Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaresop ... - Ordbøgerne: H - henimod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1513
Faaresop—Fabel
1514
tragelaphus). — I det følgende er fulgt C. Kellers
fremstilling af racegrupperne. 1. Racer sandsynligvis
stammende fra muflon (o. miisimon). Hertil regnes a. de
korthalede høilandsracer (1—13 halehvirvler) i Norge,
Nordsverige, Finland, Nordrusland, Sibirien, Island og
øerne nordenfor Skotland. Smaa, haardføre dyr, hornene
smaa, ofte manglende, b. H ed efaar et (t. He/dsc/î/mcTce)
i Nordtyskland, Lüneburgerheden. Er af de mindste
faareracer. c. Marskracerne i marskegnene s. f.
Nordsjøen og Kanalen. Svære, kjødfulde, kollede, languldede
dyr. Kjendte repræsentanter er det friesiske langs
Nordsjø-kysten i Tyskland, texelfaaret i det n ø.-lige Holland, det
hollandske, flamske, larzacfaaret (i depart. Aveyron), som
leverer melk til roquefortosten. 2. Racer, som antages
stammende fra det afrikanske mankefaar (se art. Fa ar),
er af Europas ældste tamfaar, men er nu næsten
forsvundet fra vor verdensdel, den eneste repræsentant synes
bündenerfaaret i Graubünden at være. Dinka- el.
mankefaaret i Sydnubien er en af de faa afrikanske
racer. 3. Racer stammende fra det asiatiske steppefaar
(o. arkal), mellem det Kaspiske hav og Persien, har
bredt sig over store dele af Europa, især i syd, samt
over det meste af Asien og Afrika. Mest berømt er a.
merinofaaret med sin fine, tætte, sterkt krusede uld,
markedets værdifuldeste vare. Indtil begyndelsen af det
18 aarh. var racen indskrænket til Spanien; fra da af
begyndte indførselen til andre lande. Stor betydning
har merinoavlen i Tyskland, især i syd. Østerrige og
Frankrige, hvor især stammen fra statsschæferiet i
Rambouillet (s. f. Paris) har udmerket sig. Ogsaa til Norge
er der kommet enkelte merinofaar. Sterkt udbredt er
racen ogsaa i Australien, Syd-Afrika og Amerika, b.
Faaret med skrueformede horn Zackelschaf),
lang-og grovuldede faar, især udbredt i det s.ø.-lige Europa. I
vest er gruppen nu trængt tilbage, rester findes i
Sydtyskland, Frankrige og muligens Storbritannien
(wales-faaret i Wales og blackfacedfaaret i Skotland), c.
Fedt-halefaaret (o. platijura) og d. fedtsæde fa aret
(o. sieatopijga, t. Feitsteissschaf), de i Asien og Afrika
mest udbredte former. Den første har en bred hale med
betydelige fedtafieiringer i bindevævet, findes især i det
sydlige og vestlige Asien, Nord-Afrika og flere
sydeuropæiske lande. Det sidste (ogsaa kaldt det tatariske
faar) er det mest udbredte faar i Asien gjennem hele
steppelandskabet fra Rusland samt i nord. I Afrika
optræder det i Abessinien, Somalilandet o. fl. st. Enkelte
repræsentanter i Sydrusland. — Udenfor nævnte grupper
staar Storbritanniens faareracer, som man endnu ikke har
kunnet klassificere. Verdens mest udviklede kjødfaar.
a. Af languldede racer merkes: lei ces ter- eller
dis h ley f aar et, det høiest forædlede, grundlagt i midten
af det 18 aarh. af Robert Rakewell, cotswoldfaaret,
vistnok Englands sværeste faar, li n coin faaret,
romney-marshfaaret (fra Kent) og border-leicesterfaaret,
paa grænsen mod Skotland, b. Middellanguldede.
Cheviotfaareti Sydskotlands og Nordenglands høidedrag,
meget anvendt i vort land ; sutherlandscheviot
længst i nord, større, c. Kortuld ede med graat eller
sort fjæs: southdownfaaret hører til Englands høiest
forædlede racer (Sussex), Shropshire fa aret,
oxford-shiredownfaaret, endel brugt i Norge, suffolkfaaret
henimod—henrette
med sort fjæs. d. Rj ergfaareslag: walesfaaret i Wales
og blackfacedfaaret («sortfjæsfaaret») i Skotlands
høiestliggende distrikter, lidt anvendt i Norge. — Norges
gamle, oprindelige faar var et korthalet bjergfaar, nu
trængt adskillig tilside, efterat cheviotfaaret har faaet saa
sterkt indpas. Størst indflydelse paa vor faareavl har
cheviotfaaret havt, hvis indførsel staten siden 1860 har
støttet. 1889 blev givet bevilgning til en faareavlsgaard
(schæferi) paa Hodne paa Rennesø i Ryfylke. I 1903 blev
indkjøbt en lignende gaard, Gjærø i Rødø herred i Nordland,
og endelig i 1908 besluttedes indkjøbt en del af Edø i
Edø prestegjeld paa Nordmøre. Oxfordshiredownfaaret
har fundet lidt anvendelse i det trondhjemske og i syd
(gammel stamme paa landbrugshøiskolen). En
eiendommelig race er tauterøfaaret fra Tautra i
Trond-hjemsfjorden, hvis fine, krusede uld tyder paa slegtskab
med merinofaaret, som sandsynligvis munkene i
Tautra kloster har indført. — Faareholdet spiller en
ganske stor økonomisk rolle i vort land for
tilgodegjørelse af fjeld- og skoghavnegange. Faareantallet er
dog i de sidste 50 aar gaaet sterkt ned, fra 1 705 390
stykker i 1865 til 994 400 i 1900. (Se planche
Faareracer.) fLitt. : J. Schumann, «Faarehold i Norge» (1895
—1901, 2" bd.).]
