Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Favnsætter ... - Ordbøgerne: H - Höhenzug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Favnsætter—Fawcett
90
i høide af 0.6 m. lang ved^ = 2.22 m.^ En meter-f. (ny
ved-f.) er 2 m. høi, 2 m. bred og vedlængden 0.6 m.;
rumfang altsaa 2.4 m.^, hvoraf 1.66 m.® (ca. 70 pet.) fast
vedmasse. Den danske f. er 6 fod høi og bred, vedens
længde 1 alen, altsaa 72 kubikfod === 2.2259 m.’^
Favn sætter er en i enkelte norske byer af
kommunen ansat mand, som har til opgave at maale ved, som
bringes til salg i byen.
Favönius (lat.), vaarvind, vestenvind, lun og mild,
d. s. s. grækernes zephyros.
Favorabel, gunstig, bevaagen.
Favoritt (fr.). 1. Yndling især hos en fyrste. 2. I
sammensætninger: yndlings-, f. eks. f.-hest, yndlingshest.
3. (Sport.). Det menneske eller den hest, som menes at
have bedst udsigt til at seire. 4. Liden haarkrølle;
f.-sultaninde, se Sultan. Favorisere, begunstige,
udmerke.
Favorita (La F.), ogsaa kaldt «Leonora», opera af
Donizetti^
Favosites (af lat. favus, bikage), bicellekoral, er en
koralslegt, som er opbygget af prismatiske rør, hvis
vægge er gjennembrudt af porer. Rørene er ved «gulv»
afdelt i over hverandre liggende rum. Findes hyppig i
silur, devon, sjeldnere i kulkalk; i den midtre og øvre
del af vor silur (etage 5—9).
FsiWr^ [favr], Gabriel Claude Jules (1809—80), fr.
jurist og politiker. Vandt i 1830-aarene ry som advokat
i politiske sager. Efter februarrevolutionen
generalsekretær i indenrigsministeriet. Medlem af
nationalforsamlingen og den lovgivende forsamling, hvor han
modarbeidede præsident Ludvig Napoleon. Efter
stats-kupet 2 dec. 1851 gik han ud af aktiv politik og ofrede
sig for sin sagførervirksomhed, indtil han 1858 i Paris
blev valgt til deputeret. Han var som saadan en af
førerne for den demokratiske opposition mod
keiserdømmet. Den 15 juli 1870, da ministerchef Olivier
meddelte kammeret, at regjeringen afbrød forhandlingerne
med Preussen, erklærede F., at der ingen grund var til
at føre krig, og stemte imod krigsbevilgningerne. I mødet
natten 3—4 sept, stillede han forslaget om keiserens
afsættelse og om indsættelse af en national
forsvarsregje-ring. Selv overtog han udenrigsministeriet. 6 sept,
udsendte han en rundskrivelse til alle gesandter, hvori han
gjorde Tyskland ansvarlig for fortsættelsen af krigen,
som kun keiseren, ikke det franske folk havde ønsket,
og erklærede, at Frankrige ikke vilde afstaa «en tomme
land eller en eneste sten af sine fæstninger». 9 jan. 1871
protesterede han mod beskydningen af Paris som en
barbarisk handling, men alle protester og alle forsøg
paa at hidføre andre staters indblanding blev
virkningsløse. Da hungersnøden begjmdte at gjøre sig gjældende
i Paris, maatte han indlede underhandlinger med fienden
(i Versailles) og gaa ind paa Paris’ kapitulation. Hans
vægring ved at lade nationalgarden afvæbne muliggjorde
senere kommunens militære organisation. Thiers
udnævnte ham til udenrigsminister, og som saadan
afsluttede han 26 feb. fredspræliminarierne i Versailles og
underskrev 10 mai den endelige fred i Frankfurt. Han
gik af som minister allerede i juli 1871 og deltog siden
kun lidet i det politiske liv. Han staar i Frankriges
politiske historie som den typiske repræsentant for den
Höhenzug—hold
ordrige deklamatoriske veltalenhed, som forveksler talens
magt med handlingens. Som Bismarcks direkte
modsætning virkede han under fredsmøderne med denne
magtesløst tragikomisk. Skrev «Den nationale
forsvars-regjering» (1—111, 1871—75). Efter hans død udkom
«Discours parlementaires» (I—IV, 1881).
Favre [favr], Louis (1826—79), fr. ingeniør. Deltog
i bygningen af flere store jernbaneforetagender, f. eks.
jernbanerne fra Montléart til Dijon, fra Lyon til Genf
og fra Ghagny til Nevers. Den sidste har den lange
tunnel ved Greuzot. Han seirede 1872 i konkurrancen
om udførelsen af St. Gotthard-tunnelen, som han paatog
sig at gjøre færdig paa 8 aar. Oplevede imidlertid ikke
fuldendelsen, idet han døde, da der endnu manglede
1442 m. af tunnelen at bore igjennem.
