Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikindustri ... - Ordbøgerne: H - hep ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabrikindustri—Facialisnerven
nesker og kvinder i særdeleshed samt ved forholdsregler
ligeoverfor specielle slags skadelige faktorer som støv,
giftige dampe o. s.v. Jfr. Arbeiderbeskyttelse,
Arbeider hygiene samt Fabrik.
Fabrikindustri, se Fabrik.
Fabriklovgivning, se Fabrik og
Arbeiderbeskyttelse.
Fabrikmerke, -stempel, se Varemerke.
Fabrikplanter kaldes saadanne vekster, der dyrkes for
at levere raastof eller tekniske hjælpemidler for fabriker.
De er mange forskjellige slags, og grænsen tor dem er
vanskelig at trække, idet flere, som f. eks. korn og poteter,
kan dyrkes snart for at skaffe raastof for bryggerier,
brænderier og stivelsefabriker, snart for mere direkte at bruges
til menneskeføde. Som egentlige f., hvoraf der ogsaa er
en mangfoldighed, kan nævnes den vigtigste af dem alle,
nemlig bomuldsplanten, samt lin og hamp, af hvis trevler
der fabrikeres traad, taug og tøier. En hel del planter
dyrkes paa grund af sit oljerige frø til fabrikation af
forskjellige slags oljer.
Fabriktilsyn, se Fabrik.
Fabritius, Gar el (ca. 1620—54), holl. maler. Elev
af Rembrandt. Arbeidede i Amsterdam og Delft (1650—54).
Af hans udmerkede og sjeldne arbeider lindes enkelte i
Louvre samt i museerne i Rotterdam og Schwerin.
Fabri^zi, Girolam o, se Fabricius, Hieronymus.
Fabula (lat.), fabel, opdigtet fortælling, især fra
dyreverdenen. F. docet, fabelen lærer, d. e. moralen heraf
er; fabulist, fabeldigter; fabuløs, fabelagtig, opdigtet,
usandsynlig.
¥2ihwi%V [favjé], G har le s N i c o 1 a s (1783—1855), fr.
officer i napoleonskrigene. Ivrig filhellener, tilbød 1823
grækerne sin tjeneste, organiserede og disciplinerede deres
hær, men vakte de græske føreres skinsyge og vendte
hjem 1828. Tog ivrig del i julirevolutionen, chef for
nationalgardens generalstab. 1848 gesandt i
Konstantinopel. 1849 en kort tid i dansk krigstjeneste.
Façade, en bygnings yderside, som oftest i geometrisk
(ikke perspektivisk) fremstilling. Man skjelner mellem
f o r-f., side-f. og bag-f. Som alm. arkitektonisk regel
gjælder, at en f. bør give et klart og træffende udtryk
for blegningens plan og specielle bestemmelse.
Facchino [fakVnå] (ital.; af lat./asczX bundt), drager,
lastdrager.
Faccio [fa’ttså], Franco (1840—91), ital. komponist
og ypperlig dirigent, professor ved konservatoriet i Milano,
kapelmester ved La Scala, var i sine operaer «I profughi
fiaminghi» og «Amleto» (tekst af Roito) særlig paavirket af
nytysk musik. Forresten sange og, sammen med Roito,
kantaten «La sorella d’Italia» m. v.
Facciolati fåtmia’ti], Jacopo (1682—1769), ital.
leksikograf, professor i logik ved universitetet i Padua,
besørgede nye udgaver af flere, navnlig latinske leksika
og arbeidede sammen med Forcellini (s. d.) paa dennes
store latinske ordbog.
Face, se R as ti on.
Facetiae (lat.), vittige indfald, spøgefulde smaahistorier.
Den ældste samling af denne art er den florentinske
humanist Poggio’s f. (1480; udgave med fr. overs., Paris
1878), de fleste af erotisk indhold, grove historier om
utro hustruer og geistliges eventyr. Samlingen fik en
hep—herauf
tysk efterligner i Augustin Tünger (1486); en anden tysk
f.-samling er Henr. Rebels (1506).
