Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Étang ... - Ordbøgerne: H - Hasel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1451
Étienne—Eti^k
1452
haste-hatchel
som stillede den adresse, der blev anledning til
jule-revolutionen 1830. Den unge romantik bekjæmpede han
energisk. Som forfatter tilhører han den talrige gruppe
af komedieskrivere under keiserdømmet, der lever paa
den klassiske komedies former, men desuden har optaget
Beaumarchais i sig og ved sin sindrige og livfulde
kombinationsevne danner overgangen til den senere
vaudeville. Nu erindres kun «Les deux gendres», paa
vers, anseet som tidens bedste komedie (1810)! Sammen
med Martainville har han skrevet en «Histoire de theatre
français» (1802). [Litt.: «Oeuvres», 1846—53; biografi af
L. Thiessé, 1853.]
Étienne [etjæ’n], Eugène (1844—), fr. politiker, har
siden 1881 repræsenteret Oran i deputeretkammeret.
Var en trofast tilhænger af Gambettas opportunistiske
politik. Autoritet i kolonial- og budgetspørsmaal; 1889
—92 understatssekretær for kolonierne, vicepræsident i
kammeret 1892—95 og 1902—04. Blev 24 jan. 1905
indenrigsminister i Bouviers andet kabinet, hvis
krigsminister han 13 nov. s. a. blev. Denne stilling beklædte
han ogsaa i det følgende ministerium Sarrien, men gik
af med dette 22 okt. 1906. Sommeren 1907 besøgte han
Tyskland og havde her sammenkomster, som blev tillagt
poljtisk betydning, bl. a. med keiseren og rigskansleren.
Étienne [etjæ’n], Michael (1827 — 79), østerr.
journalist. Politisk forfulgt 1849 flygtede han til Paris, hvor
han levede som pressemand; 1855 vendte han tilbage til
Wien, hvor han, sammen med Max Friedländer, 1 sept.
1864 begyndte udgivelsen af det liberale hovedorgan
«Neue freie Presse», hvis chefredaktør han i tysk frisindet
aand var indtil sin død.
Etî^k. 1. Sedelære, moralfilosofi er navnet paa den
filosofiske disciplin (ogsaa kaldt praktisk filosofi), som
søger at opstille almengyldige principer for vurderinger
om godt og ondt, om ret og uret. Medens der blandt
moralfilosofer i nutid og fortid har været forholdsvis
ringe uoverensstemmelse om, hvilke handlinger der er
moralske og hvilke der er umoralske, er der med hensyn
til begrundelsen af disse vurderinger "opstillet vidt
forskjellige systemer, der dog maaske kan samles i to
hovedgrupper, den objektive og den subjektive e.,
eftersom det er i handlingernes resultat eller i sindelaget,
man søger maalestokken. Den første vender især
undersøgelsen mod handlingernes formaal og resultater og
søger at finde et altomfattende hovedformaal, det høieste
gode (summum bonum), der f. eks. bestemmes som «den
størst mulige lykke for det størst mulige antal følende
væsener», «den alm. velfærd», «det for siegten mest
livsfremmende» e. 1., og de enkelte handlinger maa da
vurderes efter, hvorvidt deres resultater tjener til at
fremme eller modvirke dette formaal. — Den subj ek ti ve
e. vender især undersøgelsen mod de motiver, som fører
mennesket til at handle «etisk» og til at fælde etiske
domme for gjennem en analyse af dette det moralske
sindelags (samvittighedens) natur at udfinde, hvilken art
opførsel, hvilke formaal og handlinger der logisk maa
svare til det. — Naar de fleste etiske systemer optræder
som universel værdilære eller lykk^lære og som etisk
indifferente kun betragter saadanne tilfælde, hvor valget
staar mellem lige lykkebringende handlinger, faar de
den største vanskelighed ved at begrunde sin almen-
gyldighed, og det indrømmes da ogsaa af flere af
lykke-moralens talsmænd, at der med lige logisk ret kan
opstilles moralsystemer med saa forskjellige «høieste
maal» som slegtens vel og det enkelte individs isolerede
vel, idet valget af formaal ikke kan videnskabelig
begrundes, men udspringer af den sterkeste herskende
drift eller følelse. Enhver konsekvent gjennemført
levelære, selv en rent egoistisk klogskabslære, skulde da
med lige ret kunne gjøre krav paa at kaldes
videnskabelig e. — Denne vanskelighed har enkelte tænkere
søgt at komme udover ved at begrænse moralbegrebet
snævrere, f. eks. i tilknytning til den gjængse sprogbrug,
saaledes at e. eller moral ikke bliver læren om al
lykkebringende handlen, men om den handlemaade, der tj’ener
til at opretholde visse ganske bestemte betingelser for
lykkeligt samliv mellem de enkelte individer, nemlig den
for samfundslivets trygge funktion nødvendige gjensidige
tillid mellem individerne. Der vil da blive mange
handlinger, som falder udenfor egentlig moralsk vurdering,
da denne ikke kommer til at omfatte alt, hvad der er
værdifuldt, og der bliver derfor ved siden af en saadau
morallære plads for en filosofisk lykke- eller levelære i
videre forstand, medens morallæren faar større udsigt til
at vinde almengyldighed, naar den begrænser sig til at
formulere de for alt samliv nødvendige grundbetingelser.