Favre’tto, Giacomo (1849—87), ital. maler. Elev af
akademiet i Venedig, af Molamati og Karl Blaas. Den
moderne venetianske kunsts fader, der viet sit korte liv
til forherligelse af sin fædreneby og dens folkeliv, særlig
i rokokotiden. Ikke emnerne, men lys- og farveproblemer
er dog hovedsagen i F.s kunst. Hans tone er fornem,
hans farvegivning smagfuld^, hans foredrag bredt, let og
duftigt.
Favus, skurv, er en kronisk hudsygdom, som findes
hos mennesket og nogle dyr (mus, katte, rotte og
rotte-hunde) og som skyldes en sop, achorion Schönleinii. F.
optræder navnlig i haarbunden og viser sig først som
en liden, gul, skaalformet skorpe, der omgiver et haar,
som er glansløst og løstsiddende. Skorpen kan vokse
og blive saa stor som en to-krone, og flere skorper kan
flyde sammen og danne gule, knudrede masser, der har
en karakteristisk lugt («muselugt»). Efterhaanden falder
haarene ud og skorperne af, og der dannes en aragtig
glat plet. Hele haarbunden kan angribes, og der
kommer da fuldstændig skaldethed. F. kan ogsaa optræde
i skjegget, paa den ubehaarede hud og i neglene. Den
er smitsom og overføres fra menneske til menneske eller
fra dyr. F. er helbredelig ved passende behandling.
Favør, begunstigelse; gunst, bevaagenhed.
Fawcett [få’s9t], Edgar (1847*—1904), nordamer,
forfatter, f. i New York; skrev romaner, digte og nogle
skuespil. Blandt hans romaner kan nævnes: «Purple
and fme linen» (1873), «An heir to millions». Blandt
hans digte er en bekjendt samling for børn: «Short
poems for short people».
FsLWCett[få’s9t], Henry (1833—84), eng. socialøkonom
og politiker, blev 1858 fuldstændig blind, men fortsatte
desuagtet sine ivrig drevne studier og blev 1863 professor i
nationaløkonomi i Gam bridge. 1865 indvalgtes han som
radikal i underhuset, hvor han bl. a. arbeidede for kvindens
stemmeret og forbedring i jordarbeidernes kaar; ved sine
skarpe angreb paa den liberale Gladstone’ske regjering
bidrog han meget til dennes fald 1874. Hans utrættelige
stræv for reformer i Indiens budget bragte ham tilnavnet
«repræsentanten for Indien». 1880 blev han
generalpostmester i Gladstone’s regjering og vandt stor popularitet
ved postreformer. Som økonomisk forfatter er han nærmest
en popularisator af Mill’s og Gobden’s idéer og skrev
«A manuel of political economy» (1863), «Pauperism, its
causes and remedies» (1871), «Free trade and protection»,
(1878) og «Indian finance» (1880). F. var en kjæmpe-
Höhenzug ® m, høidedrag.
Hohepriester (t) m,
yppersteprest.
hohl (t) hul.
Höhle ® f, hule, hulhed,
hohlen (t) blive hul.
höhlen ® udhule,
hohlköpfig @ tomhjernet.
Hohlkreisel m, rumlepotte.
Hohlmass n, hulmaal. Hohl-
münze f, brakteat, hohlrund
konkav.
Höhlung (t) f, hulning, fordyb-
""’nohn (t) m. haan. h.lächeln,
•lachen haanle. h.necken drille.
H.neckerei f, drilleri. H.rede
f, haansord. h.sprechen haane,
trodse. H.Sprecher m, spotter.
höhnen (t) (for)haane.
höhnisch ® haanende, haanlig.
hoiden (é) viltring, vilter pige.
hoist (e:’heise : heis(everk);
heis-ning: (flags, seils) høide.
hoity-toity (e) vild, kaad (og
gal); hei (vil du gaa)!
Höke(r) (t) m, høker. höke(r)n
høkre. Hök(er)in f,
høker-madam.
hokus-pokus — ® Hokus-
pokus m — (e) hocus-pocus — (f)
(kunster) tours (m pl) de
passe-passe, jonglerie, (tomme
ceremonier) simagrées, grimaces f pl.
holà (|) haløi! ston!
hold l - ® Wohlbeleibtheit f:
(i godt h ) wohlbeleibt, stark — (e)
(recover his) flesh, (lose) condition;
(in good) keep — (f) embonpoint m.
hold II ~ ® Schussweite, Ent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
