Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etikette ... - Ordbøgerne: H - hatcher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1453
Etikette—Etna
1454
hatcher hauberk
dommen religion og e. nøie sammen. De er to sider af
samme sag. Det kristne liv er ganske vist principielt
troens forhold til Gud, men dette er kun sandhed og
virkelighed, naar det bestemmer al den kristnes tragten
og handlen. — Derfor er det urigtig at paastaa, at den
kristelige e. opstiller fordringer, der maa føles som en
fremmed lov, som paalægges udenfra; meget mere giver
de alene udtryk for det, som den kristne inderst inde
higer efter og attraar. Den kristne bøier sig for
aaben-baringen i Kristus, fordi denne inderlig overbeviser
ham om sin sandhed og skjænker viljen nyt indhold
og nye maal. Dog har hin paastand en relativ
berettigelse overfor romerkirkens e. Ligesom denne væsentlig
bestemmer troen som antagelse af kirkens lære,
bestemmer den ogsaa væsentlig loven som overholdelse af
kirkens bud, eller nøiagtigere antagelse og overholdelse
af kirkens formulering af aabenbaringens indhold. Den
konsekvente gjennemførelse heraf er den kasuistiske e.
1 modsætning hertil hævder reformationen den oprindelige
evangeliske betragtning: «gode, fromme gjerninger gjør
aldrig en god, from mand; men en god, from mand gjør
gode, fromme gjerninger» (Luther). De sedelige
forskrifter faar kun betydning som et speil for den kristnes
livsførelse. Dette er kjernen i konkordieformelens lære
om lovens betydning for kristne (art VI). — I nøie
sammenhæng med den evangeliske betragning af tro og
sedeligt liv, blev e. i den evangeliske kirke længe
behandlet som en del af troslæren. Først Georg Calixt
(d. 1656) udskilte e. og gjorde den til gjenstand for en
selvstændig fremstilling. Senere er der fremkommet en
række forskjellige behandlinger ud fra de forskjellige
principer, som det kristelig liv indeslutter. Indenfor
den norske og danske litteratur kan der henvises til:
Gisle Johnson, «Forelæsninger over den kristelige ethik»
(Kra. 1898); H. Martensen, «Den christelige ethik». Den
almindelige del (1871. 5 opl. 1884) og den specielle del
I—II (1878, 3 opl. 1879); C. Henrik Scharling, «Ghristelig
sædelære» (2 udg. 1896); F. G. Krarup, «Grundrids af den
kristelige etik» (1894).
Etikette, fr. ord, som nu bruges i omtrent alle sprog.
1. Om paaklæbede og indbrændte navneangivelser paa
flasker, krukker o. 1. — 2. E. betegner den ydre samling
former, som bør overholdes i selskabslivet; i engere
forstand de ved hoffet og i diplomatiet brugelige regler for
passende optræden.
Et in Arcadia ego (lat.), «ogsaa jeg i Arkadien», d. e.
ogsaa jeg har været lykkelig (se Arkadien), opr. vistnok
indskrift under et dødningehoved paa et maleri af
Schi-done; anvendt af Goethe som motto i «Aus meinem Leben»
2 del (den italienske reise); sml. Schillers digt
«Resignation»: «Auch ich war in Arkadien geboren» og
Wennerbergs «Gluntarne» : «Ack, i Arkadien äfven jag har varit,
varit der länge, varit der förgjäves».
Etiolëret siges planten at være, naar den har udviklet
sig under lysmangel. De e. planter har et afvigende
udseende; det mest karakteristiske er deres blege farve,
stænglerne er hvidagtige, bladene gule, idet der i mørke
ikke kan dannes bladgrønt i dem. Af denne grund vil
saadanne planter heller ikke kunne leve længe. Foruden
den blege farve faar de e. plantedele gjerne ogsaa anden
form, idet stænglerne bliver lange og tynde og bladene
smaa og ofte skjælagtige, f. eks. hos poteter, som skyder
i kjelderen. Hos mange enfrøbladede, som løkvekster,
kan dog bladene blive længere end normalt. Alm. er det
ogsaa, at plantedelene bliver blødere, naar de udvikles
i mørke (f. eks. blegselleri, asparges), hvilket kommer af,
at cellevæggene bliver tynde, og cellerne mere vandrige.
Etisk, se Etik.
