Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fichtelberg ... - Ordbøgerne: H - hündeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
det. Enhver virksomhed forudsætter en modstand, et
ikke-jeg, men ogsaa denne modstand eller «ikke-jeget»
er ikke noget udenfor jeget; det betegner kun en
spaltning indenfor jeget. Denne fremhæven af aktiviteten
som tilværelsens grundprincip hænger sammen med F.s
hele karakter som menneske og præger især hans etik
og religionsfilosofi, der indvikler ham i en «ateismestrid»,
som førte til hans afskedigelse. Senere blev han professor
i Erlangen efter at have holdt private forelæsninger i
Berlin. Af hans mere populære skrifter fra denne tid
er «Über die Bestimmung des Menschen» (1800),
«Anweisung zum seligen Leben» (1806) o. fl. Mest kjendt
er dog de berømte «Reden an die deutsche Nation», som
han holdt i Berlin 1807—08, og hvori han, paavirket af
Pestalozzi, fremsætter sine tanker om en tysk
folkeopdragelse. 1809 blev F. professor ved det n^^oprettede
universitet i Berlin. Hans død 1814 skyldtes smitte,
som hans hustru, en søsterdatter af Klopstock,
hjembragte fra saarede soldater, som hun pleiede. F.s samlede
verker samt hans biografi og brevveksling er udgivet af
hans søn I. li. F. [Litt.: Fischer, «Gesch. der neueren
Philosophie» og hans «F.s Leben, Werke und Lehre»
(3 udg. 1900) og arbeider af Schneider, Lindau, Weber,
Kabitz, Lask etc.]
Fichtelberg, en 1 204 m. høi top i Erzgebirge, er
Sachsens høieste fjeld, har udsigtstaarn og meteorologisk
station.
Fichtelgebirge, fjeldmasse i Bayern, regjeringsdistr.
Ober-Franken, har navn efter sine engang tætte skoge.
F. danner hovedvandskillet for elvene til Nordsjøen,
Østersjøen og det Sorte hav. Fra F. udgaar Böhmerwald i
s.Ø., Frankisk Jura i s.v., Thüringerwald i n.v. og
Erzgebirge i n.ø. I den sj-^dlig del findes de høieste toppe,
Schneeberg (1 051 m.) og Ochsenkopf (1 023 m.). F’, har
et areal af omtr. 1000 km.^ og bestaar for størstedelen
af gneis, glimmerskifer, granit og fyllit. Foruden
jernmalm findes tin, antimon, bly og kul.
Ficïnus, Marsilius (1433—99), ital. læge og filosof,
kannik ved domkirken i Florens, fortolkede Platons
filosofi i kristelig aand. Hans verker, «Ficini opera in
duos tomos», udgaves 1576.
Fick, Adolf (1829—1901), t. læge, 1856 professor i
fysiologi i Zürich, senere i Erlangen og Würzburg. Bekjendt
for sine undersøgelser af musklernes mekaniske arbeide,
blodomløbet og sanserne. Stor litterær virksomhed.
Fick, August (1833—), t. sprogforsker, discipel af
Benfey, 1876 professor i sammenlignende sprogvidenskab
1 Göttingen, 1887 — 91 i Breslau. Blandt hans mange
arbeider, som hovedsagelig behandler etymologiske emner,
kan fremhæves: «Die griechischen Personennamen» (1874,
2 udg. 1894) og «Wörterbuch der indogermanischen
Grund-spracheji» (1868), i senere udgaver med titelen
«Vergleichendes Wöterbuch der indogermanischen Sprachen».
Ficker, Julius (1826—1902), østerr. retshistoriker,
kaldtes 1852 til professor i Innsbruck. Verker:
«Forschungen zur Reichs- und Rechtsgeschichte Italiens» (1868
—74); «Beiträge zur Urkundenlehre» (1878);
«Untersuchungen zur Rechtsgeschichte» (1891). I «Das
lango-bardische und die scandinavischen Rechte» («Mitteilungen
d. Institut für österr. Geshichtsforschung» XXII) paaviser
han slegtskab mellem langobardisk og nordisk ret.
Fichtelberg—Fidjeland 154
bündeln—Hunger
Ficorôniske eista, se Gis ta.
Fiequelmont//i/cZ77Jô7, Karl Ludwig, greve (1777
-1857), østerr. statsmand. Var fra 1793 i osterrigsk
krigstjeneste; deltog bl. a. i felttoget 1809 og blev 1843
kavalerigeneral. Efter at have været gesandt i Sverige,
Neapel og Rusland, blev han 1840 statsminister og
ind-traadte efter revolutionen 1848 i marsministeriet, hvis
chef han var april—mai s. a. Kabinettet stod magtesløst
overfor bevægelsen i landet, og dets forfatningsreform
tilfredsstillede ingen; et folkeopløb fremkaldte i mai den
sterkt konservative F.s fald. Skrev flere politiske skrifter.
