Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etymologi ... - Ordbøgerne: H - haut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1461
Etymologi—Eucaly^ptus
1462
haut—haut-goût
Etymologi (græ.), læren om ordenes afstamning. Den
etymologiske videnskabs opgave er at føre ordene tilbage
til deres ældste skikkelse og betydning (paavise deres e.).
I mange tilfælde er denne opgave let; at havn kommer
af oldn. harn eller fr. enfant af lat. infans, umælende,
behøver ingen nærmere paavisning. Ofte giver sprogets
ældre former af et ord tilstrækkelig oplysning om dets
oprindelse, f. eks. barsel af ældre harmøl, gilde ved
barnedaab. Men selv hvor ordet er kjendt i en ældre
form, er sammenhængen mellem et ords nuværende og
tidligere form ikke altid klar, og det gjælder da at
vise, at de eventuelle forskjelligheder i form og
betydning er regelmæssig udviklet eller forklarlige paa anden
maade. Fransk île, ældre fr. isle gaar tilbage til lat.
insula, ø, gjennem en række velkjendte lydovergange;
gjest, opr. gastis svarer lyd for lyd til lat. hostis, fiende,
og de modstridende betydninger lader sig forene i
betydningen «fremmed». Jo længere man vil følge et ord
tilbage i tiden, desto vanskeligere bliver det at paavise
sammenhængen med andre ord.
Etymolögicum ma^gnum (græ -lat.), «den store
etymologiske ordbog», er navnet paa flere græske verker
fra middelalderen, hvis etymologiske hovedindhold
omtrent er værdiløst, men som har værdi ved at citere
talrige (til dels nu tabte) skrifter og ved grammatiske
bemerkninger.
Etzel, se Attila.
Etzel, Karl von (1812—65), t. arkitekt og
jernbaneingeniør, projekterede og udførte det første jernbanenet
i Württemberg. 1852 kaldtes han til Schweiz for at
overtage ledelsen af det schweiziske centralbaneselskab.
1857 reiste han til Wien for at bygge Brennerbanen.
Døde, inden denne blev færdig.
Eu [ø], Louis Philippe Marie Ferdinand
Gaston d’Orléans, greve af (1842—), fr. prins, ældste
søn af hertugen af Nemours, sønnesøn af Ludvig Filip;
efter februarrevolutionen opdraget i England og Spanien;
1864 gift med Isabella af Braganza, datter af keiser
Pedro II af Brasilien. 1865 marskalk i den brasilianske
armé, førte med strategisk dygtighed overbefalingen i
krigen 1869—70 mod Paraguay og vandt flere seire.
Fremkaldte ved sin ukloge optræden revolutionen 1889
og maatte fl^^gte sammen med keiserfamilien.
Eu [ø], by i Frankrige, depart. Seine-inférieure, 29 km.
n.ø. f. Dieppe, ved Bresle; 4611 indb. (1901). Industri i
olje, papir, seildug, glas og uldstoffe; livlig handel. E.
har en vakker kirke fra det 13 aarh. Af det prægtige
slot, paabegyndt 1578 af Henrik I af Guise, fuldført i
det 17 aarh. og forøvrigt bekjendt for sin portrætsamling,
nedbrændte det meste 1902.
Eu- (græ.), forstavelse, betegner i modsætning til
dys-noget godt, skjønt, dygtigt.
Euagoras (d. 374 f. Kr.). konge, først i Salamis paa
Cypern, dernæst over hele Cypern fra 410—374 t. Kr.
Han modtog Konon (s. d.) vel 405 og sluttede forbund
med Athen, som han støttede godt; senere førte han
krig mod perserne, først heldig, saa at han gjorde
erobringer paa fastlandet, senere med nederlag; dog beholdt
han ved freden Salamis. Myrdet.
Euagrios (2 halvdel af det 6 aarh. e. Kr., opholdt sig
mest i Antiokia), byzantinsk kirkehistoriker, den betyde-
ligste af dem, som fortsatte Eusebios" verk. Hans arbeide,
som fremstiller den byzantinske kirkehistorie fra 431 —
594, har høi værdi for kjendskabet til den tids
dogmatiske udvikling.
Eua^nder (lat. ; græ. Euandros), en heros, efter
sagnene udvandret fra Arkadien til Italien og grundlægger
af bebyggelsen paa en af Roms 7 høie, den palatinske.
I Virgils «Æneide», hvor nymfen Carmenta nævnes som
hans moder, er E. i forbund med Æneas i kamp mod
rutulerne; hans søn Pallas faldt, men hevnedes af Æneas.
Eubuléus (græ., «den velvillige»), tilnavn til guder
som Zeus, Dionysos og Hades, men dyrkedes i Eleusis
ogsaa som særlig heros, broder af Triptolemos (s. d.).
