Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etikette ... - Ordbøgerne: H - hatcher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1455
haubert—haul
0.5 km., udstødes i regelen kun damp og løse
udbruds-produkter, medens der ved sterkere udbrud aabner sig
radiale sprækker paa fjeldets sider, hvorfra den
basaltiske lava strømmer ud. Foruden hovedkrateret har der
efterhaanden paa fjeldets skraaninger dannet sig en hel
del bikratere, hvoraf enkelte endog naar en høide af over
100 m. Man tæller af saadanne bikratere eller
parasitkegler flere hundrede. — Den nedre del af E. er meget
frugtbar og tæt befolket. Ovenfor det dyrkede helte er
der betydelige skoge, som naar op til en høide af ca.
2200 m., men kommer man op over denne grænse, er
planteveksten yderst sparsom. Øverst er sne og is.
Etna^rk (græ., «folkehersker»), betegnelse for en fyrste,
som anerkjender en fremmed magts overherredømme, f. eks.
flere jødiske herskere i oldtiden; ogsaa provinsstatholder
løsten; e.s landomraade og stilling kaldes etnarki.
Etne, herred i Søndre Bergenhus amt, paa grænsen
mod Stavanger amt, 318 km.^ med 2 058 indb.; 7.01 pr.
km.^ Herredet, der svarer til E. prestegjeld med Støle,
Grindeim og Gjerde sogne, ligger s.ø. f. Skaanevikfjorden
omkring den 9 km. lange fjordarm Etnepollen og det
dalføre, der fortsætter mod n.ø. i dens forlængelse. Ved
Etnepollens bund (Etnesj øen) er terrænet fladt med
udprægede terrasseformer. I nord, mod Skaanevik, naar
fjeldene i Haafjeldet en høide af ca. 860 m., i syd, paa
grænsen mod Stavanger amt, er høiderne betydelig større.
Herredet er opfyldt af mange, tildels store vande,
hvoriblandt nævnes Stordalsvandet (8.6 km.^) og Løkjelsvandet
(3.8 km.^). Den nedre del af dalføret gjennemstrømmes
af E.-elven (Etna), der kommer fra Stordalsvandet og
danner flere betydelige fosse, hvoriblandt nævnes Vafoss
(10 m.); nedslagsdistrikt 251 km.^ Af arealet er 14.4 km.^
aker og eng, 43 km.^ skog (hvoraf 4 km.^ naaleskog) og
resten udmark, snaufjeld, myr og indsjøer. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug, saavel fædrift som akerbrug;
jordsmonnet er frugtbart, der avles ikke lidet korn og
havnegangene er gode. Udbyttet af fiskerierne (1906)
opgives til 4 000 kr. Ved Etnesjøen ligger den flade mo,
Stølemoen, der tidligere var eksercerplads; her findes
mange gravpladse og oldtidslevninger. Nær ved ligger
gaarden og kirken Støle (det gamle Studia), hvor Erling
Skakke residerede (1155—79). Fra herredet udgaar
hovedvei mod s.v. til Haugesund, mod syd til Sandeid ved
Ryfylkefjordene, mod vest til Skaanevik og mod n.ø. til
Sævereid ved Aakrefjorden. Distriktet hører militært
til Kristiansandske brigade. E. sparebank, oprettet 1860.
Antagen formue (1907) 1 325 000 kr., indtægt 211 000 kr.
Etnedalen, herred i Kristians amt, n.ø. for det egentlige
Valdresdalføre, 439.80 km.^ med 1739 indb.; 4.07 pr. km.^
Herredet, der svarer til E. prestegjeld med Bruflat og
Nordre Etnedalen sogne, ligger omkring den store elv
Etna, der har sine kilder opunder Skaget (s. f.
Vinster-vandene) og i sydlig retning først gjennemstrømmer dele
af Østre Slidre og Nordre Aurdal og derefter den egentlige
Etnedal i samme retning; ved Bruflat kirke svinger den
mere mod øst og flyder gjennem den nedre Etnedal og
Nordre Land til Randsfjordens nordvestre ende. Den
modtager mange tilløb, saaledes fra den 2.9 km.^ store
Dalsfjord, det 4.5 km.^ store vand Fulsen, den 2.3 km.^
store Rotsjø m. fl., og den gjennemstrømmer det 2.8 km.^
store vand Ettensen. Inden Herredet danner elven ingen
Etna’rk—Etnologi
1456
fosse af betydning, men efter at have forladt herredet
danner den flere fald, hvoriblandt Høljerastfoss (14.2 m.),
Kaargaardsfoss (8.2 m.), Masstufossene (10.5 m.) m. fl.
Samlet længde ca. 80 km., nedslagsdistriktet 933 km.^
lait er der inden herredet 166 større og mindre vande
med samlet areal 12.8 km.^; arealberegning over dyrket
jord m. V. foreligger ikke. Fædrift er hovednæringsvei;
der er godt og frugtbart jordsmon og ypperlige fjeldbeiter.