— 118 aarh. søgtes det eg. etiske problem løst af tænkere
som Mandeville og Helvetius, der udviklede, at alene den
egoistiske moral er fornuftig, at menneskets høieste pligt
er at søge, hvad der er fordelagtigt og tiltalende for den
enkelte, medens Bousseau vilde bygge paa selve følelsens
egen værdi. Denne tanke optog Kant, idet han videre
hævdede, at pligten beror paa det kategoriske imperativ,
samvittighedens røst, uden hensyn til hvad den
individuelle lykketrang eller den almene velfærd fordrer.
I det 19 aarh, betegner den Mill-Bentham’ske
velfærds-moral en reaktion mod Kant; siden blev den engelske
lykke- og nyttemoral begrundet paa en noget anden
maade af Spencer, for saa mod aarhundredets slutning
at blive underkastet en voldsom kritik fra idealistisk
hold, men først og fremst af de to originale moralfilosofer
Guyau og Nietzsche. — Blandt nyere norske bidrag til e.
kan anføres: H. C. Hansen, «Moral, religion og videnskab»
(1891); A. Aall, «Macht u. Pflicht» (1902); Kr. B.-B. Aars,
«Gut u. Böse» (1907). — 2. Kristelig e. Da mennesket
former sit sedelige liv overensstemmende med sin
verdensog livsanskuelse, vil der altid bestaa et organisk forhold
mellem religion og sedelighed, og enhver religion vil
nødvendig indeslutte en e. Gjennem denne lægger en
betydningsfuld side af religionens væsen sig for dagen.
— Kristendommen er historisk fremgaaet af det gamle
testamentes aabenbaring, hvis etiske grundbetragning
har sit typiske udtryk i de 10 bud. Jesus Kristus
«fuld-kommer loven» (Matt. 5, 17). Dels uddyber og skjærper
han dens indhold. Ikke blot den syndige handling, men
det onde sind, hvorfra handlingen udspringer, er en
overtrædelse af loven (Matt. 5\ Dels giver han
mennesket kraften til at overholde loven. Den kristne, som har
faaet syndsforladelse og fred fra Gud, maa nødvendig
have et tilgivende og forsonligt sind overfor mennesker,
selv overfor fiender. « Kjærlighed er lovens fylde» (Bom.
13, 10, jfr. Matt. 22, 37 ff.). Saaledes knytter kristen-
hastverk er lastverk — (t)
eile mit Weile — © haste makes
waste — ® hatez-vous lentement,
hastverksarbeide — ® eine in
der Eile ausgeführte Arbeit - ©
hurried work — (f) ouvrage (m)
fait â la hâte.
haste — (t) eilen - © haste(n),
hurry, speed; (h.r!, paa brev)
immediate, urgent; (h.r ikke) there
is no hurry; (det h.r med) this
case requires dispatch — (f)
presser; (h.r!) urgente!
hasté ® (bot.) spydformet.
haste © hast(verk), skynding,
hasten (t) haste,
hasten frem-, paapkynde;
skvnde sig.
hastig - (t) eilig, eilend,
schleunig, hurtig; (hidsig) jähzornig
- © hasty - (f) rapide, précipité,
accéléré; soudain, subit; prompt;
(ilter)emporté,irascible,vif,brusque.
hastighed - (t) Eile, Hurtig-,
Schnelligkeit f — © hastiness;
velocity, speed - (f) vitesse,
rapidité; précipitation, grande hâte;
irascibilité, vivacité f.
hastings © tidlige grønsager,
is. ertei\
hat — (t) Hut m — © hat;
(dame-) ogs. bonnet; (hætte, dække)
hood, cap, top — (f) chapeau m.
hattemager — (t) Hutmacher m
- © hatter - (f) chapelier m.
hatch © udruge(s), -klække;
ruge, hække ; (udruget) kuld ;
(ud)-klækning, -rugning ; skravere ;
halvdør ; (sjøudtr.) luge.
hatchel © (lin-, hampe)hekle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
