Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farnesina ... - Ordbøgerne: H - hinthun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
hip—hirse
aandfuld scenisk fremstillingsevne, nu ved Metropolitan
opera i New York. Gjesteroller i Stockh. 1904 og 1906.
Farris (Farrisvand), 23.06 km.^ stort vand straks n. f.
Larvik, Brunlanes herred, Jarlsberg og Larvik amt. F.,
der har sin største udstrækning i nord—syd, er 131 m.
dybt og ligger 22 m. o. h. Langs syd- og vestbredden
gaar jernbanen til Skien. F.-vasdraget, der udspringer
fra en række smaavande opundex Skrimfjeldenes
sydvest-skraaning, og som efter at have samlet sig i F.-vandet
falder under navn af F.-elven i havet ved Larvik, har
et nedslagsdistrikt paa 485 km.^
Fars (Farsistan, det gamle Persis), prov. i det sydlige
Persien langs den Persiske bugt, omtr. 140 000 km.^,
indbyggertal ukjendt. Langs kysten strækker sig en
stribe ufrugtbart ørkenland, og indenfor denne hæver
landet sig i trin op til den store iranske høislette. De
forskjellige trin er adskilt ved kjeder af kalkfjelde, som
gaar parallelt med kysten og i det indre naar en høide
af optil 4000 m. Mellem kjederne ligger høisletter, som
er godt vandet og derfor er frugtbare. Den nordlige og
østlige del af landet er en flad og ørkenagtig høislette.
Den største del af befolkningen tilhører iranierne, nogle
enkelte er arabere. Som i det øvrige Persien bestaar den
dels af fast bosiddende bybefolkning, dels af nomader.
Den største by er Sjiras, 1580 m. o. h. — F. har større
historisk betydning end nogen anden provins i Persien.
Dens navn har udstrakt sig til hele landet, og her har
de gamle nationale kongehuse boet. Fra deres tid er
der talrige ruiner (Persepolis, Istakar etc.).
Farsak el. f a r s e n k, pers. længdemaal, skal eg. være
6000 zer schahi eller 6720 m,, men varierer og kan
gjennemsnitlig regnes = 5065 m.
Farsâlos (nu Fer sala, tyrk. Tshataldja), oldgræsk
by i Thessalien, 42 km. s. f. Larissa. Var i oldtiden rig
og mægtig; har nu ca. 2000 indb. Paa en slette n. f. F.
stod aar 48 f. Kr. det afgjørende slag mellem Cæsar og
Pompeius.
Farsang el. agat sch, ældre tyrk. længdemaal — 3
berri = 5001 m.
Farsenk, se Farsak.
Farsistän, se Fars.
Farsot, se Endemi og Epidemi.
Farsund, ladested paa sydvestkysten mellem Mandal
og Flekkefjord, 1737 indb. (1900). Ladestedet, der ligger
paa den gamle ættegaard Sundes grund, straks øst for
det flade Listerland ved indløbet til Lyngdalsfjorden,
udgjør en del af F. sogn under Vanse prestegjeld. I det
17 aarh. findes F. nævnt som strandsted; i 1723 fandtes
der endnu blot 22 huse. Mod slutten af det 18 aarh.
voksede stedet betydelig (i 1783 var saaledes bebyggelsen
steget til 74 huse), og ved reskript af 10 novbr. 1777
fik det rettighed til at losse indenrigske kornvarer og i
1795 almindelige handels- og sjøfartsrettigheder samt ret
til at fortolde varer til eget brug. Ladestedet havde nu
fremover en blomstringsperiode, der for en væsentlig
del hænger sammen med den virksomhed, som voksede
frem ved det store handelshus Lunds dygtige ledelse.
I sin velmagtstid disponerede dette handelshus over 15
store seilskibe, hvorhos det drev flere fabriker og havde
en betydelig handel (udførsel) med fisk og hummer.
