Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Étoges ... - Ordbøgerne: H - haunch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1459
Häuschen—Haut
udposter, Kampanien, og lidt senere Podalen til gallerne.
De første tab til romerne, sydlige byer som Vej i og Falerii,
fandt sted samtidig. Handelen var allerede tidligere
for en væsentlig del erobret af karthagerne; den politiske
selvstændighed var borte omkr. 300 f. Kr. Skjønt etruskisk
kultur endnu et par hundrede aar kan spores, om end
stedse mere vigende, havde folket, da det 90 f. Kr.
optoges i det romerske borgersamfund, allerede forlængst
ophørt at være farligt for de romerske seierherrer.
Etruskisk sprog taltes og skreves af etruskerne i
oldtiden. Der findes ikke faa levninger af dette gamle
sprog, skjønt der ikke er bevaret nogen litteratur. Dels
har græsk-romerske forfattere bevaret og meddelt
forklaring til en del ord, ialt knapt et halvt hundrede;
dels foreligger nu 7—8000 indskrifter; disse er dog for
det meste ganske korte og indeholder væsentlig navne.
De findes mest paa brugsgjenstande, især metalspeile,
paa sarkofager og gravurner og som tilskrifter paa
gravvæggene. Deres geografiske udbredelse er noksaa stor,
idet de findes saavel i det egentlige Etrurien, som i
Kampanien og Norditalien. Særlig langt og saaledcs meget
vigtigt er det brudstykke af en rituel tekst, skrevet paa
lærred, som man fandt sidst i det 19 aarli. (anvendt som
bind om en ægyptisk mumie; den bevares nu i museet i
Agram). Skjønt materialet saaledes ingenlunde er ringe,
og skjønt der gjennem lange tider af sprogforskere er
arbeidet paa sagens løsning, hører spørsmaalet om det
e. s.s stilling og dermed om selve folkets herkomst og
etnografiske forhold endnu til de i videnskaben mest
omtvistede. Det kan læses, idet de i indskrifter anvendte
bogstaver er afledet af de græske. Sproget hører i hvert
fald ikke til de egentlig italiske, hvilket dog ikke
udelukker, at der i det kan findes saadanne bestanddele,
navnlig optaget fra latin. Snarest synes det overhovedet
ikke engang at være noget indoeuropæisk sprog. De
betydeligste forskere, som har behandlet disse spørsmaal,
er Ducke («Etrarische Forschungen», 1884), G. Pauli, W.
Corssen («Die etruskische Sprache», 1874—75), Lattes,
Sophus Bugge og Alf Torp. Indskrifterne udgives af Pauli
og Danielsson (efter Paulis død af Danielsson og Herbig)
i «Corpus inscriptionum etruricarum».
Etsch, se Ad ige.
Etsjmiadsïn, gammelt berømt armenisk kloster i det
russ.-transkaukasiske gavernement Erivan, 22 km. v. f.
byen Erivan. Klosteret bestaar af 3 dele, omgivet af mure
og med hver sin kirke. E. er sæde for armeniernes
øverste patriark og for den arm. kirkes synode og er
derfor armeniernes største helligdom; her er et kostbart
haandskrift-bibliotek og et bogtrykkeri, hvorfra mange
arm. skrifter udgaar. E. blev i 1824 af Persien afstaaet
til Rusland.
Etsning (med.), en ved kemiske midler fremkaldt
tilintetgjørelse af legemets væv, optræder ved
ulykkestilfælde, f. eks. i huden, i spiserøret eller mavesækken
efter indvirkning af sterke mineralsyrer, lud, karbolsyre
o. a. Er e. ikke for udbredt eller sterk, saa der f, eks.
for mavesækkens vedkommende gaar hul paa den,
indtræder helbredelse, der ofte kan være ledsaget af en
betydelig ardannelse; i spiserøret og mavesækken kan
disse ar genere ernæringen. I helbredende øiemed
anvendes e. nu forholdsvis sjelden, f. eks. mod visse syg-
Etruskisk sprog—Etymolog
1460
domme i huden, som lupus (pyrogalluss3Te), mod visse
smaa overfladiske svulster o. a.
Etterbeck, forstad i s.o. til Brüssel; 23 992 indb. (1904).
Patronfabrik, garverier og farverier.
Etterstadsletten i Østre Aker, nær Kra.; her holdt
Karl Johan trods indtrængende modforestillinger fra norsk
side i august 1821 sin bekjendte «lystleir», hvor 6 000
mand norske og svenske tropper var samlet. De svenske
var endog forsynet med skarp ammunition. Det synes,
som om kongen, irriteret over stortingets holdning, særlig
i statsgjældsspørsmaalet, har tænkt sig muligheden af
en politisk krise, men han beroligedes, da stortinget
paa sin side i det væsentlige gav efter for hans
forestillinger ang. Norges andel i den fælles dansk-norske
statsgjæld.
