- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1515-1516

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaresop ... - Ordbøgerne: H - henimod ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1515

Faber—Fabliau

1516

henrettelse—henslæbe

Hansen, «Halvhundrede fabler» (1838) og «Fem og tyve
fabler» (1842), begge tildels efter- Speckter.

Faber, Ernst (1839—99), t. missionær og sinolog, f.
i Koburg, d. i Tsingtau. Af hans skrifter nævnes:
«Lehrbegriff des Konfuzius» (1872 og 73), «Prehistoric China»
(i «Journal of the China branch of the Royal asiatic
society», 1890), «China in historischer Beleuchtung» (1895).
Endvidere hans kritik af Kinas klassikere (1896—98),
ufuldendt. Var meget anseet blandt Kinas lærde.

Faber, Frederik (1795—1828), d. zoolog, opholdt
sig 1819—21 som naturforsker og navnlig ornitolog paa
Island, i hvilket tidsrum han gjorde store indsamlinger
for det daværende «kongelige» museum i Kbh. og
samtidig nedskrev talrige iagttagelser^ som senere
offentliggjordes, navnlig i hans hovedverk: «Lieber das Leben
der hochnordischen Vögel» (1826).

Faber, Jacob Stapulensis, eg. Jacques Lefèvre
d’Estaples (omkr. 1455—1536), fr. humanist og teolog,
var en tid lærer i Paris, hvor han særlig s3^slede med
de klassiske sprog og bibelens fortolkning. Udgav senere
i Meaux en oversættelse af bibelen efter Vulgata. Levede
sine sidste aar hos hertuginde Margrete af Navarra. F.
er en af de humanister, som har bidraget til at bane
vei for den reformatoriske bevægelse i Frankrige.

Faber, Johann Lothar von, friherre (1817—96),
t. fabrikant, overtog 1839 den af hans oldefader
oprettede blyantsfabrik og bragte den ved indførelse af store
forbedringer frem til et verdensforetagende, som nu har
filialer i Berlin, Paris, London og New York. Fabriken
fremstiller især blæk og farver, skifertavler og grifler og
endelig blyanter. Grafiten til disse faaes fra de
øst-sibiriske grafitminer, som fabriken har faaet koncession
paa. F. blev 1863 ophøiet i adelsstanden og 1881 i
kongeriget Bayerns arvelige friherrestand.

Faber, Peter Christian Frederik (1810—77),
d. telegrafdirektør og forfatter, har bragt det d.
telegrafvæsen umaadelig frem. Mest bekjendt er han dog blevet
som forf. af «Den tapre landsoldat», skrevet til en melodi
af E. Hornemann lige efter indkaldelsesordrerne 1848.

Faber (lat.), haandverker, smed, tømmermand, flert,
f abri særlig om ingeniørkorpset ved en romersk hær;
f. est suæ quisque for tun æ, enhver er sin egen
lykkes smed.

Faber du Faure [fabr dy får], Otto Eduard von
(1829—), t. maler. En af de fineste kunstnere af
Piloty-skolen i München, videreudviklet i Paris. Brilliante
slagbilleder, bl. a. fra krigen i 1870, udmerkede
rytter-portræter og bredt udførte scener af orientalsk rytterliv.

^Fabian society [fébidn såsai’dtij (det fabiske, efter
Fabius Cunctator, den nølende, benævnte selskab) i
London til udbredelse af moderat-socialistiske
anskuelser. Det søger sin tilslutning begrænset til folk med

høiere dannelse, som ønsker at give bidrag til en aktiv
propaganda; det tæller mange aandelig fremragende
kræfter. Selskabet har udgivet en række skrifter og
brochurer, hvoriblandt navnlig «Fabian essays in socialism»
(norsk udg. ved Fr. Wolff, Bergen 1895—96), og talrige
flyveblade, spredt i store oplag.

Fabiänus, biskop af Rom 236—50, led martyrdøden
under keiser Decius’ forfølgelse. Han blev begravet i
Kallist-katakomberne, hvor man har fundet hans gravsten.

