Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faure ... - Ordbøgerne: H - hoe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Hof-Höhenrauch
Faust—Favn
om Dr. F., hvor navnlig slutningen med F.s sjælekamp er
af mægtig virkning. En bearbeidelse deraf bragte de
«engelske komedianter» til Tyskland; stykket blev
forandret paa mange maader og gik tilslut over til at
blive et marionet-skuespil. I det forekommer F. og hans
famulus Wagner, F. maner aanderne og slutter pagt med
Mefistofeles, han kommer til fyrsten af Parmas hof,
maner frem grækernes Helena, som han siden forelsker
sig i. Narren Hanswurst staar ved siden af F. som den,
lystige parodi paa alt tragisk. F.-sagnet blev optaget i
1750-aarene af Lessing; han saa i F.s stræben efter
sandhed et ædelt træk ; for ham kunde ikke F. blive djævelens
bytte. I Sturm und Drang-tiden blev F. for den unge
Goethe og hans venner til det høitstræbende, titaniske
geni. Foruden Goethe skrev i hans kreds Müller og
Klinger hver sin F.; den sidste gjør F. til ét med
bogtrykkerkunstens opfinder. Goethe har i F. skildret
menneskeaandens evige stræben og prist menneskelivets
aandsmagter, kjærlighed (Gretchen), skjønhed (Helena),
virksomhed og magt. F.-digtningen strækker sig fra
Goethes første ungdom til hans sidste dage, digtets anden
del udkom efter Goethes død. Efter Goethe er sagnet
bearbeidet af mange, særlig Grabbe, Heine og Lenau.
Faust, opera af Gounod.
Fausta, Fl avi a Maxima, datter af keiser Maximian,
Konstantin den stores hustru; siges at have bagtalt og
faaet Konstantin til at dræbe Crispus, hendes søn af
første egteskab; men kort efter blev hun selv kvalt i
badstuen, da Konstantins moder, Helena, havde
overbevist sin søn om F.s uberettigede anklage mod Crispus.
Faustïn I (1782—1867), keiser paa Haïti; hed eg.
Sou-louque, en negerslave af senegambisk mandingorace. 1846
general, 1847 præsident i republiken Haïti; foranstaltede
1848 et massemord paa mulatterne; udraabtes 1849 til
keiser, vilde ligne Napoleon I, indstiftede en fornem
adel og dannede en prunkende hofstat. Hans uduelighed
og despoti gjorde ham forhadt; han blev fanget i et
oprør af general Geffrard 1859 og forvist til Jamaica.
Faustina. 1. Annia Galeria F. (d. 141), gift med
keiser Antoninus Pius og faster til Marcus Aurelius; d.
kort efter sin mands regjeringstiltrædelse; han indviede
et endnu tildels bevaret tempel til hende ved Forum i
Rom. — 2. Annia F. (d. 174), datter af Antoninus Pius
og foreg., egtede keiser Marcus Aurelius; man har
beskyldt hende (med rette?) for et udsvævende levnet og
for at have deltaget i en sammensvergelse mod sin mand;
d. i Asien.
Fau^stulus hed efter rom. sagn den hyrde, som fandt
Romulus og Remus, da de som børn var udsat ved
Tiberen, tog dem op og lod sin hustru opamme dem.
Paa den Palatinske høi vistes i senere tid hans hytte.
Faustus fra Rhegium blev 433 abbed for et kloster
paa Lerina og senere biskop i Rhegium (nu Riez i
Provence). Han er forfatter til skriftet «De gratia dei et
humanæ mentis libero arbitrio» («Om Guds naade og
menneskesjælens frie vilje»), hvori han i modsætning til
Augustins prædestinationslære hævder, at synden kun
har svækket, men ikke tilintetgjort menneskets vilje.
Omend med vanskelighed kan mennesket af sig selv
vende sig til frelsen; det er som den syge, der vel trænger
til Guds naades bistand, men dog ikke er ganske kraftes-
løs. Denne betragtning, den saakaldte semipelagianisme,
vandt senere megen indgang i kirken.
Faut (sjøudtr.), aabning mellem totterne i et taug;
ogsaa om andre fordybninger, f. eks. lugekarmene, hvor
skjærstokkene hviler.
Fautfragt [fåt-] (dødfragt), fragt betalt for last, som
ikke skibes, d. e. den erstatning, som en befragter af et
skib har at betale rederen for ikke at have forsynet
skibet med en fuld og komplet ladning eller saadant
kvantum varer som stipuleret i certepartiet.
Faux bourdon [få burdô’], se Falso bord one
Favära, by paa Sicilien, prov. Girgenti; 20 398 indb.
