Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farnesina ... - Ordbøgerne: H - hinthun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Farnesïna— Farrar
58
pave Paul III) af Ant. de Sangallo, fortsat efter 1546 af
Michelangelo, der ved den berømte gesims gav bygningen
dens herlige afslutning, og fuldført 1589 af Giac. della
Porta, der byggede loggiaen i gaardens bagside. Efter
familien F.s uddøen tilfaldt paladset det neapolitanske
kongehus. Var tidligere rigt paa antike kunstskatte (se
Far nes i ske kunstverker). Den franske regjering
leiede 1874 paladset for den arkæologiske École française
de Rome og kjøbte det i 1903.
Farnesïna, Villa, i Rom paa Tiberens høire bred,
i bydelen Trastevere, liden, men henrivende
renaissance-bygning, et «skjønt sommerhus for en rig kunstven»,
opført 1509 — 11 af den sienesiske bankier Agostino Ghigi.
Sandsynligvis er bygmesteren ikke, som vanlig antaget,
Baldassare Peruzzi, men Rafael. Tilhørte 1580—1731
huset Farnese, derpaa kongerne af Neapel og siden 1861
hertugen af Ripalda. Villaen er dekoreret med berømte
freskomalerier: 12 billeder af Psychemyten udført 1515—
17 efter Rafaels udkast af hans bedste elever (tagmalerier
i den store indgangshal, tidligere aaben), Rafaels
egenhændige maleri «Galatheas triumf» (1514), arbeider af
Baldassare Peruzzi (mytologiske emner), Seb. del Piombo
(scener fra Ovids «Metamorfoser») og Sodoma
(«Alexanders og Roxanes bryllup» (1512) og «Darius’ familie for
Alexander»).
Farnësîske kunstverker kaldes de antike
skulptur-verker, der har tilhørt familien Farnese og været opstillet
i Palazzo Farnese, men som 1786 ved arv gik over til det
neapolitanske kongehus og overflyttedes til Museo
bor-bonico (nu Museo nazionale) i Neapel. De udgjør ca.
150 stykker, hvoriblandt verdensberømte verker, der
delvis endnu benævnes med tilnavnet farnesiske. Blandt
disse kan merkes: 1. Den farnesiske tyr, kolossal
marmorgruppe forestillende Dirke, der bindes til tyrens horn
for at slæbes tildøde, udført ca. 75 f. Kr. af Apollonios fra
Tralles og hans broder Tauriskos, af den rhodiske skole.
Udgravet 1546 i Garacallas termer i Rom, restaureret
1546 af Guglielmo della Porta (original er kun brødrenes
torsoer og Dirkes underkrop). Verket er dygtig udført,
men fattigt i følelsen. 2. Farnesiske Herkules, kolossal
marmorstatue, fundet 1540 i Garacallas termer, forestillende
den muskuløse halvgud træt og drømmende lænet til sin
kølle. Ifølge indskrift udført af Glykon fra Athen (1 aarh.
f. Kr.) som fri og overdreven italisk kopi efter et tabt
broncearbeide af Lysippos (replik med dennes navn i
Palazzo Pitti i Florens). 3. Farnesiske Flora, snarere
en Afrodite, fundet 1540, restaureret af Guglielmo della
Porta og siden i 1796. Sandsynligvis kopi efter tabt græsk
verk. 4. Hera Farnese, berømt Hera-hoved i strengere
stil end Hera Ludovici. Andre f. k. er: gruppen
Har-modios og Aristogeiton, Dionysostorso, Athene, siddende
Apollo, lyrespillende Apollo, Homer, Eros Diadumenos
(siden 1864 i British museum) o. fl.
Farnham [fäd’ndm], by i det s.ø.-lige England, grevsk.
Surrey, ved Wey, bielv til Themsen; 6401 indb. (1901).
I omegnen avles meget humle. I F. bor biskopen af
Winchester.
Farnworth [fad’nwdp], by i det vestlige England,
grevskabet Lancaster, ved Irwell, 4.5 km. s.ø. f. Bolton;
25 927 indb. (1901). F. har kulgruber og jernverker,
bomulds- og papirfabriker.
hinthun—hip
Faro. 1. Distrikt i Portugal, svarer til den tidligere
provins Algarve; 4850 km.^ med 255 191 indb. (1900). —
2. Hovedstad i nævnte distrikt, ved Atlanterhavet; 11789
indb. (1900). Havnen er liden og lidet dyb, men beskyttes
af øen Gaes (Santa Maria). F. udfører sydfrugter, salt,
oljer, vin og kork.
Faro, Punta del, den nordøstligste spids af øen
Sicilien, ved det nordlige indløb til Messinastrædet. F.
har et fyrtaarn og en by, Torre di F.; 2069 indb.
Farodafay, se Forth Dauphin.