Etiske samfund (Ethical societies, Ethical
culture) er udtryk for en bevægelse, som er fremme i
England, Amerika og lyskland, og som har til formaal
at virke for etisk kultur, baade personlig og social, paa
almenmenneskelig grund, uafhængig af konfessionelle
forudsætninger. I Tyskland har navnlig Christoph Moritz
von Egidy (1847—98) gjort sig bekjendt ved sit arbeide
i denne retning. Som organer for saadanne foreninger
udgives: «The international journal of ethics» (Filadelfia)
og «Etische Kultur» (Berlin).
Etjmiadzïn, se Etsjmiadsin.
Etkammersystem raader i en konstitutionel stat,
naar folkerepræsentationen i politiske anliggender udgjør
ét kammer; modsat tokammersystemet, hvor den deler
sig i to af særskilte valghandlinger fremgaaende, af
hinanden uafhængige og formelt sideordnede kamre.
Derimod gjør det intet væsentligt til sagen, om etkammeret
til behandling af visse spørsmaal deler sig i to (som i
Norge i odelsting og lagting) eller omvendt (som i Sverige)
træder sammen ved visse afstemninger. —
Tokammersystemet er det almindelige. E. findes, foruden i Norge,
i Grækenland, Serbien, Bulgarien, Finland og paa Island.
I de to sidste lande har man en lignende
afdelings-behandling for lovsager som i Norge. 1 det Tyske rige
udgjør rigsdagen vistnok ét kammer, men dens
myndighed er i høi grad indskrænket ved det saak. rigsraad
(se Tyskland, forfatning).
Etlar, C ar it, se Brosbøll, J. C. C.
Etmaal (sjoudtr.), døgn; e. regnes altid fra kl. 12 middag.
Etna, Siciliens berømte vulkan, der naar op til en
høide af 3313 m., ligger paa øens østkj^st, n. f. Catania.
Fra en henimod cirkelformig grundflade med diameter
af 30—40 km. hæver E. sig nederst med en forholdsvis
flad skraaning (2 — 5°), men ovenfor er heldningen
betydelig større og naar i den øverste 300 m. liøie
kraterkegle 20—30 Øst for denne kegle ligger den dybe,
3—5 km. brede dal Valle del bove, i hvis steile sider
man ser en mængde forskjellige lag, hvor lava veksler
med vulkansk tuf. — E. er et helt igjen nem vulkansk
fjeld, der er dannet efter tertiærtiden ved en række
forskjellige udbrud. Hovedkrateret har fl3^ttet sig flere
gange. Det ældste paaviselige udbrudssted, som allerede
maa være ødelagt ved forhistoriske udbrud, ligger
saa-ledes ca. 5 km. s.ø. f. det nuværende hovedkrater, som
dannedes i 1669. — E. har i løbet af den historiske tid
været i stadig virksomhed, og man regner, at der af
egentlige udbrud gjennemsnitlig har været 10 i
aarhun-dredet. Større udbrud i oldtiden vides med sikkerhed at
have fundet sted i aarene 396 og 122 f. Kr. Af
middelalderens mange udbrud antages det betydeligste at have
foregaaet i 1169, men selv dette staar vistnok i størrelse
tilbage for udbruddet i 1669, da endel af lavastrømmen
naaede ud i havet og delvis ødelagde Catania. — Fra
centralkeglens hovedkrater, der har et tversnit af ca.
hatcher (e) udruger, -klækker;
rugeapparat.
hatchet (e) haandøks.
hatching © skravering,
hatchment @ vaaben(skjold,
som bæres ved begravelse).
hate (ê) had(e). h.ful hadsk;
forhadt; afskylig.
hâte d) f, hast(verk); fart,
skynding.
hâter ® frem-, paaskynde, se
h. skynde sig.
håtier ® m, stegebuk.
hâtif (D tidlig (moden),
hâtiveau (f) m, sommerpære;
tidlige erter.
hâtiveté (f) f, tidlig modenhed,
hatred (i) had.
hätscheln (t) kjæle for;
forkjæle.
Hätschelung ® f, kjæleri,
for-kjælelse.
Hatschier (t) m, drabant,
hest-gardist; gendarm.
hatter @ hattemager.
Hatz(e) ® f, parforcejagt.
Hau ® m, hug, slag; hugst;
(pl) juling.
hauban ® m, (sjøord) vant;
støtte-, styretaug, bardun.
Haube ® f, lue, hætte, kappe;
(fjær)top; kuppel, unter die H.
kommen blive gift. H.n lue-,
kîppe-; (i fuglenavne) top-.
hauben, häubeln (t) sæUe en
kappe, hætte paa.
haubergeon (f) m, (liden)
panse Tskj orte.
hauberk © (hel) ringbrynje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
