne: H - harmoni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1443
Ester—Estlander
1444
haro—harsch
af det 13 aarh. blev e. undertvunget og kristnet af dansker
og tyskere. Deres gamle religion var finsk-urgisk
schama-nisme, natur- og aandedyrkelse, hvor schamanen («seeren»)
spillede en hovedrolle. — E. har i aarhundreder staaet
under fremmede herrer: danskerne, tyskerne, svenskerne
og russerne. Overklassen har lige til de sidste aar været
tysktalende. Nu er der saa smaat begyndt at ske en
forandring heri. Hvad der fremfor alt har holdt den
estniske nationale bevægelse oppe, tiltrods for tyskernes
sociale magtstilling og tiltrods for
russificeringsbestræ-belserne, er den rige estniske folkedigtning, sml. Estnisk
sprog og litteratur.
Ester (af persisk sitäreh, «stjerne»), ogsaa kaldt
Ha-dassa («myrt»), en i den persiske hovedstad Susa
bosiddende jødinde, der paa grund af sin skjønhed blev udseet
til gemalinde for perserkongen Ahasvérus, d. e. Xerxes
(485—465 f. Kr.), og som ved hjælp af denne sin stilling
formaaede at frelse sine landsmænd fra den fordærvelse,
som Haman, kongens yndhng, havde anstiftet mod dem.
— Dette fortælles i E.s bog, en folkebog, sandsynligvis
først fra 2 aarh. f. Kr. Hensigten er at forklare
oprindelsen til Purim-festen. Bogen er et udslag af den
jødiske fanatisme i den senere eftereksilske tid; og
jøderne sætter den meget høit.
Esterel [æsteræ’l], Monts d’, en fjeldkjede i
Frankrige, depart. Var og Alpes-maritimes, en af de vestlige
grene af Havalperne. Den høieste top er Mont Vinaigre,
616 m. Gjennembrudt af flere tunneler for jernbanen
Marseille— Nizza.
Esterhâzy von Galântha, gl. ung. adelsslegt, som
blomstrer i tre linjer. Til linjen F ore h tenstein hører
lølgende: 1. Paul (1635—1713), fyrste af E., udmerkede
sig i krigene med tyrkerne og under Tokölps og
Ra-kocz3’s oprør; bidrog til arvelighedserklæringen 1687;
palatin og rigsfyrste, høit begavet kriger og skjønaand. —
2. Nikolaus (1765—1833), fyrste af E., gjorde store
reiser som diplomat og privatmand og samlede med
uhyre bekostning rige kunstskatte. Afslog 1809
Napoleons tilbud om Ungarns krone. — 3. Paul Anton
(1786—1866), ovenn.s søn, diplomat. Var 1848 en kort
tid udenrigsminister i det første ungarske ministerium.
Hans og faderens pragtsyge forarmede siegten. — 4.
Moritz (1807—90), greve af E. Diplomat; 1861—66
østerr. minister uden portefølje; spillede navnlig 1865—
66 en stor rolle som preusserfiendtlig og høiaristokratisk
liatolik.
Esterhâzy, Wal s in- (1848—), fr. officer, af en illegitim
sidelinje af den ungarske magnatfamilie E., en af
Dreyfus-sagens (se Dreyfus) mest berygtede personligheder.
Frifundet i den saak. E.-proces (jan. 1898) blev han siden
overført at have skrevet «bordereau’et», hvad E. senere selv
vedgik. 1898 flygtede han til England; kom under leide
til Paris 1899 og fremkom her med en række frygtelige
afsløringer om sig selv og generalstaben. Høiesteretsdom
af 12 juli 1906 fastslog, at bordereau’et var skrevet af E.
Est est est, en god muskatellervin fra Montefîascone.
Estienne (latiniseret: Stephan us), fr. bogtrykkcrfamilie.
Stamfaderen, Henri E. (ca. 1460—1520), grundlagde 1501
i Paris et bogtrykkeri, som senere gik over til sønnen,
Robert E. (1503—59), og under dennes ledelse udsendte
en række betydelige verker, bl. a. R. E.s eget store «The-
saurus linguæ latinæ» (1532, 2 bd.). R. E., hvis hus en
tid lang var et samlingssted for Paris’ lærde, sluttede
sig til den reformerte lære og maatte af den grund
flytte til Genf. Hans søn, Henri E. (1528—98), var en
af sin tids bedste kjendere af græsk og udgav «Thesaurus
linguæ græcæ» (1572, 5 bd.; 3 oplag ved Didot, 1831
—65). Familiens typografiske ry naaede under ham sit
høidepunkt, særlig ved hans græske klassikerudgaver.