Fi’cus, planteslegt af morbærfamilien, indbefattende
flere hundrede arter med udbredelse i varmere egne.
Herhen hører figentræet, morbærfigentræet, ogsaa
kaldt adamsfigentræet el. sykomoren, og
gummiplanten (s. d.).
Fida^lgO (port.), se Hidalgo.
Fida^nza, Johannes, ital. skolastisk teolog, kaldt
Bonaventura (s. d.).
Fi^dei defe’nsor, se Defensor fidei.
Fideikommis var i romerretten et legat, hvorved
arvingen paalagdes at overføre arven eller en del af den
til en anden person. I moderne ret forstaaes ved f.
arveretslige dispositioner, hvorved arven, fast eiendom
eller kapital, skal tilfalde en bestemt familie efter en
fastsat arvegangsordning, saaledes at den arving, der til
enhver tid sidder inde med arven, kun har en brugsret
over denne. Grundlovens § 108 forbyder oprettelse af
f. for fremtiden. Dette er ikke til hinder for oprettelse
af familielegat, der fremtræder som særskilt stiftelse.
Fidèles (lat.), de troende, de kristne i modsætning til
de vantro (inf i deles).
Fidêlio, Beethovens eneste opera.
Fidenæ, by i det gamle Latium, 8 km. n. f. Rom ved
Tiberen (i nærheden af det nuværende Castel Giubileo);
indbyggerne førte i kongetiden ofte krig mod romerne;
F. erobredes 426 f. Kr. af romerne og mistede sin
betydning, forsvandt helt i begyndelsen af middelalderen.
Findes (lat.), 1. tillid, tiltro; 2. trofasthed,
paalidelig-hed; ogsaa personificeret som gudinde; f. græca eller
punica, græsk el. punisk ærlighed, d. e. uordholdenhed;
f. publica, offentligt leide (se Bon a f. og Maia f.).
Fïdias, se Fei dias.
Fi’dibus, sammenfoldet papirstrimmel til at tænde
tobakspibe med. Ordet opstod i 17 aarh. i Tyskland,
rimeligvis i studenterkredse, men ellers vides intet om
oprindelsen.
Fidîtier, se Syssitier.
Fidjeland, Terje Aanensen (1865—), n.
bøssemager, opfinder af F.s rekylgevær af model 1906. Geværet,
der har magasin for 6 patroner, er saaledes konstrueret, at
den ved skudløsningen opstaaede rekyl (tilbageslag)
udnyttes til 1. at aabne laasmekanismen, 2. at udkaste den
brugte patronhylse, 3. at indføre en ny patron i løbet,
4. atter at lukke mekanismen og 5. at spænde slagfjæren.
Rekylen bliver næsten umerkelig for skytteren, som kun
har at sigte og trække af, til de 6 skud er affyret, hvilket
med nøiagtig sigtning kan ske i løbet af 2V2 sekund.
Mekanismen er alligevel meget enkel og har desuden
den fordel, at ingen skruer er benyttet. Geværet er dog
endnu ikke antaget som armégevær i noget land. I 1907
H.egeld n, spotpris; uærlig
vinding. H.ekerl m, slubbert.
H.e-schlag m, hunderace. H.etrab
m, smaatrav, dilt. H.saffe m,
bavian. H.Sfott m, slubbert
H.S-fötterei f, skarveverk.
h.sföt-tisch nederdrægtig =h.sgemein.
H.shunger m, skrubsult.
h.s-müde overtræt.
hiindeln ® krybe, logre for.
Hündin ® hunhund, tæve.
hundisch ® hunde-, hundsk;
kynisk.
hundrede — (t) hundert — ©
a hundred - ® cent.
hundred-aar se aarhundrede,
hundredfold - ® hundertfach - © & (f)
centuple. hundre(d)vis : i h.
- ® zu Hunderten - © by
hundreds, bv the hundred - (f) par
centaines hundre(de)del - ®
Hundertstel - © hundreth
(centesimal) part — if) centième m ; la
centième partie f.
hundse — (t) schnöde
behandeln - © treat like a dog, insult,
scout, sit upon — (Î) traiter comme
un chien; bafouer, vilipender.
Hüne (t) m, kjæmpe.
h.n-haft, -mässig kjæmpemæssig.
hune (f) f, mers; klokkeaksel,
hunger — ® Hunger m — ©
hunger — (f) faim f.
hungersdød - ® Hungertod m - © death
from starving — (?) famine f.
hungersnød — ® Hungersnot f —
© & (^ famine f ; (g ogs. diseUe f.
Hunger (t) m, hunger ©
hunger, sult; © ogs. (ud)hungre, (-)sulte.
H.bach ® m, periodisk bæk. H.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
