Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filioque ... - Ordbøgerne: H - hvas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
hver—hverve
dattersøn og som saadan direkte ætling (men paa
kvindesiden) af den gamle kapetingiske linje. F. var, i
modsætning til de ældre kapetinger, en ridderkonge, lunefuld,
pragtlysten og udygtig; hans ridderhær led et æresløst
nederlag ved Grécy. Den sorte død begyndte at herje
landet, som var udpint af haarde skatter. 1349 erhvervede
F. landskabet Dauphiné (s. d.).
Filip (fr. Philippe), hertuger af Orléans. 1. F. I (1640—
1701), Ludvig XlV’s broder, fik, da Ludvig XIII’s broder,
den fra Riclielieus historie kjendte Gaston af Orléans,
døde barnløs 1660, hertugdømmet Orléans og er
stamfader til den endnu levende familie Orléans. Endvidere
fik F. hertugdømmet Valois, Chartres, Nemours og
Mont-pensier, og fra disse besiddelser stammer slegtens senere
medlemmers forskjellige titler. Gift med Elisabeth
Charlotte af Pfalz (s. d.). — 2. F. II (1674—1723),
foreg.s søn, kaldt «regenten», fordi han efter Ludvig
XIV’s død 1715 trods den afdødes testamente, men med
støtte i den offentlige mening tilrev sig landets styre i
barnekongen Ludvig XV’s navn. F. var høit begavet og
kundskabsrig, men ved tidlige udsvævelser svækket i
karakter og vilje, og hans regjeringstid (la régence) er
præget af en lasternes og lysternes frie udfoldelse i den
franske overklasse. Hans regjering var «liberal» ; han
brød med Spanien og nærmede sig England og Holland;
begunstigede indad jansenisterne og parlamentet. Hans
vigtigste raadgiver og hjælper, især i udenrigspolitik, var
Dubois (s. d.). John Laws finansspekulationer hidførte i
slutningen af rcgentskabstiden en økonomisk katastrofe,
som danner den mørke afslutning paa regentskabsorgierne.
Filip (sp. Felipe), spanske konger. 1. F. I, den smukke
(1478 — 1506), konge i Kastilien og erkehertug af Østerrige,
søn af keiser Maximilian I og Maria af Burgund; arvede
1482 de burgundiske lande efter sin moder; egtede 1496
Johanna, Ferdinand den katolskes og Isabellas datter
(f. 1479). Ved Isabellas død 1504 antog F. titelen konge
af Kastilien og kom derved i strid med Ferdinand, som
vilde overtage regjeringen for den sindssyge Johanna.
Sønner: keiserne Karl V og Ferdinand I. — 2. F. II
(1527—98), konge i
Spanien 1556—98, eneste søn
af keiser Karl V og den
portugisiske prinsesse
Isabella. F. var af
naturen indesluttet og
alvorlig, begavet med en skarp
forstand og gode evner;
han blev tidlig moden og
voksen af sind og
tilegnede sig udmerkede
kundskaber gjennem en
omhyggelig, men
udelukkende spansk opdragelse;
var en fuldblods spanier
og besad en imponerende
værdighed i sin
fremtræden, men den stive,
spanske grandezza gjorde
hans væsen koldt og
af-maalt; fra fødselen
svagelig levede han regel-
Filip
172
Filip II af Spanien.
(Efter maleri i Musée du Prado, Madrid.)
mæssig og maadeholdcnt, kun overfor kvinder var hans
lidenskaber sterke. Allerede 1543 egtede F. Maria af
Portugal, som 1545 fødte ham sønnen Don Carlos.
Fra 1543 førte F. regentskabet i Spanien, men Karl V’s
plan om at faa ham til keiser i Tyskland strandede,
da han paa en reise til Tyskland stødte de tyske
fyrster ved sit kolde, stolte væsen. 1554 egtede F.
dronning Maria af England, men fik ingen indflydelse i hendes
land; liendes kjærlighed besvarede han med kulde og
utroskab og forlod hende hurtig for at overtage sin faders
lande, da denne abdicerede 1555 fra de italienske
besiddelser og Nederlandene, 1556 fra Spanien med kolonierne.
