Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estlander ... - Ordbøgerne: H - harschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U45
Estlander—Estrées
1446
til en bestemt operationsmetode ved kronisk empyem
(d. e. materieansamling i lungesækken).
Estlander, Karl Gustaf (1834—), finsk æstetiker og
kunstkritiker. Har paa mangfoldige maader fremmet
finsk kunstliv og som udgiver af «Finsk tidskrift» (1876
—86) skabt et finsk centralorgan for litterært arbeide
paa svensk sprog. Af hans kunsthistoriske arbeider er
hovedverket «De bildande konsternas historia från slutet
af 18 aarh. till våra dagar» (1867); desuden kan nævnes:
«Hippolyte Flandrin» (1890). Som litteraturhistoriker
har han bl. a. syslet med den franske middelalderske
heltedigtning og J. L. Runebergs digtning. E., der er en
af Nordens mest fremragende æstetikere, blev 1860 docent
og 1868(—98) professor i moderne æstetik og litteratur.
Est moMus in re’bus, sunt ce’rti de’nique fines
(lat.), citat af Horats (Sat, I, 1, 106), «der er et vist maal i
(alle) forhold, der er kort sagt bestemte grænser» (udenfor
hvilke man ikke bør gaa).
Estnisk sprog og iitteråtur. Det estniske sprog,
som tales af omtr. 1 mill. mennesker (se Ester), hører
til den «vestfinske» eller baltisk-finske gren af den
finsk-ugriske sprogstamme. Ligheden mellem finsk og estnisk
er omtrent som mellem islandsk og et af de andre
nordiske sprog. 1 det store og hele har estnisk ikke
bevaret den oprindelige sprogbygning saa godt som
finsk, om der end er punkter, hvor estnisk har bibeholdt
sproghistorisk interessante eiendommeligheder, som nu
ikke findes i finsk. Estnisk har ikke det harmoniske
præg som finsk, men har til gjengjæld heller ikke
saa mange lange og tungvindte ordformer. I
ord-forraad og endnu mere paa syntaktisk omraade er
estnisk meget sterkere paavirket af tysk, end finsk er
paavirket af svensk. Man opstiller alm. to estniske
dialektgrupper: revalestnisk i nord og vest og
dorpat-estnisk i syd til øst. — I det 17 aarh. opstod der to
estniske skriftsprog, af hvilke det ene, det nordestniske,
nu er eneraadende. — Grammatik og estnisk-tysk ordbog
af Wiedemann. — Den estniske litteratur var før
det 19 aarh. udelukkende af religiøst indhold. I
beg^m-delsen af det 19 aarh. begyndte der at udkomme ogsaa
anden litteratur paa estnisk, mest til folkelæsning.
Samtidig søgte man at rense ud de værste germanismer af
skriftsproget; O.W. Masing (d. 1832) og grev P. Manteuffel
(d. 1842) er de mest kjendte navne fra denne periode. —
Som udgiver af det estniske nationalepos «Kalevipoeg»
(s. d.) har Fr. R. Kreutzwald (d. 1882) havt en lignende
stilling i estnisk aandsliv som Lønnrot i finsk.
Kreutzwald var desuden en dygtig oversætter af lyrisk poesi.
Ved siden af ham bør nævnes Lydia Jannsen (d. 1886,
]iseudonym Koidula), som udfoldede en rig og
selvstændig lyrisk produktion. — For tiden har den estniske
litteratur en hel række af lyrikere og ikke saa faa
novelle- og romanforfattere. Heller ikke dramatikere
mangler, om det end maa siges, at den estniske
dramatiske litteratur endnu kun er i sin vorden. Den estniske
folkedigtning er særdeles rig, og den har meget stor
betydning for den sammenlignende
folkedigtningsforsk-ning, særlig for forstaaelsen af den finske folkepoesis
udviklingsgang. Indsamling af folkesange, sagn etc. er i
Estland blevet en nationalsag, hvor alle nationalt vaagne
ester vil være med. De betydeligste af nyere samlere
harschen—harvning
er Weske (d. 1890), Hurt (d. 1906) og Eisen. «Det lærde
estniske selskab» (grundet 1838) har udrettet meget for
folkedigtningsforskningen, det har leveret værdifulde
afhandlinger om estnisk mytologi og estnisk historie. Siden
1873 har der ogsaa bestaaet et estnisk litteraturselskab,
hvis publikationer er udelukkende paa estnisk. — For
tiden udkommer der over 20 estniske aviser, hvoraf 4
dagblade (3 i Reval og 1. i Dorpat),
Esto mihi (lat., «vær for mig»), fastelavnssøndags lat.
navn. Det er hentet fra Salm. 71, 3, hvormed messen
paa denne søndag begynder.
