Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fieschi ... - Ordbøgerne: H - huren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
hus
F. var 1874—79 liberalt medlem af underhuset og 1889—
98 vicepræsident i British South Africa compan}^; egtede
1889 Edward Vil’s datter Louise (f. 1867) og fik da
hertugtitelen.
Fife [faif] (Fifeshire), grevskab i Skotland, ved
Nordsjøen, omfatter størstedelen af halvøen mellem Tay og
Forth; 1305 km.^ med 218 840 indb. (1901). I vest
kommer en gren af Ochill Hills ind i grevskabet og skilles
ved den frugtbare Eden dal fra Lomond Hills. Forøvrigt
er det fladt eller bølgeformigt, overalt meget frugtbart
og vel dyrket. De vigtigste elve er Eden og Leven.
Hovedstaden er Gupar, men de betydeligste byer er
Dunfermline og St. Andrews.
Fifth Avenue [fifp æ’vdnju], gade i New York, kjendt
som bolig for mange millionærer (se New York).
Fi^garo, beromt figur i Beaumarchais’ komedier
«Barberen i Sevilla» (Rossinis opera) og «Figaros bryllup»
(Mozarts opera); en lystig, vittig, skarpsynt og
skarp-mundet, ikke ængstelig hæderlig repræsentant for
tredjestanden og dens opposition mod l’ancien régime i slutten
af det 18 aarh. ; navnet synes opfundet af forfatteren,
og typen er ham selv aldeles lig.
Fi’garo, Le, et fra Beaumarchais’ komedie laant navn
paa flere aviser i Frankrige og andre lande. Den mest
bekjendte er den endnu (1908) bestaaende dagsavis i Paris,
grundlagt 1854 af Villemessant som et upolitisk ugeblad.
Det blev 1866 dagblad. «F.», som har talt en stor mængde
af Frankriges ypperste penne inden den lettere
litteraturart blandt sine medarbeidere, har altid overveiende lagt
vegt paa at bringe litterært og sensationelt stof i
underholdende, vittig og livlig fremstilling. Paalidelighed og
alvor er for det ukjendte begreber, var det ialfald i dets
yngre dage. Det har været boulevard-bladet, ikke blot for
Paris, men for alle landes elegante verden. Længe var
det legitimistisk, ofte klerikalt, men har altid forstaaet
med fænomenal dristighed at befri sig for et standpunkt,
der kunde blive ubehageligt. Bladets indre husholdning
har i de senere aar været udsat for sterke rystelser.
Dets hus i Drouot-gaden i Paris er et af verdens
berømteste avishuse.
Fi’garos bryllup, opera af Mozart.
Figeac [fiza’k], by i det s.v. Frankrige, depart. Lot,
ved høire bred af Célé; 4324 indb. (1901). I F. blev
ægyptologen Ghampollion født 1790, og til hans ære er
der opreist en obelisk i byen.
Figen, frugt af figentræet (s. d.).
Figenost er en presset blanding af figener, mandler,
hasselnødder, pistacier og krydderier. F. fremstilles i
Spanien og Portugal.
Figentræ (ficus carica), til morbærfamilien hørende
træ med ringe høide (oftest under 10 m.), men med
indtil 1 m.s stammetvermaal og ru, haandlappede blade.
Det merkeligste ved f. er dets blomsterstand; denne, som
efter frugtmodningen kaldes figen, bestaar af en
pæreformet, kjødfuld, hul akse, der paa sin inderside bærer
de ufuldkomne, énkjønnede blomster. Frugterne er
meget smaa stenfrugter med tyndt frugtkjød. Figenerne
er under blomstringen grønne, men antager ved
frugtmodningen andre, mere eller mindre gullige farver. —
Der er to hovedformer af f., nemlig det vilde f., caprificus,
med frugter, som ikke spises, og det egte f., som har
Fife—Figline Valda’rno
160
spiselige frugter. Det sidste har udelukkende
hunblomster, og disse har lang griffel og stort ar, medens
caprificus har to slags blomster, øverst hanblomster og
nederst hunblomster, men af en egen, reduceret type,
idet griffelen er kort og arpapillerne saa godt som
mangler; dette er golde blomster, som ikke kan sætte
frugt, men som dog har sin vigtige funktion i
blomsterstanden, idet de paa en eiendommelig maade staar i
bestøvningens tjeneste. I disse blomster lægger nemlig
en galhvepsart (blastophaga grossarum) eg, og naar de
unge galhveps skal bane sig vei ud af figenen, passerer
de hanblomsterne og faar derved blomsterstøv paa sig.
