Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fantasere ... - Ordbøgerne: H - hilsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Himmel—hinaus
virkeligheden at bestille. Nærmere beseet fører de en
elendig tilværelse i kamp mod alle, udsat for lidelser
og savn, uden ledelse af nogensomhelst tanke om høiere
livsværdier, alene trælle under de mest umiddelbare
materielle behov. Efter 1894 er bestræbelserne for at søge
fantevæsenets onde i vort land begrænset og om mulig
undertrykt kommet ind i et nyt spor, idet stortinget
siden det aar har bevilget midler til at gjenoptage det
af E. Sundt paabegyndte arbeide i denne retning. Med
forhenværende sogneprest J. R. S. Walnum (s. d.) som
generalsekretær søges sagen gjennemført af en
landsforening «til modarbeidelse af omstreifervæsenet», som
virker gjennem tre lokale komitéer, i Bergen, Kristiania
og Trondhjem. Okt. 1899 aabnedes Askviknes barnehjem
i Os ved Bergen, jan. 1901 Rosted barnehjem paa Inderøen
og høsten s. a. Lillegaardens barnehjem i Eidanger, hvert
beregnet paa 40 børn af omstreiferfolk, og som i henhold
til 1. af 6 juni 1896 er til afbenyttelse for vergeraadene.
Til brug f’or en arbeidskoloni har statsraad H. R. Astrups
familie ved gavebrev af 28 juli 1902 skjænket foreningen
den store eiendom Svanviken ved Kristiansund.
Foreningen udgiver som eget organ et lidet maanedsblad, «Fra
landeveien», og et barneblad, «Maaltrosten». Stor
betydning for arbeidet med at underkue fante- og
omstreifer-væsenet maa tillægges 1. af 1900 om løsgjængeri, betleri
og drukkenskab, sat i kraft fra 1 aug. 1907; men dens
virkninger kan først vise sig senere.
Fa’nti, Manfred o (1806—65), ital. statsmand og officer,
deltog 1831 i oprøret i Modena, svang sig i kamp mod
karlisterne i Spanien op til oberst, kjæmpede 1848 som
generalmajor i den sardinske hær, siden paa Krim og
1859 ved Magenta og Solferino. F., som har ikke ringe
fortjeneste af den italienske hærs organisation, udnævntes
1860 til senator og s. a. til krigsminister, under Gavour,
cn stilling, som han nedlagde allerede aaret efter.
Fantî, negerfolk i Øvre Guinea. Et opr. herskende
folk, som nu er bukket under for de stammebeslegtede
ashanti (s. d.) og lever under engelsk overhøihed.
Fantin-Latour [fåtv-latm], fgnace Henri Jean
Théodore (1836—1904), fr. maler og litograf. Elev af
Lecoq de Boisbaudran og Courbet, paavirket af Manet i
hans første manér og af Velasquez, hvis kjølige harmonier
han tilegnede sig. F. er den eg. impressionismes første
portrætmaler. Hovedverk: «Atelier i Batignolles» med
Manet omgivet af Monet, Zola, Renoir, Bazille o. a. (1870 ;
i Luxembourg-museet). Ogsaa fine stillebensbilleder.
Senere nydelige litografier i bløde toner, med
rokokoduft, væsentlig allegorier inspireret af tysk musik (Wagner,
Schumann, Beethoven, Brahms, Berlioz), der er samlet
under titelen «Inspirations» (58 blade).
Fantoft ved Fjøsanger jernbanestation, straks syd for
Bergen. Stedet, der har en overordentlig frodig
vegetation, er et yndet udflugtssted for bergenserne; i
nærheden ligger Birkelunden restaurant. F. kapel
sammesteds er oprindelig en gammel stavkirke, der er flyttet
fra Fortun i Lyster, Sogn.
Fantom (græ., g jøglebillede) kaldes et fatasibillede, som
optræder med en tydelighed, der nærmer sig
sanseiagttagelsens uden dog af individet at blive opfattet som
virkelighed. (Jfr. Hallucination.)
Fantosköp, se Stroboskop.
Fa^nti—Faraday
48
Fänum (lat.), helligdom, indviet plads, tempel. F.
F o r t u n æ, Fortunas tempel.
