Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabre ... - Ordbøgerne: H - henstaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hensynke—henvisning
Fabricius—Fabrikhygiene
til tak herfor frigav Pyrrhos sine romerske fanger. F.
døde fattig; staten sørgede af taknemmelighed mod ham
for hans døtres udstyr.
Fabricius, Adam Kristoffer (1822—1902), d.
historiker, adjunkt og prest, skrev 1882 «F^orbindelserne
mellem Norden og den spanske halvø». Fortjenstfulde
folkelige fremstillinger gav han i «Illustreret
Danmarkshistorie» (1853) og «Kirkehistorie for folket» (1895 ff.).
Fabricius. 1. David F. (1564—1617), holl. astronom,
prest i Osteel (Østfriesland). F. var i sin ungdom elev
hos Tyge Brahe paa Uranienborg, iagttog 3 aug. 1596
den først kjendte foranderlige stjerne Mira Ceti. — 2.
Johann F. (1587—1615), foreg.s søn, opdagede 9 mars
1611 solpletterne og solens omdreining.
Fabricius, Hieronymus (1537—1619). med tilnavnet
«Ab Aquapendente» (efter sin fødeby i Kirkestaten).
Byggede et anatomisk «teater», hvor han holdt sterkt
besøgte forelæsninger og demonstrationer paa kadavere.
Senere ogsaa lærer i kirurgi. F. har i høi grad fremmet
den deskriptive anatomi af mennesket, har desuden leveret
talrige embryologiske, fysiologiske og kirurgiske arbeider.
Fabricius, Jens Schou (1758—1841), n. sjøofficer,
f. i Larvik, var under krigen 1807—14 kommandant ved
Fredriksverns fæstning og deltog herunder, sammen med
Sneedorf, i ordningen af det norske sjøforsvar. 1 1814
blev han chef for sjøkrigskommissariatet og var medlem
af rigsforsamlingen, hvor han en kort tid fungerede som
præsident. Efter foreningen med Sverige blev han chef for
sjøkrigskollegiet og i 1824 viceadmiral. 1836 tog han afsked
og levede derefter i Porsgrund. F. var human og
pligtopfyldende og nød i udpræget grad sine samtidiges tillid.
1824 valgtes han til stortingsmand for Bratsberg amt.
Fabricius, Johan Christian (1745 — 1808), en af
Danmarks berømteste zoologer, tilbragte 2 aar (1762—64)
i Upsala hos Linné, et studieophold, som satte et
uudsletteligt præg paa ham. Den afdeling af dyreriget, hvis
studium han helligede sig, var leddyrene; han skabte
her, ved at gaa frem efter Linnés metode, men ved som
grundlag at benytte munddelenes uddannelse, et nyt
«system», der i alle henseender staar over sine
forgjæn-gere. Bedst kjendt blandt hans skrifter er «Entomologia
systematica» (Kbh. 1792—99, 8 bd.). Nogen fast stilling
lykkedes det aldrig F. at opnaa i Kbh.; han maatte
nøies med et ikke særlig godt lønnet professorat i
«økonomi» ved universitetet i Kiel, hvor han døde.
Fabricius, Johann, se Fabricius, David.
Fabricius, Johann Albert (1668—1736), t.
htteratur-historiker, f. i Leipzig, d. i Hamburg, hvor han fra 1699
virkede som professor. Ved sine historiske og
bibliografiske notiser over klassiske skribenter er han blevet
en af grundlæggerne af den klassiske litteraturhistorie:
«Bibliotheca latina» (1697), «Bibhotheca græca» (1705—
28), «Bibliotheca mediæ et infimæ ætatis» (1734—36),
der alle er blevet paany udgivet af senere filologer.
Fabricius, Otto (1744—1822), d. prest, reiste 1768
til Grønland, hvor han virkede i Fredrikshaab i 5 aar.
Derefter kom han til Telemarken og endelig til Kbh.,
hvor han døde. Resultatet af sine zoologiske
undersøgelser i Grønland har han især nedlagt i skriftet «Fauna
Grœnlandica», 1780; er desuden forfatter af en i sin tid
meget benyttet grønlandsk grammatik og en ordbog.
Fabrikk (af lat. fabrica, eg. \erksted for en faher, en
haandverker, som arbeider med haarde materialer) var i
middelalderen betegnelsen navnlig for en kirkelig
byggevirksomhed, og man forstod herved saavel selve stedet,
hvor denne foregik, som ogsaa den del af kirkeformuen,
der tjente dette formaal; som betegnelse for en særlig,
fra haandverket forskjellig produktionsform synes det
ikke at være anvendt før slutningen af det 17 aarh. og
i begyndelsen ensbetydende med manufaktur (s. d.). I
nutiden benyttes betegnelsen f. om enhver i en dertil
særlig indrettet bygning dreven industriel stordrift, altsaa
i tilfælde, hvor en driftsherre (arbeidskjøber) regelmæssig
og samtidig beskjæftiger et større antal, for øiemedet
samlede og oplærte arbeidere, oftest under medvirken
af mekanisk kraft, til frembringelse i større maalestok
af ensartede varer, hvis fremstilling teknisk som regel
bedst foregaar ved hjælp af en mere eller mindre
gjennem-ført arbeidets deling (se Arbeide, bd. I, sp. 408).