Ettingshausen. 1. Albert von E. (1850—). østerr.
fysiker, fra 1888 professor ved den tekniske høiskole i
Graz, har gjort talrige fortjenstfulde undersøgelser i
akustik, elektricitetslære o. s. v. — 2. Andreas,
friherre V. E. (1796—1878), foreg.s onkel, var indtil 1865
direktør for det fysiske institut ved Wiens universitet
og har navnlig fortjenester af den fysiske undervisning.
Hans afhandlinger er mest af matematisk indhold. —
3. Konstantin, friherre v. E. (1826—97), palæontolog
og botaniker, foreg.s søn, blev 1854 professor i botanik
og medicinsk naturhistorie ved Josefs-akademiet i Wien
og i 1870 professor ved universitetet i Graz. E. har
indlagt sig stor fortjeneste ved sine omfattende arbeider
over fossile planter.
Ettlingen, by i Baden, 8 km. s. f. Karlsruhe; 8668
indb. (1905). Bomuldsspinderi og væveri. Omegnen er
rig paa mindesmerker fra romertiden.
Ettmiiller, Ernst Moritz Ludwig (1802—77),
t. germanist, professor i Zürich. Indlagde sig i sin tid
fortjeneste ved udgaver af ældre tyske litteraturverker og
ved et angelsachsisk leksikon, samt ved en oversigt over
den germanske litteratur («Handbuch der deutschen
Litte-raturgeschichte»). Alle disse verker, saavelsom hans
oversættelser af « Beowulf» og af endel eddadigte, er nu
helt forældet.
Ettrick, elv i det sydøstlige Skotland, grevsk. Selkirk.
Bekjendt ved den skotske folkedigter James Hogg, som
bærer tilnavnet «hyrden fra E.».
Etty [éti], William (1787 -1849), eng. maler. Elev
af akademiet i London og af Lawrence. Opholdt sig
1822—24 i Italien. Efterstræbte de gamle venetianeres
koloristiske kraft, hvormed han især malte smukke nøgne
kvindeskikkelser efter Tizians og Bubens forbillede. Selv
lagde han megen vegt paa det moralske indhold af sine
billeder. Hans ry grundlagdes ved «Kleopatra» (1821).
For hans hovedverk regnes de tre billeder af «Judiths
historie» (1827—31). Da han anvendte meget asfalt i
sine farver, er hans malerier sterkt medtaget.
Étude [etijd] (fr.), studie, fortrinsvis et mus.
øvelses-stykke til fremme af teknisk færdighed m. v., f. eks.
klangvirkninger, anslag, venstre haand, oktavgange. Koncert-e.
har ved siden af sit rent tekniske udstyr ofte ogsaa et
rigt mus. indhold, f. eks. Chopins, Schumanns berømte
«Études symphoniques».
Etymolog (græ.) kaldes en sprogforsker, naar han
fortrinsvis beskjæftiger sig med etymologiske undersøgelser.
(f), husholdning. mit etw.
h.-halten økonomisere med.
H.-hammel m, stuemenneske.
H.-jungfer f, (tjeneste)pige;
kammerjomfru. H.mann m, medleier;
husmand; gaardsgut; familiefader;
taarnvægter. H.mannskost m,
hverdagskost. H.schliissel m,
port-, gadedørsnøgle. H.wasser
n, spilde-, skyllevand.
Häuschen ® n, lidet hus;
privet.
hausen (t) have tilhuse, bo:
økonomisere ; leve i fred.
Hausen ©m, husblasstør.
H.-blase f, husblas, fiskelim.
H.-rogen m, kaviar.
hausieren ® handle fra hus
til hus, være skræppekar.
Hausierer (t) m, skræppekar
Häusler (t) m, husmand;
inderst, indsidder.
häuslich ® huslig; hjemme-,
sich h. niederlassen fæste bo.
Häuslichkeit ® f, familieliv;
huslighed, økonomisk sans ; husligt
anliggende.
hausse (f) f, underlag; (mil.)
(gevær)viser, kanonopsats; (pris-,
kurs)stigning.
haussement ® m, forhøielse,
hæven; (d’épaules) skuldertræk.
hausser (f) gjøre (blive) høiere,
høine; hæve (sig); trække paa
(skuldrene); stige, vokse, se h.
hæve sig: klarne (veir).
haussier (f) m, spekulant (i
kursstigning).
Haut (t) f, hud; skind; hinde;
ham. auf der faulen H. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