Estompe [œstô’p] (fr.), et stykke skind eller
trækpapir rullet sammen til en cylinder og tilspidset i begge
ender; bruges i tegnekunsten til at udbrede og
sammensmelte stregerne, særlig paa kul- og kridttegninger.
Eston [estn], by i det nordlige England, grevskabet
York, 16 km. s.ø. for Middlesbrough; 11 199 indb. (1901).
Jerngruber, jern- og staalverker.
Estournelles de Constant [œstiirnœl-d9-kôsiâ’J,
Paul Henri Benjamin, baron af (1852—), fr.
politiker med særlig interesse for fredssagen. I sin ungdom
diplomat, 1895 deputeret fra Sarthe, hvis repræsentant
han senere har været, fra 1904 medlem af senatet. Var
et af Frankriges ombud ved fredskonferencerne i Haag
1899 og 1907. Har taget initiativet til de
interparlamentariske besøg og organiserede bl. a. et saadant i
Paris for de tre nordiske landes parlamentariske
repræsentanter i 1904. Fik 1903 istand en parlamentarisk
gruppe for international voldgift i deputeretkammeret
og virkede her for afslutning af en række
voldgiftstrak-tater, bl. a. mellem Frankrige og Sverige og Norge. Har
senere arbeidet paa en udsoning mellem Tyskland og
Frankrige. E. er en flittig bidragsyder om internationale
og sociale spørsmaal til tidsskrifter og i dagspressen.
[Litt.: E. Sjöstedt, d’ E. de C., Stockholm 1904.;
Estrada, La, by i det nordlige Spanien, prov.
Ponte-vedra, 30 km. n.n.ø. for Pontevedra, i en tæt befolket
fjeldegn^
Estrade kaldes en noget forhøiet de! af gulvet i et
rum, et eller flere trin høiere end det øvrige. Blev
særlig tidligere anvendt foran vinduer til siddeplads
eller foran væggen for sofa eller seng ; i tronsale benyttes e.
for tronen; i festsale som musiktribune for orkesteret o. s.v.
Estragon kaldes i Frankrige og Tyskland artemisia
dracmiculiis, en slags malurt, hvis bittert smagende, men
behagelig duftende blomstersamlinger anvendes i
kjøkkenet og ved tilberedelse af e.-eddike.
Estrées [æstré], gi. fr. adelsslegt. Gabrielle d’E.
(1571—99), Henrik IV’s elskerinde. Gjorde kongens
bekjendtskab 1591. Henrik lod hende gifte med en
enkemand med 14 børn, men egteskabet opløstes snart;
G. ophøiedes til hertuginde af Beaufort, og kongen var
allerede i begreb med at lade sig skille fra Margrete af
Valois for at egte den høist frugtsommelige G., da denne
pludselig døde, vistnok som følge af fortidlig fødsel og ikke
af gift, som der ymtedes om. Hendes broder, François
Hannibal d’E. (1573—1670), blev 1594, 21 aar gl.,
biskop af Noyon; senere officer, marskalk og hertug.
Memoirer (Paris 1666). Hans dattersøn Louis Charles
César le Tellier, hertug af E. (1697—1771), den sidste
af siegten, var officer og deltog i den østerrigske arve-
harschen ® blive haard, stivne;
sætte skorpe (saar).
harsh © ubehagelig; ru, grov:
bitter, stram; haard, inhuman;
skurrende.
harshness @ ubehagelighed;
haardhed.
harsk - ® ranzig - © rancid
- ® rance.
harskhed — (t) Ranzigkeit f—
© rancidness, rancidity - ® ranee
m, rancidité f.
hart ® liaard ; tung (tiørsel), dyb
(søvn); klingende (mynt); tæt, nær,
lige (ved), h.e Stirn f, frækhed,
h.gesotten haardkogt: forhærdet,
forstokket. H.kopf m. stivnakke;
fæhoved. h.köpfig tungnem =
h.lehrig, -lernig; stivnakket,
h.leibig haardlivet, forstoppet.
h.näckig haardnakket. H.sinn
m, haardhjertethed:
haardnakket-hed. h.sinnig haardhjertet, -
nakket. H.traber m, god traver.
hart @ hjort. h.shorn
hjortetak.
hart (f) m, vidje(spenning).
Härtung (t) f, hærdning,
harum-scarum © ubesindig,
fremfusende, flaaset.
harv — ® Egge f — © harrow
— (D herse f.
harve - ® eggen — © harrow
" (f) herser.
harvest © høst(e). h.-fly
cikade.
harvester © høstkar, (pl)
høstfolk.
harvning - ® Eggen n - ©
harrowing — (g hersage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
