Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feuilleton ... - Ordbøgerne: H - humorist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
hun—Hund
Fîammi’ngo (ital.), d. e. «flamlænder», tilnavn, som
italienerne ofte gav flamske kunstnere, der arbeidede i
Italien, saaledes f. eks. D. Galvaert og Duquesnoy.
Fjanarantsoa, Madagaskar, hovedstad i prov. F. i det
tætbefolkede Syd-Betsiléo, under 21° 30’ s. br.; 1187 m.
o. h., næst Tananarivo den største by i Madagaskars
indland med ca. 5000 indb. (1905). Ved gode veie forbundet
med Tananarivo i nord og sjøbyen Mananjara i øst.
Missionsstationer er her anlagt af det norske
missions-selskab 1878 (ca. 11 000 kristne, 60 skoler), af
London-missionsselskabet, de franske protestanter og af
kato-likerne, som har opført en storartet katedral i F. Nær
F. ligger byen Ivory, hvor der er norsk teologisk seminar
og lærerskoler.
Fia’sco, indtil 1861 i Toscana maal for vin ^ 2.279 1.
og for olje = 2.089 1.
Fia’sco (ital.), en langhalset flaske; gjøre f., gaa i
stykker (som glas), mishage, falde igjennem, især om
sceniske præstationer, men ogsaa om al offentlig
optræden, modsat: at gjøre furore.
Fi’at (lat.), det ske, skal gjøres, udføres; f. ap pl i cat i o,
man anvende (det sagte, paavirke en foreliggende sag);
f. justitia, pereat mundus, lad retfærdighedenske
fyldest, om saa verden forgaar derved; f. lux, bliv lys.
Fibel, dansk om «abc», vel egentlig «spændebog» (af
lat. fibula, spænde). Ordet er laant fra tysk Fiebel.
Fiber (lat. fibra; histol.), traadagtig dannelse i organisk
væv, f. eks. muskel-f., nerve-f. ; betegnelsen noget ubestemt,
benyttes nu lidet.
Fibich, Zdenko (1850—1900), böhm. komponist,
teaterkapelmester og kordirektør i Prag, en af de yngre
tsjekkeres talentfuldeste repræsentanter, sterkt paavirket
af nytysk musik. Flere operaer, deriblandt «Bruden fra
Messina», symfonisk digtning, symfonier, kammermusik,
kor, sange m. v.
Fibiger, Mathilde Lucie (1830—72), d. forfatterinde,
skrev som ganske ung lærerinde den bog, der skulde gjøre
hendes navn bekjendt, «Clara Raphael, tolv breve», udgivet
af J. L. Heiberg (1850). Denne bog om «damernes
emancipation», som er adskillig naiv i sine ideale fordringer,
har dog megen kulturhistorisk betydning som den første
i sin art i Danmark, den første, som kræver frigjørelse
forkvindens personlighed; om ligestillethed med manden
forøvrigt er der ikke tale. Brevene vakte en diskussion
(«Clara Raphael-feiden»), hvori mange af tidens betydelige
mænd, som Grundtvig, Goldschmidt og Fr. Dreyer, deltog.
F. blev 1866 Danmarks første kvindelige telegrafist.
FibriMla (histol.), de fineste traadelementer i organisk
væv (se forøvrigt Bindevæv).
Fibrin er det eggehvidestof, som betinger, at blodet
udenfor legemet samt under visse sygelige tilstande
ligesom efter døden ogsaa indenfor samme «levrer sig».
Visper man blodet, medens det levrer sig, faar man
«defibrineret blod», idet f. bliver hængende paa vispen.
F. forekommer ikke som saadant i blodet. Dets
hovedsubstans er det i blodvædsken (ligesom i lymfe, chylus og
transsudater) opløste fibrinogen, der antages at dannes
af de hvide blodlegemer i tarmen, i benmarven, milten
og lymfekjertlerne; ogsaa leveren synes at spille en rolle.
Fibrinogenet udfældes som f. under indvirkning af det
saakaldte f.-ferment el. thrombin, som ikke forekommer
Fiammi’ngo—Fichte
152
i det «levrede» blod; dette ferment dannes igjen af det
saakaldte prothrombin under en endnu ikke defineret
indvirken af blodets celleelementer.