Inden herredet er ogsaa adskillig skog (naaleskog). Elve
og vande er fiskerige. Gjennem den sydlige del af herredet
gaar Valdresbanen, og Tonsaasen station med det store
Tonsaasen sanatorium (s. d.) ligger inden herredet.
Op-igjennem den egentlige (øvre el. nordre) Etnedal fører ofl’,
kjørevei ca. 25 km. Dalen er spredt bebygget. Der drives
en del husindustri; specielt staar smedehaandverket høit.
Antagen formue (1907) 2 012 000 kr., indtægt 232 000 kr.
Etnografi (folkebeskrivelse) er menneskegruppernes
(hordens, stammens, folkets) kulturhistorie; dog
be-skjæftiger den sig fortrinsvis med de lavere staaende
folk. Medens antropologien søger in deling af
menneskeheden paa grundlag af legemlige fællestræk, og
lingvi-stiken fordeler den i sproggrupper, er e.s særlige opgave
den menneskelige kultur, den materielle saavelsom den
aandelige (klæder, bolig, føde, erhverv, sociale, politiske
og religiøse forhold). Den etnografiske skildring anfører
folkets plads indenfor det antropologiske og sproglige
system, men de tre inddelinger er ikke sammenfaldende:
to folk med samme kultur kan være sproglig forskjellige og
folk med samme sprog antropologisk seet staa hinanden
fjernt. For den sammenlignende e. anvendes ordet etnologi
(s. d.), der alm. udsondres som en særlig videnskab;
ofte anvendes dog et af ordene som fællesbetegnelse.
E. som videnskab skylder det 19 aarh. sin tilblivelse,
om den end fra ældre tid kan hente meget nyttigt
materiale. [Litt.: Th. Waitz, «Anthropologie der
Naturvölker» (1858—72); Wood, «Natural history of man»
(1868—70); Fr. Müller, «Allgemeine Ethnographie» (1873);
Peschel, «Völkerkunde» (1874 og senere.); Fr. Ratzel,
«Völkerkunde» (1885 ff.); Kr. Bahnson, «Etnografien»
(1894 ff.); Tylor, «Primitive culture» (4 ed., 1903); Schurtz,
«Urgeschichte der Kultur» (1900); Dieserud, «Scope and
content of the science of anthropology» (Chicago 1908).]
Etnografiske museer, samhuger af gjenstande fra
naturfolk og kulturfolk særlig udenfor den
europæisk-forasiatiske kulturkreds. Tanken om, inden den europæiske
kultur havde naaet helt at udviske det oprindelige, at
indsamle det etnografiske materiale i særlige museer
opstod ca. 1830 i Frankrige hos geografen Jomard; det
første museum af denne art oprettedes dog i Khb. af
G. J. Thomsen. Nu forefindes talrige e. m. ikke blot i
Europa, Amerika, men ogsaa i andre verdensdele; de
betydeligste findes i Berlin, Leipzig, Stuttgart, Leiden,
London og Washington; i Norden findes gode samlinger
i Kristiania og Stockholm. Museet i Kristiania, hvor
samlingen siden 1904 er udstillet i Historisk museum,
befinder sig i rask vekst. Dets første chef var P. A. Munch
til 1862, senere har det været ledet af L. K. Daa (d. 1877)
og Yngvar Nielsen. [Litt.: Yngvar Nielsen, «Universitetets
etnografiske samhnger 1857—1907» (Kra. 1907).]
Etnologi bruges hyppig enstydig med etnografi; men
den adskilles ogsaa derfra og bruges da om den sammen-
haubert ® m, panserskjorte,
haubit se liugbit.
Haubitze ® f, tiaubits,
granatkanon.
Haublock ® m, tiuggestabbe.
Hauch ® m, aande(pust); vind,
luftning; duft. H.blatt n, drøbel.
H.laut m, aandelyd.
hauchen (t) (ind)blæse, puste;
bibringe; (ud)aande; aspirere.
Haudegen (t)m, huggert; dygtig
fegter; (gammel) hugaf.
Haue (t) f, hakke; møllejern;
diksel.
hauen ® (til)hugge; skjære
(korn), kløve (ved), sich h. slaas.
Hauer (î) m, hugger;
vinhave-arbeider ; gammelt vildsvin ;
hugge-redskab ; huggert; jagtkniv; (pi)
(vildsvins) hugtænder.
Häuer ® m, bergbryder, minør.
Haufe(t)f, haug, bunke, dynge,
masse, mængde; stabel; (mil.)
peloton, detachement. Über den H.n
overende, omkuld.
häufeln (t) saate (høi): hyppe,
häufen ® ophobe, (op)dynge ;
fylde (et maal).
häufig (t) hyppig; talrig,
haug — ® Anhöhe f, Hügel;
Haufe m - © hillock ; heap — ®
petite colline f; tas, amas m.
haughtiness (e) overmod;
stolthed.
haughty @ hovmodig;
overmodig, stolt.
Hauk ® m, drøbel,
haul (g hale; skrale (vind);
halen; (fiske)dræt, fangst; (godt)
kup. h. off luffe fra. h. Up give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