De slipper ud i det fri gjennem en trang kanal i den
brede del af figenen. Kommer de saa over paa
hunblomsterne i det egte f.s blomsterstande, afsættes støvet
paa disses ar, hvorved blomsten bliver befrugtet. Dette
forhold mellem de to f.s blomsterstande havde man iagttaget
allerede i oldtiden og benyttet sig af ved figenkulturen. Man
foretog nemlig den saak. kaprifikation, d. e. blomsterstande
af caprificus ophængtes paa
grenene af det egte f.,
hvorefter galhvepsene besørgede
bestøvningen. Kaprifikation
anvendes endnu paa mange
steder, saaledes i Amerika.
Dog har det vist sig, at
figenerne kan udvikles lige godt
uden befrugtning; saaledes
dyrkes figen uden
kaprifikation i mange lande, i Europa
f. eks. i Nord- og
Mellemitalien, Sydfrankrige,
Nordspanien og Tirol. Caprificus
blomstrer tre gange om aaret, men kun ved første
blomstring er der hanblomster i standen; ved de senere
blomstringer er der kun faa eller ingen saadanne. Det egte f.
blomstrer oftest to gange aarlig. — F. stammer vistnok
opr. fra Middelhavslandene, og dyrkningen antages at have
begyndt i Arabien. Det har været dyrket i Sydeuropa
siden flere hundrede aar f. Kr.; nu dyrkes det saavel i
den nye som i den gamle verden. Selv saa langt nord
som i Danmark kan f. dyrkes paa friland og i gunstige
somre give modne frugter.
Figgenelv (Figgja), Jæderens betydeligste vasdrag,
kommer fra Edlandsvandet (109 m.), gjennemstrømmer
Høiland og Kiep herreder og falder ved Orre i havet.
F. danner i sit øvre løb en del vandfald, hvoriblandt
Figgenfoss; samtlige fosse er taget i industriens tjeneste
(Aalgaard og Figgens uldvarefabriker, foruden en del
smaa anlæg af forskjellig slags. F., der har et
nedslagsdistrikt paa 220 km.^, er fiskerig (laks og ørret).
Figig, Nordvest-Afrika, oase i den s.ø. del af Marokko,
under 32° 19’ n. br., nær Algeries grænse; 800 m. o. h.,
14 km.’^ med ca. 15 000 indb. Har store plantninger af
daddel palmer, figen-, aprikos- og oliventrær. Største by
Zenaga (ca. 10 000 indb.), nær jernbanestationen Beni
Unif, ved Syd-Oran-banen, som Frankrige har faaet
tilladelse til at fortsætte gjennem F. Paa grund af
røverske overfald holdtes F. 1903 en tid besat af fr. tropper.
Figline Valda’rno [filjind-], by i Italien, prov. Firenze,
ved Arno; 4851 indb. (1901). F. driver betydelig silke-
Figentræ fficus carica).
celerity; fat the) rate (of) — (^
rapidité, vitesse; (puls) fréquence f.
hus - ® Haus n — @ house;
(lidet) cottage; (handels ) ogs. firm
— (f) maison f; (-holdning) ménage,
husbehov: til h. - (g eben
hinreichend - © just the needful,
no more than is required — ® le
nécessaire; passablement.
husbestyrerinde, husholderske
- ® Wirtschafterin, Haushälterin
f - © housekeeper, manager - (?)
femme de charge; ménagère f.
husbonde — (j) Brot-, Dienst-,
Hausherr, Hausvater m — (e) master
- (f) maître, patron m. husdyr
- (t) Haustier n - © domestic
animal — (^ animal (m)
domestique. husfader — (t)
Hausvater — © head of a family,
master —(^ père de famille,
husflid - ® Hausfleiss m,
Hausindustrie f – © domestic industry
— (f) industrie (f) domestique,
husfred — ® Hausfrieden m — ©
dometic peace — © paix (f)
domestique, paix du ménage, husfrue
se husmoder, husgeraad — (t)
Hausgerät n - © household
furni-tui-e — (f) ustensiles m pl. hus-
holdersk – (t) haushälterisch
-(e) economical — ©économe,
husholdning-® Haushaltung,
Wirtschaft f (e) housekeeping,
management of a house —- (f)
(conduite (f) du, d’un) ménage m.
hushovmester — ® Haushofmeister
— © master of the household,
steward — ® intendant de la
maison, maître d’hôtel, husjomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
