Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figueira da Foz ... - Ordbøgerne: H - hus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Figueira da Foz—Fiksstjerner
162
avl, straahattefletning og fabrikation af knive. I
nærheden findes etruskiske og romerske oldtidslevninger.
Figueira da Foz [figei’ra -], by i Mellem Portugal,
prov. Beira, ved Mondegos munding; 6243 indb. (1900).
F. er et meget besøgt sjøbadested og udfører salt, olje,
vin og sydfrugter.
[figerasj, by i det n ø. Spanien, prov. Gerona
(Katalonien), paa den frugtbare slette el Ampurdan, 20
km. fra den franske grænse; 10 714 indb. (1900). 1200 m.
n.v. f. F. ligger fæstningen San Fernando, som regnes for
en af Spaniens sterkeste; er dog flere gange blevet erobret.
Figueras y Moracas [figeras i måia’kas], Es
tatt is lao (1809—82), sp. politiker; sluttede sig 1837 til
progressisterne, 1840 til republikanerne og var forvist
fra Madrid 1840 — 48; blev 1850 medlem af cortes, men
da han deltog i en sammensvergelse for indførelse af
republiken, blev han fængslet 1867 og forvist. Efter
revolutionen 1868 var F. sammen med Gastelar leder af
republikanerne og efter Amadeos tronfrasigelse 1873
ministerchef; en føderativ republik proklameredes, men
allerede 1874 blev Alfons XII konge, og F. trak sig da
tilbage fra al politik.
Figueroa [figerå’a], Cristobal Suârez d e (omtr.
1600), sp. litterat, angreb flere samtidige, saaledes Cervantes
og Lope de Vega; mod denne sidstes dramatik optraadte
han som forsvarer for klassicismen. Oversatte Guarini’s
«Pastor fido».
Figueroa [figerå’a], Francisco de, med tilnavnet
«den gudommelige» el. «den spanske Pindar» (1540 — 1620),
deltog i den italienske og flanderske krig og opflammede
som fordum Tyrtæus sine kamerater ved ildfulde digte.
Skrev ogsaa hyrdepoemer efter italiensk mønster.
Figuier [figje’], Guillaume Louis (1819—94), fr.
videnskabelig forfatter, har skrevet mange
populærvidenskabelige verker, f. eks. om opfindelsers og opdagelsers
historie, om «Jorden før syndfloden» (1862) og «Dagen
efter døden» (1872), en fantasi om sjælens fortsatte liv paa
andre kloder o. fl. foruden en mængde tidsskriftsartikler.
Figur. 1. (Mat.). Enhver samling af punkter, linjer og
flader kaldes en f. En f. kaldes plan, naar den kun
bestaar af punkter og linjer, som ligger i ét plan; ellers
kaldes den rum-f. — 2. (Fys.), se Chladni, Elektriske
figurer, Klangfigurer. — 3. (Mus.). F. kaldes enhver
notegruppe, som er opstaaet ved en deling af en
hoved-note i flere mindre, og som rytmisk eller melodisk danner
en helhed, men samtidig gaar ind som led i ensemblet.
— 4. (Tale-f.). F. kaldes i sproglæren, æstetiken og
retoriken forskjellige virkemidler, hvorved man søger
at give udtrykkene mere anskuelighed og derved
tankerne større vegt; f. eks. gjentagelse, sammenstilling af
modsætninger (antitese) o. s. v.
Figurältnusik fremkommer, naar en eller flere
sidestemmer bevæger sig i figuration om en fast
hovedstemme, cantus firmus. Tidligere den musik, som, i
modsætning til koralsang, ved ulige noteværdier var
bestemt til at synges strengt i takt.
Figura’nt (fr.), skuespiller eller danser i ubetydelige
roller; et menneske, som blot udfylder en tom plads.
Figuration er at gjøre musiken figureret, d. e. opløse
dens hovednoter i figurer. Figureret kontrapunkt bestaar
i, at et sidetema stilles mod hovedtemaet (cantus firmus),
hus
formet i mindre noteværdier end dette. F. betegner
ogsaa, at temaet udstyres med stadig øgende forsiringer,
brudte akkorder o. 1.
Figurere [\at.\ 1. afbilde, udsmykke, pryde; 2. tage sig
godt eL slet ud, gjøre figur; 3. udføre bestemte dansetrin.
Figurlig, billedlig, i uegentlig eller overført betydning.
Figurtal kaldes en række tal dannet af en
differensrække begyndende med 1. Opskrives rækken 1, 2, 3, 4 . .
dannes ved addition tallene 1, 3, 6,10, 15 . . ., de saakaldte
«trekantstal», fordi de danner ligesidede trekanter, naar
de betegnes ved prikker. Af rækken 1, 3, 5, 7 . . . dannes
ved addition «firkantstallene» 1, 4, 9, 16 . . af 1, 4, 7, 10...
dannes «femkantstallene» 1, 5, 12, 22 ... o. s. v. Af disse
tal dannes «pyramidaltallene», antallene af kugler i
pyramider, saaledes af trekantstallene de tresidede
pyramider. nemlig 1, 4, 10, 20, 35.
