Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fieschi ... - Ordbøgerne: H - huren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Fieschi—Fife
158
Fieschi [fie’ski], gl. ital. adelsslegt, knyttet til Genua,
hvor den spillede en stor rolle. 30 af slegtens medl.
blev kardinaler, 2 paver (Innocens IV, Hadrian V). —
Giovanni Luige de F. (Fiesco) (1523—47) er ættens
navnkundigste medlem. Skinsyge mod Andrea Doria’s
magtstilling drev den ærgjerrige, begavede F. til at stifte
en forgrenet sammensvergelse mod Doria’erne. Kun
Geannettino Doria dræbtes, Andrea undslap, og da F.
netop ved sammensvergelsens udbrud faldt i havnen og
omkom, mistede bevægelsen sin fører og mislykkedes helt.
Doria’ernes magt befæstedes atter, og Andrea tog en blodig
hevn. F. er digterisk behandlet, bl. a. af Schiller (« Fiesco»).
Fieschi [fiéski], Giuseppe Maria (1790—1836),
korsikansk eventyrer. Deltog efter Napoleons fald i
forsøget paa at føre Murat
tilbage til Neapel, blev fanget
og dødsdømt, men som fransk
undersaat benaadet. 1816
idømt 10 aars fængsel for
falskneri. 1830 til Paris,
ansat i politiet, men
afskediget paa grund af bedrageri.
Fattede saa planen om at
dræbe Ludvig Filip. Fra et
hus i Boulevard du Temple
affyrede han 28 juli 1835 en
mitraljøse mod kongen og
hans følge, som drog til en
revue. Der dræbtes af følget
18, og 22 saaredes haardt,
medens kongen kun fik et let
saar. Guillotineret.
Fie’sco, se Fieschi.
Fiësole, Fra Giovanni
da, kaldt Fra Angelico
el. BeatoAngelico (1387
—1455), ital. maler af
florentinsk skole; hans verdslige
navn var Guido da Piet ro.
1407 traadte han ind i
Dominikanerordenen som «broder
Giovanni»; «Angelico», den
englelige, er givet ham som
tilnavn; «beato», salig, er
han erklæret af den katolske
kirke. Arbeidede væsentlig i
Fiesole (1418—36) og Florens
(1436—46), en tid i
Gor-tona (mellem 1409 og 1418),
Orvieto (1447) og Rom (mellem 1446 og 1455), hvor han
døde. En af kunsthistoriens stormestre, i hvis verker
middelalderens fromme krisentro finder det skjønneste
udtryk. Uovertruffen i skildringen af himmelsk glæde
og salighed magter den fromme maler munk ikke
fremstillingen af synd og lidenskab. Hans slanke, ædle typer
er besjælet af et indre liv, der giver deres stilfærdige
bevægelser udtryksfuldhed, hans grupper er rytmisk
bevæget, hans farveakkorder gjerne bygget paa rosa,
himmelblaat og guid. Historisk falder F.s virksomhed
væsentlig efter Masaccios optræden: han er en fortsætter
af Giottos og sienesernes kunst. Han har sandsynligvis
F. G. da Fiesole : Madonna délia Stella. (Museo di S. Marco, Florens.)
huren—hurtighed
begyndt med miniaturmaleri, den egentlige klosterkunst:
han begynder som gotiker («Hørhandlernes madonna»,
1433, i Uffizierne; de smaa staffelibilleder i S. Marco,
som f. eks. «Madonna della Stella», se afbildningen), han
ender som florentinsk renaissancemester (freskomadonna
i S. Marco og især madonnabilledet fra høialteret i
Marcuskirken (1438—39) i akademiet i Florens).
Hovedverker: Marias kroning» i Uffizierne (med musicerende
engle) og i Louvre; «Dommedag» i akademiet i Florens
(med engledans) og i Berlin (med de salige, der af engle
føres til paradis). Fremstillinger af Kristi liv og død
som fresker i Markusklosteret i Florens (i cellerne,
gangene og i kapitelsalen med den gribende «Korsfæstelse»;
1436 — 45). «Kristus i englekor» og «Profetkor»,
storslagne fresker i Capella nuova
i domen i Orvieto (1447). I
Vatikanet i Rom fresker i det
nedrevne «Sakramentskapel»
og hans svanesang,
vægbillederne i Laurentiuskapellet
(St. Stefanus’ og St.
Laurentius’ liv og lidelser; 1447—50).
Fiësole, M i n o da, eg.
M. di Giovanni di Mino
(1431—84), ital. billedhugger
af florentinsk skole. Den
frugtbareste af renaissancens
florentinske
marmorbilledhuggere. Blev af Desiderio
da Settignano uddannet fra
stenhugger til kunstner. Hans
færdighed i at behandle
marmoret var saa stor, at han
huggede direkte ud af
blokken uden forarbeide;
samtidig bærer hans verker et
haandverksmæssigt præg. Fri
for tomhed og manér er han
kun, hvor han er tvunget
til at arbeide efter naturen:
saaledes i sine karakteristiske
og friske portræter (buster
og relieffer), hvoraf han har
efterladt lige saa mange som
de samtidige florentinske
billedhuggere tilsammen.
Arbeidede for en stor del i Rom.
I kirkerne i og omkring
Florens og i Rom talrige
gravmonumenter, altere, prækestole, tabernakler o. s.v. af ham.
Fiësole, by i Italien, prov. Firenze, 7 km. n. f Florens;
2712 indb. (1901). F. er bispesæde, har en katedral,
grundlagt 1028, et palazzo pretorio fra 12 aarh.
Aker-brug og halmfletning er hovednæringsveiene. F. ligger
paa samme sted som det gamle Fæsulæ, en af de
betydeligste byer i Etrurien. Syd for byen ligger klosteret
San Domenico di F., grundlagt 1406; i dette levede
maleren Fra Giovanni da F. (s. d.) en tid som munk.
Fife [faif], Alexander William George Duff,
jarl og hertug af F. (1849—); hører til den gamle skotske
siegt Duff, som siges at nedstamme fra Macduff (s. d.).
huren (t) drive hor.
H urer ® m, horkarl.
Hurerei ® f, hor, løsagtigt
levnet.
hurl (e) slænge, kyle.
hurlement (?) m, hyl(ing\
tuden.
hurler ® hyle, tude.
hurleur ®(m), hyler, hylende,
(singe) h. brølabe.
hurluberlu (f) (m), forrykt;
vrøvl(ekop).
hurlumhei — ® Wirtschaft f,
Wirrwarr n — © hurry-scurry,
hurlj^-burly — ® brouhaha m.
hurra — (t) hurrah (n) - ©
huzza, hurra(h); cheer (ogs. raabe
h.for) - ® hourra (m),
hurre ® vips! surr!
hurricane (e) orkan. h.deck
stormdæk.
hurried © hastig, ilsom,
hurry © paaskynde, drive (Jage)
paa; skynde sig; il, hast(verk),
skynding.
hurt © saar(e), skade; klemme
(sko) skjæmme; stød(e).
hurtig — ® geschwind, schnell
— © quick, fast; (ikke om person)
speedy, rapid; (til bens) swift
(-fooled), neet — ® rapide, prompt,
vite, accéléré; leste; (puls) fréquent,
h.løb - ® Schnelllauf m - ©
foot-race - ® course (f) de vitesse,
h.tog — ® Schnellzug m — ©
fast train — ® (train) express,
rapide m.
hurtighed — ® Schnelligkeit f
- © quickness, speed, rapidity.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