Fabius, rom. patricierslegt, hvis magt stod paa sit
høie-ste i republikens første tid; den maatte 479 forlade Rom
og gik paa én mand nær tilgrunde i slaget ved Cremera
mod Veji (477). Af slegtens senere medlemmer kan nævnes:
1. Quintus F. Maximus Rullianus udmerkede sig i
kampen mod samniterne (325), slog som konsul
etruskerne og umbrerne og tilføiede endelig 295 under sit
femte konsulat samniterne og gallerne et afgjørende
nederlag ved Sentinum. — 2. Quintus F. Maximus
(Cunctator) (d. 203 f. Kr.), gjentagne gange konsul og
diktator, Hannibals berømte modstander i den anden puniske
krig. Han forstod, at romerne ikke kunde staa sig mod
Hannibal i aaben kamp, og undgik efter nederlaget ved
Trasimenersjøen slag, fulgte derimod fiendenå bevægelser
og lagde ham alle mulige hindringer iveien. Romerne
blev kjed af denne taktik, gav F. tilnavnet «Cunctator»
(nøleren) og valgte, da hans diktatur var udløbet, den
kampl3^stne Terentius Varro til konsul. Følgen var
nederlaget ved Cannæ (216). F. erobrede under sit femte
konsulat Tarent (209). — 3. Quintus F. Pictor (omtr.
samtidig med ovenst.), Roms ældste historieskriver. Hans
paa græsk skrevne Roms historie, som er gaaet tabt,
benyttedes af Livius og andre senere historieskrivere.

Fable convenue [fabl kovdny], opdigtet historie,
som man fæster lid til som historisk.

Fabliau [fabliå’J (el. fabl eau, gammelfr.), i den
gammelfr. litteratur en kortere humoristisk fortælling
paa vers. Fra det 12 til begyndelsen af det 14 aarh.
er henved 150 f. bevaret; den ældste om en parisisk
koblerske Richeut er fra 1159. Deres stof er hentet fra
det daglige liv, hvoraf de giver drastiske skildringer; de
stadig tilbagevendende motiver er konernes utroskab,
mændenes dumhed og munkenes udskeielser; tonen er
altid plump, opfatningen af kvinden er simpel. De
enkelte f.s emner maa søges paa de forskjelligste steder;
flere har sin rod i den orientalske tradition, andre er
egte middelalderlig franske. De foredroges særlig i
Nord-Frankrige af lavere jonglører. I det 14 aarh. dør
f.-digtningen ud, men deres stof gaar over i fortællingen
(bl. a. Boccaccio, Chaucer) og senere i farcen. [Udgave:
«Recueil général et complet des fabliaux par Montaiglon
et Raynaud», 6 bd., Paris 1872—90. — Litt.: J. Bédier,
«Les fabliaux» (2 udg., Paris 1895.1

henrettelse — (î)
Hinrichtung-f — @ execution — (f) exécution f
(capitale).

henrive — ® hinreissen, ent-,
zücken - © carry away, transport;
enrapture — ® entraîner,
charmer. henrivende — ©
(hin)-reissend, entzückend — ©
fascinating, charming, ravishing - ©
ravissant, charmant ; (adv) à ravir.

henrykke se henrive,
henrykkelse ~ © Entzücken
n, Entzückung f — © transport,
rapture, ecstacv ~ © ravissement,
enchantement, Vansport,
enthousiasme m.

henseende - © Hin-,
Rücksicht, Beziehung f - © respect,
regard; (in that) particular; (pl)
(on many) accounts, (for certain)

purposes; every (way) — ©
rapport, égard m. Se ogsaa hensyn.

hensigt - © Absicht f, Zweck
m — © intention, design, purpose,
intent, view; (have til h.) intend (to)
-© intention f, but, dessein m, vue f.

hensigtsmæssig - ©
zweckmässig — © suitable to the
purpose, adequate, appropriate,
effective, serviceable, convenient ; (være

h.) answer - © conforme au but,
convenable, utile, pratique.

hensigtsmæssighed — ©

Zweckmässigkeit f — ©
suitableness to the purpose, fitness to
function, suitability, adequacy;
appropriateness — © convenance,
conformité (f) au but.

henslæbe (sit liv) - ©
hinschleppen – © drag away - © trainer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free