Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filioque ... - Ordbøgerne: H - hvas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Filiöque-Filip
170
hvas—hveps
pusteren kan derpaa ved dreininger og rullinger lade
glastraadene danne de forskjelligste figurer. F. udgik
især fra Venedigs fabriker, men kunsten gik iglemme,
indtil nutiden opfandt den paany.
Fîlîôque (lat.), «og fra sønnen». I det
nicæno-kon-stantinopolitanske symbol læres opr., at aanden udgaar
fra faderen. Den latinske kirke tilføiede senere ordet f.,
«og fra sønnen». Herimod protesterede den græske kirke,
som betegnede dette som symbolforlalskning. Ordet f.
er den dag idag et af stridspunkterne mellem den
rom.-kat. og græ.-kat. kirke.
Filip, navn paa flere konger af Makedonien i oldtiden.
Berømtest er: 1. F. II (383—336 f. Kr.), levede som ung
nogle aar som gidsel i Theben, hvor han tilegnede sig
græ. dannelse og foragt for grækernes politiske udygtighed;
360 blev han formynder for sin brodersøn kong Amyntas,
men kort efter selv konge. Paa kort tid sikrede han sit
angrebne riges grænser og beseirede flere medbeilere til
tronen. Han skabte nu en u’dmerket hær (falanks) og
forfulgte med den sit store maal: at erobre kysten og at
faa fast fod i Grækenland. Han vandt snart de græske
byer Amfipolis, Potidaia og Filippi, medens Athen dels
blev opholdt med løfter, dels var optaget af et oprør af
sine forbundsfæller. 353—52 kjæmpede F. i Thessalien
mod fokerne (den hellige krig, s. d.), som han slog; han
fik derved Thessalien, men hindredes i at trænge ind i
Grækenland af en hær fra Athen, som han mødte ved
Thermopylerne. 348 erobrede F. den vigtige græske koloni
Olynthos. 346 sluttede han fred med Athen, men havde
da sikret sig Thermop3’lerne, og han erobrede og herjede nu
Fokis og fik dette lands stemmer blandt amfiktyonerne
(s. d.). Demosthenes’ forsøg i den følgende tid paa at
samle alle hellenere mod F. mislykkedes, og i en ny
hellig krig 339 satte F. sig fast s. f. Thermopylerne, og da
athenerne og thebanerne samlede sig til kamp mod ham,
slog han dem fuldstændig ved Ghæronea 338. Han
besatte nu Theben, men var mild mod Athen. I det
følgende aar anerkjendtes F. i Korinth af de græske
stater (undtagen Sparta) som deres «krigsherre», og man
ventede, at han vilde gaa mod Persien, men han blev
myrdet. — Det maal, F. havde sat sig, naaede han ved sin
dygtighed, men ogsaa ved sin hensynsløshed; i seieren
viste han forsigtigt maadehold: sikrede de græske staters
forfatning og grænser og forsøgte først og fremst at
gjøre ende paa de evige indre krige. Hans planer mod
perserriget forbeholdtes det hans søn Alexander den store
at udføre. — 2. F. III (221 — 179 f. Kr.) sluttede forbund
med Hannibal mod romerne uden at gjøre romerne virkelig
skade (215—205). 200 erklærede romerne ham krig. 197
blev han slaaet ved Kynoskefalæ af Flamininus, mistede
en del af sit land og blev stillet under romernes overhøihed.
Filip (fr. Philippe), franske konger. 1. F. I (1060—
1108), lenskonge, som kun var herre over et ganske ringe
landomraade omkr. Paris. Hans kongetid var for en stor
del optaget af kampe mod kirkereformationen (Gregor VII),
mod hertug Vilhelm (Krobreren) af Normandiet og mod
andre vasaller. Pave Urban II banlyste ham 1094, fordi
han havde forstødt sin hustru og egtet en anden kvinde. —
2. F. II August, konge 1180 — 1223. Var smidig,
underfundig, vedholdende i planer og ved disse egenskaber de
fremfusende, skrydende og lunefulde stormænd overlegen,
saa han fratog dem store stykker land, der lagdes til
krongodset. Af samme grund var han ogsaa Rikard Løvehjerte
og Johan uden land overlegen, saa han erobrede det
meste af deres franske besiddelser (Normandie, store dele
af Sj^d- og Vest-Frankrige). Korstog 1190—91. Seirede i
slaget ved Bouvines 1214 over de forbundne englændere
og tyskere (welfer). F. egtede 1193 den danske prinsesse
Ingeborg Valdemarsdatter, vistnok af politiske grunde,
idet den danske kongeslegt mentes at have gamle krav
paa England, som den franske konge nu vilde udnytte.
Men allerede dagen efter bryllupet forstødte han sin
hustru og egtede senere en tysk fyrstinde Agnes af Meran.