Face^tter, smaa plane flader dannet ved slibning paa
et haardt legeme. Ved diamantslibning ordnes f. saa
regelmæssig, som det lader sig gjøre uden at borttage
formeget af den opr. sten. Skjærende verktøi tilslibes
ofte med en stumpere facet yderst paa eggen, hvorved
denne holder sig bedre.
Facetøine, sammensatte øine hos mange leddyr (de
fleste krebsdyr og insekter samt enkelte tusenben); er at
opfatte som en samling tætstillede enkeltøine, som ved
det gjensidige tryk har antaget formen af høie,
sekskantede pyramider. Kan indeholde fra nogle dusin til
flere tusen enkeltøine. Hver facet svarer til en liden
sekskantet chitinlinse, tilhørende et enkeltøie; indad for
Facetøine: A. Hoved af bidrone, seet forfra og ovenfra;
de to facetøine støder sammen i midtlinjen: mellem dem
sees tre punktøine samt følehornene. - B. Snit g.jennem
facetøie af et insekt; 1. cuticula, som danner øiets cornea
(summen af alle linser); 2. overhuden, som ved
grænsen af øiet gaar over i dettes celler ; .’l basalmembran ;
4. indspringende chitinlist rundt øiet; 5. rudimentært
larveøie. – C. Skematisk længdesnit af et af enkeltøinene
i et facetøie; 1 linse; kz glaslegeme-celler med k
krystalkegle (tversnit ved siden); rz nethindeceller med r
syns-stave (tversnit ved siden).
linsen følger glaslegemet, bestaaende af 4
celler, som ofte mellem sig har udskilt en
sterkt lysbrydende «krystalkegle»; inderst
ligger øiets lysømfindtlige del, som bestaar
af 4—8 meget smale og høie synsceller.
Indbegrebet af alle linser benævnes cornea
(hornhinde) ; i enkelte tilfælde er denne ikke
facetteret. De enkelte øines synsdele er
adskilt indbyrdes ved pigment. Et f. virker som en
fysiologisk enhed, idet det danner et enkelt, opretstaaende
«mosaikbillede» af gjenstandene (Johannes Müllers teori
om det musiviske syn).
Fac’hingen, liden by i preus. regjeringsdistrikt
Wiesbaden med en mineralkilde, der giver det kjendte
fa-chingervand, der har stor udbredelse som middel
mod gigt og urinsyre, blærelidelser o. a.
Fachwerksmetode, se Fagverksmetode.
Facialisnerven, den syvende hjernenerve, udspringer
fra den forlængede marv (se Menneskets anatomi).
Den forlader kraniet nedenfor og indenfor
øregangsaab-ningen og gaar gjennem ørespytkjertelen. Gjennem f.
bevæges ansigtsmusklerne. Lidelser i f. kan give
anledning til lamhed eller krampe i nævnte muskler. Aar-
hep (g) nype.
hepatic ©, hépatique ® lever-;
(D ogs. f, (bot.) leverm-t.
hépatite (f) f, leverbetændelse
heptacorde (f) (f), syvstrenget
(lyre).
heptagon heptagone (f) m,
syvkant ; (f) ogs. syvkantet =
heptagonal
her - ® hier-(§) here-(f) ici;
voici, voilà.
heraf - ® hiervon, -aus - ©
hereof, of (from) this — ff) de ceci,
de cela, herefter - (t) hiernach,
künftig — @ hereafter, henceforth,
after this, in future - (f)
désormais. herfra — (t) von hier —
© from hence (here) - (f) d’ici;
de là.
her (t) her; hid; fra; af. hin
und h. frem og tilbage.
herab (t) ned. h.lassen heise,
fire, rulle ned: slaa af paa (pris);
(sich) nedlade sig. H.lassung f,
nedladenhed, h.setzen nedsætte,
dadle. h.WÜrdigen nedværdige.
herald © herold; udbasuner;
forløber, forbud.
heraldik — ® Heraldik f~©
heraldry — (f) (science) héraldique
f; blason m.
heran ® hid, nærmere, op til.
h.bilden uddanne. h.blühen
fremblomstre. h.nahen nærme
sig, stunde til. h.rei fen modnes,
h.ziehen trække til; drage hid;
tilkalde; opklække; uddanne.
herauf ® (hid, her) op.
h.-beschwören fremmane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