Fanø, dansk 0 i Nordsjøen ved Jyllands vestkyst, 57 km.^
med 3 012 indb. (1906). Den er ganske lav og flad og
bestaar for en stor del af klitter. Indb. lever af
jordbrug, fiskeri og skibsfart, men øens tidligere store
handelsflaade er i sterk tilbagegang. Paa nordvestkysten
det store F. Vesterhavsbad.
Fao, havneby i Mesopotamien ved mundingen af
Sjat-el-Arab i den Persiske bugt. Udgangspunkt for
elvefarten paa Eufrat og Tigris. Tyrkisk garnison.
al-Fârâbî (d. 950 e. Kr.), af tyrk. afstamning; studerede
i Bagdad; opholdt sig ved den som mæcen berømte
Sai-faddaulas hof i Aleppo. Han beskjæftigede sig navnlig
med den aristoteliske filosofi, som han har behandlet,
dels i kommentarer, dels i selvstændige verker. Har
desuden skrevet om matematik, astronomi, medicin og musik.
Farad, enhed for elektrisk kapacitet, d. e. den
kapacitet, som ved 1 coulomb lades til 1 volt = 10—^ absolute
elektromagnetiske enheder = 9 X 10 ^^ absolute
elektrostatiske enheder — kapaciteten af en fritstaaende kugle,
hvis radius er 9 X 10^^ cm. eller 9 millioner km.
Jordklodens kapacitet er 0,0007075 f. 1 f. = 1 000 000 mikro-f.
Faraday [fœ’rddë], Michael (1791—1867), eng.fysiker,
var søn af en fattig grovsmed i London, kom som gut i
bogbinderlære og
benyttede den leilighed, som
bød sig, til at læse
naturvidenskabelige bøger.
1813 blev han Davys
assistent ved Royal
institutions fysiske
laboratorium og fulgte samme
aar Davy paa en
længere udenlandsreise til
Frankrige og Italien,
hvorunder han traf
sammen med nogle af tidens
største aander paa
naturvidenskabens omraade.
1824 blev han medlem
af Royal society og 1825
direktør for Royal insti
tution, hvortil han
forblev knyttet til 1865.
Hans ven og efterfølger
Tyndali har betegnet
ham som den største eksperimenterende
videnskabsmand, som verden hidtil har seet. Hans største
bedrift var opdagelsen af induktion af elektriske strømme,
grundlaget for telefonen og sterkstrømstekniken.
Opdagelsen skede vistnok 29 aug. 1831 og blev foredraget
i Royal society 24 nov. s. a. Banebrydende er ogsaa
hans opdagelse af lovene for elektrolysen (1833—34)
og for elektrostatisk fordeling i dielektriske legemer
(1837—38). Allerede 1823 arbeidede han med fortætning
af gasarter; dette arbeide tog han op igjen senere med
betydningsfulde resultater (1844). Af største vigtighed
var ogsaa hans opdagelse af, at lysets polarisationsplan
kan dreies i et magnetisk felt (1845) og af
diamagnetismen (1845). F. var ikke matematiker, og det var grunden
Michael Faraday.
Himmel (t) m, himmel, der
H.hängt ihm voller Geigen
han er i perlehumør. H.skunde
f, astronomi. H.srichtung f,
verdenshjørne.
himmelsk — ® himmlisch —
@ heavenly, celestial — (f) céleste.
himmerige — ® Himmelreich
n — (e) (the kingdom of) heaven
- ® le royaume des deux, le
paradis.
hin - (t) jener - © that - (f)
hin ® hen, bort, væk, afsted;
borte, forbi. h. und wieder
frem og tilbage; hist og her; nu
og da. h. und zurück tur-retur,
h. und her frem og tilbage, h.
und h. evindelig, uafladelig.
hinab ® ned (ad, af),
h.las-sen heise ned. h.würgen svelge
ned.
hinan (t) hen (op) til, opad,
op af.
hinanden — ® einander, sich;
(h.s) einer des anderen; (fra h.)
auseinander; (om h.) durch
einander — (e) each other, one
another; (fra h.) (tear) asunder; (om
h.) promiscuously — (f) l’un l’autre;
mutuellement; se; (nous) nous
(aimons) osv.; (efter, paa h.) de
suite; (om h.) confusément,
pêle-mêle.
hinauf (t) (der)op, opad.
hinaus (t) (der)ud. wo will
das h. hvad skal enden blive?
zur Thür h. ud af døren, wo
denkst du h. hvad mener du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