Til at styre dette Europas mægtigste og mest omfattende
rige besad F. en kraftig, hensynsløs vilje, en umaadelig
arbeidskraft og en alvorlig følelse af sit store ansvar;
men forbundet hermed var et umætteligt magtbegjær og
en d^^b religiøsitet, der gjorde ham fanatisk og intolerant
mod alle gjenstridige, som satte sig op mod hans og
kirkens vilje. I sit styre gjennemførte han den strengeste
centralisation, i sin politik stillede han sig i spidsen for
den katolske reaktion mod det protestantiske Europa;
men paa begge punkter led han skibbrud, hans formaal
oversteg baade evner og magi midler; med grundighed
satte han sig ind i alle detaljer og fik skriftlige
indberetninger om alt, men følgen blev mangel paa overblik og
en skjæbnesvanger langsomhed i hele forretningsgangen;
med glødende energi styrtede han sig ind i kampen mod
protestanterne, men Spaniens kræfter knustes mod
Nederlandenes og Englands kyster. Efter sin fader arvede F.
krigen med Frankrige, der endte heldig ved freden i
Câteau-Cambrésis 1559, hvorefter F. egtede Henrik H’s
datter Elisabeth af Valois. Albas blodige undertrykkelse
af Nederlændernes rettigheder og religionsfrihed hidførte
derpaa deres berømte frihedskrig (1572—1648), og da F.
splittede sine kræfter ved samtidig at angribe England,
led armadaen (s. d.) det store nederlag 1588, som for
stedse knækkede Spaniens sjømagt. Forøvrigt blandede
F. sig uden synderligt held i de franske religionskrige og
støttede den katolske liga mod Henrik IV. Derimod
beseirede F. flere gange tyrkerne, saaledes i sjøslaget ved
Lepanto 1571, og 1580 erobrede han Portugal som
dattersøn af Emanuel den store. Ved de mange krige
ruineredes Spaniens velstand, F.s tyranni underkuede den
borgerlige frihed, inkvisitionen den religiøse, kjetterne
blev brændt, og de vindskibelige morisker underkuet.
Resultatet af F.s politik var Spaniens aandelige og
materielle ruin, og han følte det selv; i sine sidste aar pintes
han af mismod over sine mislykkede planer foruden af
legemlige lidelser, men han bar alt med taalmodighed
og den mørke indesluttethed, som var ham eiendommelig.
I sit fjerde egteskab med den østerrigske erkehertuginde
Anna havde F. sønnen F. 111. [Litt.: Prescott, «History
of the reign of Philip II» (3 bd. 1859); Forneron, «Histoire
de Philippe II» (4 bd. 1881—82)]. — 3. F. Ill (1578—1621),
konge i Spanien 1598—1621, ovenn.s søn, fik en god
opdragelse, men var viljelos og svag; overlod regjeringen til
sin yndling, hertugen af Lerma; de fleste af moriskerne
blev fordrevet; handel og akerbrug sank i stedse dybere
forfald. — 4. F. IV (1605 — 65), konge i Spanien 1621 — 65,
ovenn.s søn; besad ikke faa kundskaber og interesser,
men var forlystelsessyg og indolent; yndlingsregimentet
hver — (t) jeder; (hver tredje)
alle drei — (e) every (body), (h. især)
each; (h. for sig) separately,
severally, individually — (f) (sb)
chacun: (adj) chaque; tout; (handen)
de deux . . . l’un; tous les deux
(ans).
hverandre — ® sich, einander
- (g) each other, one another —
(f) les uns les autres; se.
hverdag - ® Werkel-,
Wochentag m - (e) week day — (f) jour
(m) ouvrable, ouvrier, j. de la
semaine.
hverdags(lig) — (t) alltäglich
— @ every-day, commonplace;
trite, trivial - (f) de tous les jours,
ordinaire; journalier, quotidien;
banal, trivial, hverdagslighed
— ® Alltäglichkeit f — (e) ti’ite-
ness, triviality — (f) caractère (m)
banal; trivialité, banalité f.
hverken sb (hvergarn) — ®
Beiderwand n, Petermann m.
halbwollenes Zeug n - (s)
linsey-wool-sey — (f) droguet m.
hverken—eller - (t) weder
noch - (e) neither-nor - (|)
ni-ni; ne-ni ne.
hvermand se hver.
hverv — ® Auftrag m; (give
en et h.) ogs. beauftragen - ©
charge, task, commission, duties
— (f) commission, charge tâche f;
(give en et h ) charger q de.
hverve - (t) werben - (ogs.
lade sig) enlist (abs ) recruit;
canvass (for votes) - (f) engager (q
pour qc); enrôler, recruter; (ved
magt el. list) racoler, embaucher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