Ingeborg klagede til paven, og hendes sag førtes af Anders
Sunesøn. Pave Innocens III lyste 1200 interdikt over
Frankrige, saa F. blev nødt til at gjenindsætte Ingeborg
som dronning. — 3. F. III, den dristige, konge 1270 —
85. søn af Ludvig den hellige, fortsatte den kapetingiske
politik, udvidede kronlandet og styrkede
regjerings-m\ndigheden. — 4. F. IV, den smukke, foreg.s søn,
konge 1285—1314, besad i høieste maal slegtens store
politiske egenskaber. Var smidig og haard som ingen
anden af sine samtidige, udholdende og beregnende. Ved
giftermaal vandt han landskabet Champagne. Han vandt
ogsaa Flandern, men hans haarde styre fremkaldte oprør,
og det flanderske borgerskab slog hans ridderhær ved
Gourtray 1302. saa F. igjen maatte opgive dette landskab.
Af større betydning var hans fortrinlig tilrettelagte og
udmerket førte kamp mod pavedømmet. F. selv var
næsten helt frigjort for den middelalderlige respekt for
religionen og pavedømmet, og ved at appellere til det
franske folks nationalfølelse og gjøre folket
medinteres-seret i kampen (den første franske stænderforsamling
1302) sikrede han sin seier over pave Bonifacius VIII
(s. d.). 1305 fik han erkebiskopen af Bordeaux valgt
til pave (Glemens V), og denne bosatte sig i Avignon i
Frankrige. Under pavedømmets «babyloniske
landflygtighed» vandt det franske kongedømme næsten
fuldstændig uafhængighed af kirken. Glemens V erklærede
Bonifacius’ banbulle mod F. ug3^1dig, og paa en
kirke-forsamling i Vienne 1312 maatte paven efter kongens
ønske gaa ind paa at opløse Tempeltierreordenen (s. d.),
hvis rørlige eiendele i F’rankrige tilfaldt kronen (medens
dens god">er overdroges johanniterne). F. gjennemførte
i en i Europa ellers ukjendt grad de monarkiske
regje-ringsgrundsætninger; med borgerlige romerretsk^’ndige
embedsmænd som lydige hjælpere regjerede han næsten
absolutistisk og gjorde ogsaa retspleien og domstolene
afhængige af sig. Navnlig hans uretfærdige og yderst
grusomme behandling af tempelherrerne skjæmte i
samtidens øine sterkt hans minde. — 5. F. V, den
lange, foreg.s næstældste søn, konge 1316—22, regjerede
i samme aand som faderen. Styrelsens strenghed og
haarde skatter fremkaldte en bondeopstand (pastorellerne).
— 6. F. VI, konge 1328—50, er den første konge af den
yngre kapetingiske linje eller huset Valois. Han var søn
af F. den smukkes broder Karl af Valois. Handelsrivalitet
mellem Frankrige og England og F.s understøttelse af
Skotlands reisning mod England under David Bruce
fremkaldte den lange række krige, som sedvanlig kaldes
hundredeaarskrigen, og Edvard III af England optraadte
som fransk tronprætendent i egenskab af F. den smukkes
Junge ; (fig ) Range Kröte f - @
puppy (mest «Mi. og sjøudtr ) whelp
— (i) petit chien; (fig.) blanc-bec,
gamin m; (pl) ogs. des petits.
hvas — ® scharf, spitz rauh
- Sharp, keen, acute; (flg.)
caustic (pen, tongue) — ® (skarp)
tranchant; (spids) aigu, perçant,
piquant, pointu ; (stri(d)) rude, âpre.
rêche; (fig.) (langue f) bien affilée;
(fig.) ogs mordant, acerbe, acéré.
hvashed - ® Schärfe f — (ë)
keen-, sharp-, acuteness — (f)
acuité; rudesse âpreté f.
hvede — (t) Weizen m - (e)
wheat, (i Engl ogs ) corn — ®
froment, blé m. hvedebrød —
® Weizenbrot, Weissbrot n - @
wheaten bread Uoaf) - ® pain
(m) blanc, hvedebrødsdage —
® Flitterwochen pl - ©
honeymoon — (f) lune (f) de miel,
hvedemel — (t) Weizenmehl n
- @ (wheat-)flour - ® farine (f)
de froment.
hvem — ® wer — (g) who;
which (of them) - (f) qui (est ce
qui); lequel ; (rei ) que, (efter præp.)
qui. hvemsomhelst — ©jeder,
wer auch immer — (§ anybody —
® qui que ce soit.
hvene(græs) — ® Windhalm
m, Straussgras n — (ê) bent (grass)
- ® agrostis paturin (m) annuel,
hveps — (t) Wespe f - @ wasp
- - (f) guêpe, h.ebol, -rede —
® Weppennest n - © wasps’ nest,
(fig) ogs. nest of hornets — (f)
guêpier m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