Fibrom er en svulst, som bestaar af «fibrøst», d.e. fast,
eller af løst bindevæv og bl. a. kan forekomme i huden
og i slimhinderne (struben, tarmene). Ikke sjelden
optræder f. i livmoderen, hvor svulsten ofte kan
fremkalde sterke blødninger. Forøvrigt er f. godartet, naar
det ikke danner en overgang til sarkom (fibrosarkom).
Fibula, legben.
Fibula, bøilenaal, i sin simpleste form som den
moderne sikkerhedsnaal dannet af en enkelt, elastisk
metal-traad, bøiet saaledes, at der paa dens midte dannes en
spiralvinding; enderne bøies sammen saaledes, at naalens
spids kan lægges ind i en af den anden ende dannet
skede. Saadanne f. kjendes fra den tidlige broncealder
til vor egen tid. De veksler overordenlig i form og stof;
oftest er de i ældre tid af bronce med dekoration paa
bøilen eller belægning med ædelt metal. Da f. til de
forskjellige tider har et vekslende udseende, er de i
særlig grad gjenstand for studium og kan ofte tjene til
kronologisk at bestemme andre oldsager.
Ficäria, se Vaarkaal.
Fichte, Immanuel Hermann (1796—1879), t. filosof,
søn af J. G. F., professor i filosofi, først i Bonn, senere i
Tübingen. Hans tænkning gaar ud paa at retfærdiggjøre
følelsens trang til at opfatte verdensudviklingen som
ledet af en personlig Guds hensigter. Verker: «Die Idee
der Persönlichkeit und der individuellen Fortdauer»
(1834), «Die theistische Weltansicht und ihrer
Berechtigung» (1873) o. fl.
Fichte, Johann
Gottlieb (1762—1814),
t. filosof, søn af fattige
forældre, blev paa grund
af sin begavelse hjulpet
til at studere, og blev
tidlig draget til filosofien
ved læsning af Spinoza.
Medens han ernærede sig
som huslærer, kom han
til at læse Kant, hvem
han derpaa opsøgte og
forelagde sit manuskript :
«Versuch einer Kritik
aller Offenbarung», der
udkom 1792 og vakte
opsigt. 1794 blev F.
professor i Jena og ud
arbeidede sin
«Videnskabs-lære», en idealistisk
subjektivistisk filosofi, som
vil løse den
vanskelighed, som det i Kants filosofi er at klare forholdet
mellem verden «i sig selv» og vore forestillinger om
den, idet F. hævder, at hele tilværelsen maa forklares
ud fra et eneste grundprincip, som kun kan være
jeget selv; thi alt, hvad vi kalder objektivt (ydre
virkelighed), kjender vi kun som frugt af en
virksomhed i jeget, der ikke er et passivt speil, hvorpaa verden
tegner sit billede, men et aktivt væsen, som selv skaber
Johann Gottlieb Fichte.
(Efter medaljon paa hans grav i Berlin.)
hunbjørn — ® Bärin f — ©
she-bear - (f) ourse f. hunkjøn
-(t) weibliches Geschlecht n — ©
(gram.) the feminegender; (kvindek.)
the female sex — (D (gram.) genre
(m) féminin; (kvindek,) sexe (m)
féminin.
hun se baghon.
hunch @ klump; tyk snei;
skub(be), stød(e); skyde ud (som en
kul), h.back se humpback.
hund — (t) Hund m - © dog;
(jagt-) hound — ® chien m. gaa
i hundene — (t) vor die Hunde
in die Brüche gehen — © go to
the dogs — (g) se perdre, courir à
sa perte, se ruiner, hundedagene
~ (t) die Hundstage pl - ©
dog-days - (f) les jours (m pl) cani-
culaires, la canicule f.
hundegalskab - ® Hundswut ^ ©
hydrophobia - (g) rage f.
hundehus — (t) Hundehaus n — ©
kennel, dog house —(f) niche f.
hundekobbel - ® Hundekoppel,
Meutef-© leash of dogs hounds;
pack of hounds — (f) meute f.
hundestjernen — ®
Hundsstern, Sirius m — © dog-star.
canicula - (?) la Canicule f, Sirius
m. hundevagt — ®
Hundewache f — © middle watch - (f)
quart (m) de minuit à quatre
(heures), hundeveir - ® Hunde-,
Mordwetter n-©villainous weather
- (D temps de chien, chien (m) de
temps.
Hund ® m, hund. auf den
H. kommen komme paa knærne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