Fihasi’nana, n. missionsstation i prov. Ambosltra, i
den østlige del af Central-Madagaskar, anlagdes 1875 af
missionær Minsaas, har for tiden ca. 2 300 kristne og
havde 1906 36 skoler med ca. 2 200 elever.
Fihri’st,«fortegnelse», en litteraturoversigt forf. 988 e.Kr.
paa arab. af Muhammed ibn Ischâk an-Nadîm, og beregnet
paa at omfatte alle paa den tid i arabisk sprog foreliggende
bøger, saavel originalverker som oversættelser. Inden
hver litteraturgren er forfatterne sammenstillet i
kronologisk rækkefølge, og om deres liv og virksomhed
meddelt det, som kjendtes. Skriftet er af høi værdi, ikke
alene for den arabiske, men ogsaa for den forasiatiske
litteratur- og kulturhistorie overhovedet.
Fiji-Islands, se Fidsjiøerne.
Fikh (arab., «fornuftighed», en nøiagtig oversættelse
af det romerske (juris-)prudentia) er hos
muhammedanerne betegnelse for den videnskab, som af koranen
og traditionen (hadTlh) samt af menighedens consensus
(idjmä) og ved hjælp af analogislutning (kijäs) udleder
de retsgyldige forskrifter. F.-bøgerne begrænser sig til
forskrifter for menneskets handlemaade og indlader sig
ikke paa troslæren.
Fiks (lat.), fast, bestemt, hurtig, flink, rask, flot.
Fikserbillede (aft. vexieren, narre,, skuffe), et billede,
som lægger an paa at skuffe beskueren; det, som skal
findes, frembyder sig ikke ved første øiekast, men er
skjult i billedet.
Fiksere, 1. (lat), fæste, bestemme, gjøre fast; gjøre
flydende ting faste; se skarpt og bestemt paa noget; 2.
(t. vexieren) drive gjøn med, narre (se Fotografi).
Fiksesundet, en ca. 10 km. lang, trang fjordarm, med
steile, nøgne fjeldsider, der skjærer nordover fra
Hardangerfjorden, Vikør herred, Søndre Bergenhus amt. Fra
bunden fører en fjeldvei forbi Hamlegrøvandet til Bulken
paa Voss.
Fiksstjerner betegner den vrimmel af selvlysende
kloder, som danner den egentlige stjernehimmel. Navnet f.
(lat. stellæ fixæ) betyder faste stjerner, fordi de synes
ubevægelige og danner de fra oldtiden kjendte
stjernebilleder (konstellationer), hvis antal ved senere tilføielser
nu udgjør 88. De enkelte stjerner betegnes ved navne,
bogstaver eller tal. Antallet af de med blotte øine synlige
stjerner er henved 6000 paa hele himmelen. Efter
lysstyrken deles f. i størrelseklasser saaledes, at de klareste,
et snes stykker, regnes til første størelse. De svageste
— ® Hausmamsell f —
housekeeper — (f) femme (f) de chambre,
huskors - ® Hauskreuz n - ©
domestic plague, affliction,
(hemmeligt) skeleton in the cupboard
— croix; ^kvinde) mégère f.
husleie — (t) Hausmiete f. Miet-,
Hauszins m — (e) (house)rent — (f)
loyer m. husly — ® Obdach n
— © shelter - ® démeure f, loge-
ment m. huslæge — (t)
Hausarzt - © family physician (doctor)
— (g médecin ordinaire,
huslærer - ® Hauslehrer m - ©
family (house, private, domestic)
tutor — (D précepteur m.
husmand — (t) Häusler, Kötner —
© cott(ag)er, crofter, small tenant
— ® propriétaire (locataire) d’une
cabane, husmandskost — (t)
Hausmannskost f — © homely
fare, short commons — (f)
ordinaire (bourgeois) m.
husmandsplads — (t) kleiner Pachthof m
— © cottar’s (cottage) allotment —
® petite ferme m. husmoder
- (t) Hausmutter, -frau f - ©
mistress, housewife — (|) mère
de famille; maîtresse, patronne;
(bonne) ménagère f. huspostil
— ® Hauspostille f - © family
book of sermons — (|)
sermon-naire (m) de famille. husraad
- ® Hausmittel n — ©
household remedy — (î) remède m
(médecine f) domestique, remède de
bonne femme, husstand — ®
Hausstand m — © household,
family — (f) ménage m.
hus-væsen — ® Hauswesen n — ©
6 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