Eubülos. 1. E. (d. omkr. 330 f. Kr.), attisk taler og
politiker. Modstander af Demosthenes, arbeidede ivrig
for fred i forbundsfællekrigen 355 f. Kr., ordnede
derefter med stor dygtighed Athens finanser, men fik
vedtaget, at de fattige borgere skulde faa sine teaterbilletter
betalt af staten (se Theorikon); han var stemt for
fred med Filip af Makedonien; ingen af hans taler
bevaret. — 2. E. (omkr. 360 f. Kr.), attisk komedieforfatter;
hans (ikke bevarede) stykker («den mellemste komedie»,
se Græsk litteratur) parodierede særlig Euripides.
Eubøa (græ. Evboia, lat. Eubæa, nygræ. Evvia^ ital.
Negroponte), græ. ø i Ægæerhavet, tæt ved østkysten af
Grækenland, hvorfra den adskilles ved Trikeri og Oreos
i n., Atalanta og Euripos i v.; 3775 km.^ med 103 265
indb. (1896), Øens største længde fra Pondikonisi i n.v.
til Mandeion i s ø. er 158 km., den største bredde, ved
Chalkis, 52 km. E. har en mængde smaa vandløb og
er bjergfuld. I midten hæver sig Delfifjeldet (1745 m.)
og i s. ligger Hagios Elias (1475 m.). Vestkysten har
frugtbare sletter, der tidligere gjorde E. til Athens
kornkammer, og endnu frembringer vin, olje og figen i
overflod. Jordbrug og kvægavl er hovednæringsveiene ; i
fjeldene findes jern, kobber, brunkul og marmor. —
Som E.s ældste beboere i oldtiden nævnes abanterne;
disse fortrængtes (vel omkr. 1100 f. Kr.) af ionere.
Dette folks vigtigste byer var Chalkis og Eretria, der
udmerkede sig ved handel og industri (øen var frugtbar
og rig paa jern, kobber, asbest og karystisk marmor,
se Marmor) og anlagde talrige kolonier, indtil de
svækkedes ved at bekrige hinanden, saa at Athen 506
kunde erobre Chalkis og underkaste sig hele øen, som
det bevarede til 411 ; 411—338 var E. fri, 338—194 under
makedonerne, 194—146 en forbundsstat under romernes
overhøihed; fra 146 f. Kr. del af den romerske provins
Makedonien; 1470 e. Kr. kom E. under tyrkerne, 1821
løsrev øen sig og kom under Grækenland.
Eucaly^ptus, til myrtefamilien hørende trær, ofte
med mægtige dimensioner, med hele, læderagtige, paa
æterisk olje rige blade og forholdsvis uanselige blomster.
Blandt de ca. 130 kjendte arter, som hører hjemme i
Australien og Tasmanien og danner en meget vigtig
bestanddel af disse egnes skoge, er der flere nyttetrær.
Især anvendes den haarde og tunge, holdbare ved meget,
saaledes til skibsmateriale, til brolægning af gader og
til møbler. Af e.-blade faaes ved destillation e.-olje, der
er farveløs eller gulagtig med aromatisk lugt og smag;
den bruges nu mest til parfumering af sæber, men
anvendes ogsaa i medicinen til indaanding mod snue og
ladsiden, aus heiler H. klagen
klage uden grund, mit heiler
H. helskindet.
haut ® høi; hovmodig; ædel;
fln, fornem; rum (sjø); m, høide, top;
overdel, (tenir) la main h.e (à
q), h. la main i stramme tøiler;
med fast haand: overlegent; med
lethed, h. mal m, nedfaldssyge.
ici-, là-h. her-, deroppe, h. le
pied ledig (hest), tomt (tog);
af-sted! faire le pied h. fordufte,
(crier) du h. de sa tête af
fuld hals. en h. op(over); paa
dæk ; oppe, ovenpaa, -til.
hautain®hoven, stolt,overlegen,
hautbois (f) m, hautboy (g
(h)obo; 0 ogs. (h)oboblæser =
hautboïste m; (ê) ogs.
ananasjordbær.
haut-de-chausse(s)(f) m,
knæbukser.
haute-contre (f) f, alt(stemme);
altsanger.
haute-marée ® f, høivande,
springflod.
hautement ® høit, rent ud;
dristig; kraftig.
häuten (t) flaa. sich h. skifte
ham.
haute-paye (^ f, høiere sold.
Hautesse © f: Sa H. hans
høihed (sultanen).
haute-taille (g f, første tenor,
hauteur (f) f, høide; høihed;
hovmod, stolthed; hoide(punkt),
haug, bakke.
haut-fendu (f) m, lang kar.
haut-fond (f) m, grunde,
haut-goût ® m, pikant smag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
