Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faradisation ... - Ordbøgerne: H - Hinblick ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Faradisation—Farensbach
50
til, at hans geniale betragtninger over det elektriske og
det magnetiske felt ikke straks slog igjennem. Efterat
Maxwell har givet matematiske udtryk for disse F.s
tanker, er de blevet et yderst vigtigt hjælpemiddel ikke
blot til videnskabeligt brug, men ogsaa i den praktiske
elektroteknik. Sine meddelelser til Royal society har
han samlet i «Experimental researches in electricity»,
3 bd. 1839—55, og «Researches in chemistry and physics»,
1 bd. 1859. [Litt.: Tyndali, «F. as a discoverer», 1868.]
Faradisation el. faradiseringeri lægekunsten
behandling af det menneskelige legeme ved elektriske
induktionsstrømme (vekselstrøm). Jfr. Galvanisering
og Elektroterapi.
Farafangäna, betydelig handels- og sjøfartsby og
hovedstad i provinsen af samme navn paa sydøstkysten
af Madagaskar ved mundingen af elven Manampatra.
Det norske missionsselskab overtog 1898 ved missionær
Flygel Londonermissionens store og vanskelige arbeide.
Stationen, der har ligget meget usundt, flyttes nu til et
sundere sted.
Faräfrah, Nordøst-Afrika, den anden oase i den Libyske
ørkens sydlige oaserække, under ca. 27° n. br. Ligger
ligesom de øvrige i en dyb indsænkning i ørkenplateauet,
70—91 m. o. h., med frugtbare, veldyrkede, omhyggelig
vandede haveanlæg, som ofte er udsat for ørkennomadernes
plyndringer.
Farallones (F. de los Fray les), en gruppe smaa
granitøer i Stillehavet, 50 km. vest for indløbet til San
Franciscobugten, hækkested for en mængde fugl. Stort
fyrtaarn paa en af dem.
Farandole [farådå’l], en provençalsk dans i Vs takt,
meget benyttet i franske operaer.
Farao (ægypt. per-ää, ætiopisk-ægypt. pru, prui, d. e.
«det store hus, paladset») findes hyppig brugt til
betegnelse af de ægyp. konger, især naar egennavnet ikke
nævnes. Teoretisk var F. som søn af solguden Rë
uindskrænket hersker; i virkeligheden var han mere eller
mindre afhængig af de arvelige smaakonger eller fyrster
(nomarker) og af de rige og mægtige prestekollegier. F.
bærer som tegn paa sin værdighed Øvre- og
Nedreægyptens kroner anbragt i hinanden samt paa panden
billedet af den giftige uræusslange (se forøvr. Ægyp ten).
Farao, et hasardspil med kort, idet kongen i spillet
kaldes Farao ligesom Ægyptens konge.
Färaorotten (herpestes ichneumon), rovdyr tilhørende
mangusternes siegt af viverridernes familie (s. d.). Den
største af Afrikas mangustre (60 cm. lang + halen 50
cm. 1.). Bebor den nedre Nildal med tilliggende strøg.
Hovedet tilspidset, ørerne korte; pelsen langhaaret, saa
den næsten skjuler de korte 5 taaede lemmer, samt af
en graagrøn farve, som gjør dyret næsten ukjendeligt
mellem det høie græs og siv, hvor det gjerne sniger sig
omkring. Tiltrods for den fremtrædende moskuslugt
holdes f. ofte tæmmet i huse, som den holder fri for
utøi; den er dog en uforbederlig ødelægger i
hønsegaar-dene og forfølges derfor med uforsonligt had af fellaherne.
Ødelægger ogsaa giftslanger og krokodilleeg. Af denne
grund holdtes f. hellig blandt de gamle ægyptere som
deres lands velgjører, hvem traditionen omgav med en
eventyrlig helteglorie; i deres gamle grave findes talrige
ichneumon-mumier.
Hinblick-hindre
Farce (fr., af lat. farcire, stoppe, fylde). 1. (Æstetik).
F. var i den senere franske middelalder et muntert
situationsstykke, der opførtes paa festdage af unge
klerker, oprindelig vel som mellemspil; emnerne var hyppig
hentet fra den juridiske verden, saaledes i den
berømteste gamle f. om Pathelin (1470). Senere gik f. sammen
med den italienske commedia dell’ arte og affødte den
nyere komedie. F. betegner nu et løssluppet
intrige-stykke. — 2. Hakket kjød eller fisk, rørt med mel,
melk, eg el. 1.
Fare tilsjøs, gjøre tjeneste ombord i et laste- eller
passagerskib.