(1901). F., som ligger midt i det saakaldte svovldistrikt,
driver betydelig handel med svovl, marmor og frugter.
Fa’varo, Antonio (1847—), ital. matematiker, 1870
docent, 1872 prof. i sin fødeby Padua. Af hans talrige
skrifter nævnes «La statica grafica nelF insegnamcnto
tecnico superiore», 1873; «Lezioni di statica grafica»,
1873, 2 opl. 1877; samt udgaver af Galilei («Inedita
Galileiana», 1880; «Miscellanea Galileiana inedita», 1887; udg.
nationaludgaven af Galilei) og skrifter om ham.
Favart [favæj, Charles Simon (1710—92), har
som forfatter af mange ypperlige tekster med musik af
Duni, Monsigny m. fl. væsentlig bidraget til at skabe den
fr. opéra comique. Hans hustru Marie Duronceray
(1727—72), Offenbachs «Madame F.», var en meget
talentfuld sangerinde, skuespillerinde og danserinde, som med
sin mand deltog i felttoget til Flandern under marskalken
af Sachsen. Egteparrets forfatterskab er samlet i 10 bind.
Favé, Hdephonse (1812 — 94), fr. artilleriofficer og
militærforfatter, var ordonnansofficer hos Napoleon HI,
1855 prof. ved og 1865 direktør for den polytekniske
skole. Under beleiringen af Paris 1870—71 forte han
en del af feltartilleriet og blev efter krigen chef for
artilleriet i 14 korps.
Fave^ntia, se Faënza.
Faversham el. Fe ver s h am [fævdzom], by i
England, grevskabet Kent, ved Swale, en af Themsens arme;
11 290 indb. (1901). F. er bekjendt for sin tilvirkning
af krudt, cement og teglsten.
Favete H^nguis (lat.), d. e. «vær saa venlig at tie», det
tilraab til de tilstedeværende, hvormed presterne i
oldtidens Rom paabød taushed under hellige handlinger.
Favier [favjé], Alphonse (1837—1905), fr.
missionær, d. i Peking. Rlev sendt til Kina, lærte sproget,
anlagde kinesisk dragt og tilegnede sig folkets skikke.
Var meget yndet af keiserinden og blev mandarin af
øverste klasse. 1899 biskop i Peking, forudsaa
bokseropstanden, advarede magternes gesandter og forsvarede
sig under opstanden tappert to maaneder i Pei-tang.
Fik bygget flere skoler og kristne kirker i Kina.
Favignana [-ina’na], se Ægadiske øer.
Favn. 1. Som længdemaal eg. længden mellem
fingrene af to udstrakte arme og = 6 fod. Den gi. norske
f.-^ 1.882455 m., den danske 1.883121 m. Tysk Klafter,
Lachier og Faden, engelsk falhom, fransk toise, hollandsk
vaam, svensk famn, s. d. — Som rummaal for ved
til brænde er 1 f. i almindelighed 6 fod bred og høi,
medens vedens længde veksler meget. Den gamle norske
f. var 6 fod bred og høi af 1 alen lang ved 2.2236 m.^
1 det nye maal regnes denne lig 2 m. i bredde og 1.85 m.
— (t) Hofschranz m — @ cringing
courtier, courtling — ® (vil)
courtisan m
Hof (t) m, gaarcKsplads);
bonde-gaard; hof; luir. Haus und H.
hus og hjem. I sammensætn. :
gaard , hoveri- hof-.
HÖf(e)ner ® m, gaardmand =
Hofbauer.
hoffen (t) haabe.
hoffentlich ® forhaabentlig.
Hoffnung ® f, (for)haab(ning).
guter H. frugtsommelig.
h.S-los(igkeit) (f) haab]øs(hed).
h.s-reich, -voll haabefuld.
hoffærdig — (t) hoffärtig —
@ proud, haughty, supercilious —
® orgueilleux, fastueux.
hoffærdighed — ® Hotfart f
- (ê) haughtiness, superciliousness
- (f) orgueil m
hofi(e)ren ® holde gilde, leve
lystig- kurtisere.
höfisch ® hof(mands)mæssig.
höflich (0 høflig.
Höfling ® m, hofmand, hofsnog
hofte — (t) Hüfte f - (e) hip,
haunch — (f) hanche f.
hofte-lam-® hüft(en)lahm, kreuzlahm
- © hipshot — ® (d)éhanché,
paralysé de la hanche, éclopé.
hofteskaal — (t) Hüftpfanne f
- (e) socket of the hip joint - (f)
cavité cotvloïde f.
Höhe (t) f, høide, haug ; høihed.
Hoheit (f) f, (over)høihed.
Hohelied ® n, høisang.
Höhenrauch (t) m, brandtaage,
dis, varmetaage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