Ogsaa H. E. maatte paa grund af religionstvistigheder
skifte bopæl. Familiens bogtrykkervirksomhed fortsattes
under hans søn og sønnesøn, men ophørte ved den sidstes
død (1674).
Esti’nto (ital.), udslukt, til det yderste pianissimo (Lizst).
Estland, den nordligste af de tre russiske
Østersjø-provinser, ligger paa sydsiden af den Finske bugt, n. f.
Livland. Størrelsen er 20 250 km.^ folketallet 451 700
(1906). Det er et fladt land, 60—120 m. høit, som har
en temmelig brat kyst mod den Finske bugt. Der findes
en mængde vande (deriblandt grænsesjøen Peipus) og en
hel del smaa elve, hvoraf den største er Narova,
Peipus-sjøens afløb. Klimaet er haardt, middeltemperaturen er
4—5 d. e. som i Nordland, men sommeren er hed. Af
indb^^ggerne er den allerstørste del ester (s. d.); videre
er der omtr. 22 000 tyskere, der gjerne kaldes estlændere,
omtr. 20 000 russere og 6000 svensker, som mest bor
ved kysten og paa øerne. Af religion er befolkningen
protestantisk, bare omtr. 8 pet. tilhører andre konfessioner.
Skjønt altsaa praktisk talt hele befolkningen taler estnisk,
er dog russisk indført som undervisningssprog, og dette
har i den senere tid sat folkeoplysningen meget tilbage.
Jordbrug er den vigtigste næringsvei ; der dyrkes rug, havre
byg og poteter. Der er mange store godseiere (ofte
tyske), og de alm. bønders stilling er trykket. Der er
store skoge med mange vilde dyr (bjørn, ulv, elg o. s. v.).
Langs kysten er der betydeligt fiske. Industrien er ikke
liden, ved Narva er der en vældig bomuldsfabrik med
5000 arbeidere, og der er en mængde brænderier. Der
er noksaa mange jernbaner, og handelen med udlandet
er stor; den største by, Reval, er en slags vinterhavn
for St. Petersburg. E. er et eget guvernement med
Reval (65 000 indb.) til hovedstad. Historie. E.
var i det 11—12 aarh. gjenstand for danske og tyske
kolonisationsforsøg; 1208 satte sverdriddernes orden sig
fast i landet, men maatte kjæmpe med ester og
russere. I disse forhold greb Valdemar Seier ind, kom
1219 til E., erobrede det og tog det til len af
paven. Ordenen maatte 1238 anerkjende Danmarks
besiddelse af landet, men gjorde stadig krav paa det.
Forbindelsen med Danmark var meget løs, E. var tysk
kultiveret, og en stor esteropstand 1343 kuedes af
ordenen. 1346 solgte da Valdemar Atterdag E. til denne.
Ved dens opløsning hAidede E. Sverige 1561, og den
danske prins Magnus’ forsøg paa at skabe et
herredømme i E. mish^kkedes. 1721 maatte Sverige afstaa
E. til Rusland, som det siden har tilhørt, opr. med en
vis selvstændighed; i 19 aarh. indførtes dog russisk lov,
og under de to sidste keisere er E.s særstilling væsentlig
forsvundet (jfr. Ester).
Estlander, Jakob August (1831—81), f. i Finland,
1860 professor i kirurgi i Helsingfors. Forskjellige
afhandlinger spredt i tidsskrifter. Hans navn særlig knyttet
haro (f) m, (den offentlige
menings) harme. crier h. sur bryde
staven over.
harp © (spille paa) harpe. h.
(up)on have til kjephest.
harpagon ® m, gnier,
harpe — ® Harfe f; Kornfege
f - © harp; (grus-, kul-) screen
- (D harpe f; (korn-) crible m;
(grus ) claie f. harpespiller —
® Harfenspieler, Harfner m - ©
harpist, harper - (f) joueur de
harpe, harpiste m,
harpeau (f) m, entredræg.
harper (f) klemme, se h.
komme i slagsmaal,
harpie (f) f, harpy; furie.
Xantippe.
harpigner (|): se h. slaas;
skjændes.
harpiks - © Harz n - ©
resin - ® résine f.
harpin (f) m, baadshake.
harpun — © Harpune f — ©
harpoon — (^ harpon m.
harpunere — © harpun(ier)en
- © harpoon - (f) harponner.
harpuner(er) - (t) Harpunierer
- © harpooner - ® harponneur.
harr (en fisk) — ® Äsche f —
© grayling - © ombre (f) de
rivière.
harren © vente, bie.
harridan © pulverheks,
harrier © harehund.
harrow © harv(e): opi-ive, pine,
plage.
harry © plyndre, herje,
harsch © haard; barsk; ru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