Lige indtil 1 jan. 1903 hørte udhavnene Eigvaag og
Farris—Fartøi
60
Lushavn (Lodshavn) i kommunal henseende til F. Som
tidligere bestaar fremdeles den væsentlige udførsel fra
F. i laks, makrel, hummer og andre fiskevarer.
Toldintraderne var i 1905 19 001 kr. Skibenes antal var
(1905) 11 med en samlet tonnage paa 1910 tons, heraf
er 3 dampskibe med en tonnage paa 215 tons. I 1892
havde F. 63 seilskibe med en tonnage paa 28 136 tons.
F. har gjentagne gange været hjemsøgt af voldsomme
ildebrande; i 1901 nedbrændte omtrent hele F., eller ialt
250 huse. Efter denne store brand opførtes adskillige
murhuse, ligesom gaderne i den centrale del reguleredes
og forbedredes; den er nu i det væsentlige nyopbygget. —
Den interessante træbygning «Husan», som opførtes af
Jochum B. Lund (s. d.), er en af F.s seværdigheder.
Byens vandforsyning er ikke tilfredsstillende. F. har
kommunal middelskole; der udkommer 2 aviser («F.s
avis» og «Lister»). F. sparebank, oprettet 1842. F. anløbes
af de fleste rutegaaende dampskibe og staar over Spind
Kart over Farsunds omegn.
i veiforbindelse med Lyngdal og den vestlandske
hovedvei. I F.s omegn foregaar betydelige træplantninger,
saaledes opefter fjeldskraaningen i vest for ladestedet og
paa den lille ø (Øen) i Lyngdalsfjordens munding.
Bygningernes assurancesum udgjør 2 142 080 kr. Antagen
formue (1906) 1 626 500 kr., indtægt 417 190 kr.
Fart, udtryk for den hastighed, hvormed et fartøi
bevæger sig frem gjennem vandet, d. e. logget fart, eller
over havbunden, d. e. beholden fart. Farten maales ved
hjælp af loggen og udtrykkes i knob og dele deraf i et
givet øieblik, eller i mil pr. vagt eller time.
Farthing [fad’ping], eng. bronce- og kobbermynt — V*
penny = 1.89 øre.
Fartøi, skib eller større baad. F. forudsættes at
have egen drivkraft, seil eller maskine. I gamle dage
kaldtes kun mindre baade f. og benyttedes dengang
omtrent i samme betydning som farkoster nutildags.
lang als breit - @ the one is as
good as the other, there is small
choice, as bi’oad as long — (?)
c’est bonnet blanc et blanc bonnet,
c’est kif-kif.
hip © (forvride ens) hofte ; (ark )
valm; nype; hip! hep!
Hippe ® f, Ijaa; goro, krum-
hippiâtre (f) m, hestedoktor.
hippiatri(qu)e (f) f,
hestelæge-kunst.
hippique (Î) heste-,
hippocampe (f) m,
hippo-camp(us) @ (zool.) sjøhest; (f)
ogs (havguds) hest.
hippocras (e) (med.)
kryddervin.
hippodrome (e) & (f) m, cirkus;
veddeløbsbane.
hippogriffe (f) m, hippogryph
(g) vingehest.
hippophages (T) m pl,
hippo-phagi (e) hestekjødspisei-e.
hippopotame (f) m,
hippopotamus @ flodhest.
hire (e)leie; fæste (tjenestefolk);
leie. løn. hireling leiesvend; leiet.
Hirn ® n, hjerne,
hirondeau (?) m, svaleunge.
hirondelle (f) f, svale; (de mer)
terne; (d’hiver) skorstensfeier;
kastanjesælger.
Hirsch (t) m, hjort. H.fänger
m, jagtkniv. H.geweih n,
hjortetakker, gevir. H.käfer, -Schröter
m, ekhjort. H.kuh f, hind.
H.-ziemer m, dyreryg.
hirse - (t) Hirse f - (e) millet
- ® mil(Iet) m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