Faaresop (polypoms ovinus), spiselig sopart af
familien polyporaceæ. F. har indtil 10 cm. vid hat, der er
hvidagtig, eller med rødligt anstrøg og som ung med
hvide porer. Da den gjerne vokser i tætte grupper, er
hatten ofte uregelmæssig af form. F. hører hjemme i
naaleskoge. (Se planche S o p.)
Fåro, en liden ø i Østersjøen ved nordspidsen af
Gotland, hvorfra den skilles ved F. sun d. F. sund er
en af de bedste havne i Østersjøen.
Faba, se Hestebønne.
Fabel (lat. fabula). 1. En digtnings handling, plan.
— 2. En kort fortællende læredigtning paa vers eller
prosa, hvor dyr, planter eller livløse ting, ogsaa
allegoriske personer, optræder talende og handlende; dens
lære stilles ofte i sammentrængt form foran, eller som
oftest efter, den eg. fortælling («moralen»). F., der i den
nyere tid staar som en udpræget kunstform, gaar dog
ligesom myten og eventyret tilbage til den førlitterære
tid og har sin rod i den primitive sjæls personliggjørende
trang; den maa derfor forudsættes hos alle folk (se ogsaa
Dyre sagn). F. optræder i litteraturen først i Orienten;
de indiske f. tillægges Ridpai, de arabiske Lokman. Den
ældste græske f., der angivelig skal skyldes den frygiske
frigivne Æsop (d. 560 f. Kr.), synes at hvile paa
orientalske kilder. Den æsopiske f. omplantedes af Fædrus
paa latinsk jordbund. Medens middelalderen var
dyreeposets tid, har den eg. f. i den nyere tid faaet
fremragende dyrkere. Den berømteste er Lafontaine (17 aarh.),
der ved genial evne til karakteristik staar som en af
den franske litteraturs største skribenter. Han
efterlignedes i Tyskland af Geliert; andre tyske f.-digtere er
Gleim, Lessing, Pfeffel, og i den nyeste tid Heys f. med
Speckters tegninger. I Sverige fandt Lafontaine en
efterligner i G. F. Gyllenborg. Efter det 18 aarh. maa f. i det
store og hele betragtes som død. Forsøg til original
nyskabelse gjordes af Kaalund. Paa norsk haves bl. a. :
L. Sagen, «Fabler for unge og gamle» (1835); M. C.
come within — (f) être du ressort
(de la compétence) de.
henîmod — (t) gegen, ungefähr
– (e) towards, near(ly), almost —
® vers; environ, à peu près.
henkaste - ® hinwerfen;
fallen lassen; (h.t) gleichgültig,
ungezwungen — @ let fall, throw
out, drop ; write down hastily ;
(h.t) casual (remark); (i en h t tone)
carelessly, in an off-hand way —
(f) coucher (sur le papier), esquisser
rapidement; lâcher (un mot); (h.t)
(d’un ton) dégagé.
Henkel ® m, hank, øre; hempe,
henken (t) hænge, klynge op.
Henker ® m, bøddel; (i eder)
fanden. H.(s)frist f, galgenfrist.
henkeVisch bøddelagtig.
henlede - ® hinleiten, (-)len-
ken — @ direct, draw, invite (the
attention) to, turn (the
conversation) on — (D amener (la
conversation), appeler, attirer (l’attention)
henligge ^ ® hinliegen, liegen
bleiben, ruhen — (e) lie, remain —
(f) rester, demeurer là; reposer;
demeurer en suspens.
henlægge — ® hin-, weglegen
— (§ put away (by), lay aside —
® suspendre ; mettre de côté (à part). ’
Henne ® f, høne.
henné (f) m, (bot.) alkanne.
hennery (e) hønseri,
hønse-gaard.
hennir (f) vrinske,
hennissement m, vrinsken.
henrette — (t) hinrichten - ©
execute — ® exécuter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