Fa’ros, i oldtiden en smal ø n. f. Alexandria (s. d.) i
Ægypten, forbundet med byen ved en dæmning; paa F.
laa flere templer o. a. større bygninger^ deriblandt et
130 m. høit fyrtaarn, hvis lys var synligt omtr. 55 km.
(deraf f. i betydning fyrtaarn).
Farquhar [fäd’kwad], George (1678—1707), eng.
lystspilforfatter. Han forsøgte sig først som skuespiller i
Dublin, gjorde senere krigstjeneste i Holland. Af hans
otte lystspil er «The beaux’s stratagem» («lapsenes list»)
uden sammenligning det bedste, skjønt det blev skrevet
paa dødsleiet 1707. Det blev senere efterlignet af
Goldsmith i «She stoops to conquer».
Farr [fäd], William (1807—83), eng. statistiker.
Interesserede sig opr. for hygieniske spørsmaal, men
kom 1837 ind paa dødelighedsstatistiken, som blev hans
specialitet, og hvor han gjorde et fortrinligt
banebrydende arbeide, dels som forfatter af aarlige, officielle
beretninger, dels ved fri videnskabelig virksomhed.
Farragut [fcérdgdt], David Glasgow (1801—70),
nordamer, admiral ; deltog i krigen mod England 1812
—14, i et togt til Alger 1815 og i den mexikanske krig
1847. F. fik 1862 overbefalingen over den flaade, som
skulde støtte general Butlers angreb paa New Orleans,
forcerede indløbet til Mississippi, tvang forterne til
overgivelse og erobrede byen. Mai 1862 erobrede F. Natchez,
blev officielt takket af kongressen og udnævnt til
viceadmiral; indtog derpaa Galveston, gik atter opover
Mississippi mars 1863 og hjalp Grant med at tage Vicksburg.
Forcerede Mobilebugten 5 aug. 1864 trods undersjøiske
miner, bemægtigede sig sydstaternes flaade samt indtog
fortet og byen; blev til løn udnævnt til admiral.
FarrarFrederic William (1831 — 1903), eng.
teolog; 1873 hofprest, 1876 prest ved St. Margaretkirken
i London, 1883 kannik ved Westminster, 1895 «dean» i
Canterbury. F. var en betydelig prædikant og er en
meget læst forfatter. Flere af hans skrifter foreligger i
norsk og dansk oversættelse: «St. Winefred eller livet i
en engelsk skolei (Kbh. 1877); «Lidt efter lidt; en
fortælling fra Roslyn skolo (Kbh. 1879); «Bibelens og
kirkens lære om helvedesstraffene» (ved Joh. L. Alver, 1886
og Bergen 1890); «Apostelen Johannes og Antikristen»
(ved Alver 1893); «Bibelen, dens betydning og autoritet»
(ved Messel 1899); «Jesu liv^ (ved E. Christiani, 2 opl.
Kbh. 1894); «Præsten i sit studerekammer» (ved F. L.
Mynster, Kbh. 1881); «Apostelen Paulus» (bearbeidet
oversættelse ved E. Christiani, Kbh. 1883); «Hedenske
sandhedssøgere» (Kbh. 1888); «Fra mørke til lys;
historisk fortælling fra Neros dage» (ved Fr. Winkel-Horn,
Kbh. 1892).
Farrar [fæ’rd], Géraldine, anseet amer,
operasangerinde med glansfuld stemme, smidig sangkunst og
baghold; bagtanke; støtte, einen
h.haben have noget i bagtiaanden.
h.halten holde bag ved; forholde,
holde hemmelig, h.-haltig,
-hältig underfundig, h.her bagefter,
senere. H.lage f, depositum,
h.legen deponere. H.list f,
underfundighed. h.listig
underfundig. h.riicks bagfra;
baglængs-(flg.) lumsk. H.sass m, efter-
kommer; indsidder. H.treffen
n, bagtrop, arrièregarde.
h.treiben forhindre. H.wald m,
urskog. H.wäldler m, nybygger.
hinthun ® sætte, stille hen;
gjøre af.
Hintritt ® m, død(elig afgang),
hinüber ® over (paa den anden
side). H.fahrt f, overfart,
hinunter (t) ned (af).
hinwärts (t) did.
Hinweg ® m, henvei.
hinweg (t) bort h.setzen :
sich über etw. h. sætte sig ud over
Hin weis (t) m, henvisning ;
hentydning.
hinweisen ©henvise, henpege;
hentyde.
hinwerfen ® kaste (slænge)
bort, ned; henkaste, skitsere.
hinwieder (um) ® til
gjen-gjæld, paa den anden side, igjen.
Hinz ® m, hankat. Kjæleform
for Heinrich. H. und Kunz Per
og Paal: kreti og pleti,
hinzählen (t) tælle op.
hinziehen ® trække i
lang-di-ag, forhale; henslæbe,
hinzu (g hen til.
hip: hip som hap — ® so
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
