Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabre ... - Ordbøgerne: H - henstaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring til lydskriften.
Lang vokal betegnes ved kort ved ^.
3engelske lyd i her, under(o : meil. æ ogø).
—»— but, come (o : » a » ø).
Nasalering (næselyd) betegnes ved
ä som i fransk en (nogenlunde som ang)
ce » - » vin ( — » æng)
Ô » - » o;i ( — » ong)
0 » - » un ( — » øng)
1 » - port. sim ( — » ing)
engelsk the. p: engelsk thing.
z: tysk singen, engelsk zeal, fransk rose.
z: fransk ye (tonende eller stemt sj).
s: sMlling.
H’ kjende, tysk ich, ach.
Ii: fransk signe (mouilleret n,omtr. = nj).
ij : lang (nasaleret g).
w: engelsk was, fransk oui.
hw: engelsk when.
Betonet stavelse betegnes ved ^ over
stavelsens vokal.
(Forts, af
fra bd. II.)
Fabre [fahr], Émile (1874—), fr. jurist, siden
dramatiker, traadte i forbindelse med Antoine, stifteren af
det parisiske Théâtre libre; vandt ry ved skarpe sociale
og politiske satirestykker: «L’argent» (1895), «La vie
publique» (1901). «La maison d’argile» (1907) er, som
saa mange andre af de nyeste franske dramaer, rettet
mod skilsmissen.
Fabre [fahr], Ferdinand (1830 — 98), fr.
romanforfatter, begyndte som teolog, men forlod studiet efter
mange indre kampe, som han har skildret i «Ma
vocation». Vandt selve Sainte-Beuves bifald ved sine «Scener
fra det geistlige liv» (1802, i Balzacs aand). Fra nu af
vier han fremstillingen af milieuet blandt bønder (her
paavirket af G. Sand) og landsprester hele sin litterære
virksomhed. Navnlig har han tegnet disse sidste med
uovertræffeligt mesterskab i «L’abbé Tigrane» (1873,
dansk oversættelse ved O. Ahlefeldt, 1885), «Lucifer»
(1884), «Taillevent» (1894).
Fabre d’Églantine [fabr deglâtm], Philippe
François Nazaire (1750—94), fr. dramatiker og politiker.
D’Églantine var et nom de guerre, som han selv gav sig,
men det er en fabel, at han antog det efter at have vundet
den gyldne nyperose, digterprisen i Toulouse. Blev
om-reisende skuespiller, skrev ogsaa stykker; det eneste, som
nu alm. erindres blandt disse, er «Le Philinte de Molière
ou la suite du Misanthrope », livor Philinte fremstilles som
en kras egoist, der tilslut faar sin straf. Kastede sig med
iver og vildhed ind i revolutionen, stemte for kongens
død, spillede en betydelig rolle (det var han, som opfandt
navnene paa den republikanske kalenders maaneder),
men indvikledes i den berygtede Chabotsag, anklagedes
tillige for landsforræderi og døde under guillotinen. Af
hans digte blev ét populært, barnesangen «Il pleut, il
pleut, bergère». [Jfr. V. Fournels artikel i «Revue des
questions historiques», 1 juli 1893.]
Fabre’tti, Ariodante (1816—94), ital. sprog- og
oldforsker. Blev 1860 prof. i Perugia. 1868 i Turin samt
direktør for den derværende arkæologiske samling.
Foruden en del arkæologiske, historiske og sproglige skrifter
har han udgivet oldital. indskrifter, samlede i «Corpus
inscriptionum italicarum antiquioris ævi», Turin 1867
(med senere tillæg).
Fabre^tti, Rafaello (1619—1700), ital. arkæolog, d.
i Rom som pavens arkivar. Er forfatter af en række
skrifter (paa latin) om arkæologiske forhold, saaledes om
Trajansøilen, oldtids-akvædukterne, katakomberne o. s.v.
Fabriâno, Gentile da, eg. Gentile di N i c c o 1 ô
di Giovanni di Maso (ca. 1370—ca. 1428), ital. maler
af den umbriske skole, f. i Fabriano, d. i Rom. Elev af
Alegretto Nuzi og maaske af Ottaviano Nelli, iflg. Vasari
ogsaa af Fra Angelico. Arbeidede i Fabriano, Brescia,
Florens (ca. 1422—25), malte i Dogepaladset i Venedig
(ca. 1422) og i Lateranet i Rom (1426—27), 1 Orvieto
(1425) og Siena (1425—26). En af renaissancens
betydeligste overgangsmestre fra det sienesiske stemningsmaleri
til florentinsk realisme. Hans billeders poesi og
eventyrstemning forhøies ved anvendelse af guldgrund og
pragtklædninger rigt mønstret med guld og farver.
Skjøn-hed og mildhed præger hans rene og ædle ansigtstyper.
Hovedverk: «Hellig tre kongers tilbedelse» (1423) i
akademiet i Florens.
Fabriano, by i Italien, prov. Ancona; 9500 indb.
(1901). Papir- og pergamenttilvirkning. I nærheden
findes den 405 m. dybe drypstenshule Frasassi.
Fabricius, Gaius F. Luscinus, rom. feltherre;
som konsul 282 f. Kr. kjæmpede han heldig mod
sam-niterne, lukanerne og bruttierne, 280 førte han
underhandlingerne med Pyrrhos, hvis forsøg paa at vinde F.
strandede paa dennes redelighed; som konsul 278 afviste
han et tilbud fra Pyrrhos’ læge om at forgive kongen;
(e) = engelsk.
® = tysk.
® = fransk,
f. = femininum.
m.= maskulinum
n. = neutrum.
henstaa — ® (hin)stehen ; (lade
h.) dahingestellt sein lassen — (i)
stand; (lade h.) leave (unexplained)
— (f) rester, demeurer là, en suspens.
henstand — ® Aufschub m,
Frist f; Anstand (verlangen) — (e)
respite, prolongation — (f) délai,
répit m.
henstille — ® anheimstellen
— ((^ put it to one — ® s’en
remettre à q de qc.
hensygne — (t) verkümmern,
verwelken —(§ droop,languish,decay
— (^ dépérir, se consumer, languir.
hensyn — (t) Rücksicht f; (m.
h. t.) mit R. auf, rücksichtlich
(hinsichtlich) m. gen.; (tage h, til) ogs,
berücksichtigen — respect,
regard, consideration ; (af h. t.) out
of regard to, in view of; (m. h. t.)
with regard to, in reference to,
relative to ; (tage h. t.) take into
consideration, pay regard to — (f)
égard m, considération f; (tage h.
til) ogs. considérer, tenir compte
de; (af h. til) en égard à; (med h.
til) à l’égard de, quant à,
relativement à. hensynsbetegnelse
— (t) indirektes Objekt, Dativobjekt
n — (e) indirect object — (?) régime
Çm) indirect, hensynsfuld - (t)
rücksichtsvoll — @ respectful,
considerate — (f) plein d’égards.
hensynsløs(hed) - (t) rück-
1 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