Faredag, flyttedag, er ved leie af hus og jord paa
landet 14 april med opsigelse inden jul eller (i
husmands-forhold) inden 29 sept. Efter kancelli-plakat af 20 april
1813 er f. ved husleie i kjøbstæderne 3dje tirsdag i april
og i oktober, dog saaledes at den i april udsættes til
følgende torsdag, hvis den ellers vilde falde paa 3dje
paaskedag. Opsigelse maa ske inden nytaar og inden
St. Hansdag. Disse bestemmelser gjælder dog ikke i
flere byer, hvor fra gammel tid enten sedvansmæssig er
fastlaaet 14 april og 14 okt., eller hvor slet ingen fast f.
findes, idet leien kan hæves med 3 maaneders opsigelse.
I tyendeforhold gjælder heller ikke nogen fast regel.
Paa landet er den som oftest 14 april og 14 okt. med
3 maaneders opsigelse, undertiden er der kun én f. og
da i alm. 14 april. I kjøbstæderne har man dels de
samme to f. og opsigelsesfrister som paa landet, dels
anden fredag efter paaske og efter Mikkelsdag (29 sept.)
med opsigelse 12 uger før paaske og Mikkelsdag eller inden
jul (enkelte steder inden nytaar) og St. Hans.
Fareham [færdm], by i England, grevskabet
Southampton, ved Portsmouthbugten; 8246 indb. (1901).
Bekjendt for sine sjøbad. Handel med kul og korn.
Fareklasse, forsikringsteknisk udtryk, der betegner
den risikogruppe, hvortil et forsikringsobjekt ifølge sin
art, anvendelse eller beskjæftigelse efter foreliggende
erfaringsmateriale kan henføres. Af f.-inddelingen, særlig
anvendt i ulykkesforsikringen (s. d.), afhænger den
præmie, som maa erlægges for forsikringen.
Farel [faræ’l], Guillaume (1489—1565), schweizisk
reformator, kom 1508 til Paris’ universitet og blev 1517
magister. Kort efter sluttede han sig aabenlyst til
reformationen. Paa grund af forfølgelser maatte han 1521
drage til Meaux og 1523 forlade Frankrige. Han virkede
med stor kraft for den evangeliske tro i Strassburg og
flere byer i Schweiz. 1533 kom han til Genf, hvor han
gjennemførte reformationen. 1536 blev Galvin hans
medarbeider. 1538—41 var begge reformatorer forvist fra byen.
Efter at være kaldt tilbage virkede Galvin specielt i Genf,
medens F. var en fængende prædikant, betydelig
organisator, men mindre betydelig som teolog.
Farensbach. 1. Jürgen F. (1551—1602), kriger og
eventyrer, f. i Estland. Tjente i Sverige, Frankrige,
Østerrige og Nederlandene, derpaa under Ivan den
skrækkelige. Gik efter 1570 til Danmark og blev hofmarskalk,
senere statholder over Ösel; mistede denne post efter
1580 at være gaaet i polsk tjeneste. Faldt paa polsk side
mod svenskerne. — 2.Wolmar F. (1586—1633), ovenn.s
søn, altid søgende nye eventyr og altid rede til forræderi.
Henrettet i Regensburg som deltager i et saadant.
dermed, hvor vil du hen.
h.-gehen: auf die Strasse h.
vende ud til. h.laufen: auf
eins h. komme ud paa ét.
h.-schieben ogs udskyde, opsætte,
h.ziehen trække i langdrag.
Hinblick ® m, henblik, im
H. auf med henblik paa, i
betragtning af.
hinblicken ® se hen paa, til.
hinbringen (t) bringe (føre) hen;
tilbringe (tiden).
hind — (t) Hind(e) n (f) - (e)
hind — ® biche f.
hind (e) (dyr)kolle, hind;
bonde-(mand); (gaards’gut; bag-.
hinde - ® dünne Haut f,
Häutchen n — @ membrane, pellicle;
(meget tynd) film — (f) pellicule;
membrane f.
hindenken ® have i sinde;
tænke paa, ville hen.
hinder: intet til h. for —
(t) nichst im Wege (kein Hindernis
da) dass — (^ there is nothing to
prevent - (|) il n’y a pas
d’obstacle à.
hinder- @ bag-; bagerste,
hinder (e) hindre, forstyrre,
genere ; hefte. hind(er)most
bagerst.
hinderance (e) gêne, hindring,
hinderlich ® til hinder.
Hinderlichkeit f, hindring,
hindern ® (for)hindi’e.
hindeuten ® pege hen paa
hentyde til.
Hindin ® f, dyrkolle, hind.
hindre — ® (ver)hindern — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