Karakteristisk for den f.-mæssige produktion er derhos, at den
som regel ikke foregaar efter bestilling direkte af vedk.
vares forbruger, men tager sigte paa et forudsat og
paa-regneligt behov paa et, ofte fjernt «marked», der naaes
gjennem en eller oftest flere forhandlere. Den moderne
f. er en kapitalistisk organiseret, teknisk centraliseret
stordrift, der afsætter sin produktion en gros til
kjøb-mænd. F.-industriens opblomstring er resultatet af den
nyere tids stedse mere udvidede marked, der skabte
behovet for nye produktionsmetoder. Disse blev først
mulige ved teknikens fremskridt. Begreberne f. og teknik
er derfor uadskillelige. 1 f. undergaar produktionen en
opstykning i mekaniske delprocesser. F.s ideale maal
vil altid være at frembringe den størst mulige mængde
af det mest mulig ensartede produkt; den stræber mod
specialisering for derigjennem at opnaa arbeids- og
kraftøkonomi, og den trænger en mindst mulig afbrudt drift
for mest effektivt at kunne udnytte sine mekaniske
hjælpemidler. Heri ligger der, saafremt driftslederen raader
efter godtykke, en fare for, at de medvirkende arbeidere
kan udnyttes udover et for helse og velfærd rimeligt maal;
desuden medfører i og for sig anvendelsen af maskiner en
vis fare for bedriftsulykker. 1 alle kulturlande har man
derfor i løbet af det 19 aarh. faaet en f.-lovgivning, der
tager sigte paa at beska’tte arbeiderne mod de forskjellige
ulemper og farer, f.-arbeidet efter sin natur medfører.
Overholdelsen af denne lovgivning overvaages af en af
staten oprettet særlig institution, det saakaldte f.-tilsyn.
Den norske lov herom er af 27 mai 1892. En længe
forberedt revision af loven er endnu (1908) ikke naaet
frem til at blive behandlet af stortinget. (Se
Odelstings-prp. nr. 15 (1906—07) og Socialkomitéens indst. O XIV
(1908). Smlg. Arbeiderbeskyttelse.)
Fabrika’nt kaldes den, som eier eller driver en fabrik.
Fabrikat (flert. fabrikata el. fabrikater; lat.),
gjenstande tilvirket af raaprodukter paa en fabrik;
fabrikere, tilvirke, frembringe; fabrikation,
frembringelse, forfærdigelse af varer.
Fabrikguld, det tykkeste slags bladguld (s. d.).
Fabrikhygienens maal er atmodarbeide den skadelige
indflydelse af fabrikarbeidet. Dens maal søges naaet ved
at modarbeide ulj’kkestilfælde, ved at begrænse
arbeidstiden for arbeiderne i almindelighed og børn, unge men-
sichtslos(igkeit f) - ©
regardless-(ness), heedless(ness), reckless(ness)
— (f) sans égards, qui manque
d’égards, indiscret; manque (.m)
d’égards; indiscrétion f.
hensynke — ® versinken;
(hensunken) vertieft — (ê) lose one’s
self; (hensunken) lost, absorbed,
wrapt — ® tomber (se plonger);
|hensunken) ogs. absorbé.
hente - ® holen - © fetch,
go (come) for; call (a cab); draw
(nutriment from); derive
(information) - ® aller chercher, prendre ;
puiser, tirer (de l’eau); (h. hjem)
faire revenir; ramener, rapporter.
hentyde — ® hindeuten,
anspielen — © allude, advert (to) —
® faire allusion à.
hentydning — ©Hindeutung,
Anspielung, Allusion f — @
application ; allusion, hint - (f) allusion f.
hentæres — (t) hinsiechen;
aufgerieben werden — (e) waste
(pine) away - (f) être consumé,
henved se henimod
henveire se bortveive.
henvende - ® hinwenden,
(-)lenken; richten; (sig) sich an
einen wenden - © turn, direct
(to); (sig) address one’s sel f (apply)
to — (f) tourner (vers), diriger (sur);
(s’)adresser (à); faire, prêter
(attention à).
henvise — (t) hin-, verweisen
— © direct; refer (to); (henvist til)
reduced to — (f) renvover (à).
henvisning — (t) Hinweisung
f — © direction ; (cross ) reference
— (D renvoi m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
