Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ... - Ordbøgerne: H - hærjing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Finland
202
råtur ikke har bedre. En af de ældste blandt dem er
Pietari Päivärinta (1827—), senere er fulgt Santeri Alkio
(1862-) og Kauppis-Heikki (1862-), begge frodige talenter.
Den moderne, farvemættede nyromantik repræsenteres af
Volter Kilpi (1874—), Joel Lehtonen (1882—) og J.
Linnan-koski, en lyriker med rig fantasi og svulmende farvepragt. —
Historie. F.s forhistorie hviler i mørke. Dets tidligste
beboere ansees for at have været lapper, som i
nomadeflokke gjennemstreifede landet. Først flere aarh. e. Kr.
kom finske stammer tlyttende ind østfra: de eg. finner, som
bosatte sig langs Bottenhavels sydlige kystrand, tavasterne,
som slog sig ned længer østpaa i det nuværende Tavastland
og Nyland, og karelerne, som befolkede de sydøstlige
egne. Disse stammer var hedninger og levede under en
patriarkalsk samfundsforfatning. De stødte sammen med
svenske kolonister, som fra Ålandsøerne udbredte sig i
det sydlige F. Naar svenskerne begyndte at komme til
landet, vides ikke med sikkerhed. Den svenske del af
landets befolkning fik efterhaanden overtaget. F.s politiske
forening med Sverige indlededes med den svenske konge
Erik den helliges «korstog» til landet, angivelig i 1157.
Kristendommen havde imidlertid vanskeligt for at slaa
rod, og svenskernes herredømme stod længe paa svage
fødder. I det flg. aarh. led Sverige meget under indre
stridigheder og formaaede saaledes ikke at yde de oprørske
tavaster og kareler, som indgik forbund med østenfor
boende russiske stammer, nogen alvorligere modstand.
Dette forandredes ved Birger jarls «andet korstog» 1249,
som bragte en ny svensk indvandrerbølge med sig
og gav svenskernes herredømmet i F. Fra denne tid
af oppebar den svenske regjering skat i landet. I det
store og hele formaaede dog de finske stammer endnu i
et par aarh. at bevare sine nedarvede seder, sin sterke
familieorganisation og en uafhængighedsfølelse, som ikke
tillod svenskerne at stramme baandene for sterkt. Sveriges
endelige overherredømme bekræftedes ved
fredsslutningen til Nöteborg 12 aug. 1323, oprettet mellem fyrsten
af Novgorod og kong Magnus Eriksson. Ved Haakon
Magnussøns valg til konge 1362 blev det ved kongebrev
fastslaaet, at herefter skulde ved hver ny kongehyldning
befolkningen ogsaa i «Østerland», som F. dengang og
endnu længe kaldtes, møde ved sine repræsentanter i
lighed med, hvad tilfældet var for rigets øvrige
landskaber og ligestillet med disse. Österbotten regnedes i
middelalderen og langt ind i den nyere tid som tilhørende
det egentlige Sverige. De øvrige finske landsdeles
forbindelse med dette land vedblev imidlertid i aarhundreder
at være temmelig løs. Under Albrecht (1363—89),
Margrethe (1389—1412) og Erik af Pommern (1412 -39) led
F. meget under de store lensherrers tryk og tidens uro.
I Albrechts tid havde saaledes den mægtige Bo Jonsson
Grip indtil sin død (1386) hele F. i forlening, og han
styrede landet, som var det hans eiendom; 1440 fik
rigsforstander Karl Knutsson i forlening «alle slotte og len
i «Østerland», Kastelholms slot og Alands län undtaget»,
og i F. havde han sit støttepunkt ogsaa efterat han 1448
var valgt til konge i Sverige, saaledes at han atter kunde
tage sin tilflugt paa den anden side af Österbotten, da
han 1465 blev afsat. Efter en 25-aarig fredsperiode under
Sten Sture (1470—97) herjedes landet mod slutningen af
dette aarh. af blodige grænsekrige med russerne, navnlig
hærjing—hævd
1495—97. Men ikke før var der indtraadt ro paa denne
kant, før danskerne i Svante Stures rigsforstandertid
(1504—12) begyndte at herje kystbjwne, og ved Sten
Sture den yngres død (1520) faldt F., i lighed med Sverige,
under dansk herredømme. Da Gustaf Vasa reiste kampen
mod det danske vælde, var finske mænd i første række
ved hans side, og efterat Stockholm var erobret tilbage af
svenskerne, varede det heller ikke længe, før danskerne
var forjaget ogsaa fra F. (1523). I de følgende aar blev
reformationen indført, klostrene nedlagdes efterhvert, og
den katolske religion blev trængt tilbage. Samtidig søgte
han landsfaderlig at ophjælpe landet økonomisk,
hvilket særlig kom de nordlige og indre landsdele tilgode,
skattevæsenet ordnedes, næringerne beskyttedes,
Helsingfors blev anlagt 1550, og til oplysningens udbredelse
havde han en god medhjælper i biskop Mikael Agricola
(d. 1557), som ved sine oversættelser fra bibelen og kirkelige
skrifter blev den finske litteraturs grundlægger. Gustafs
regjering betegner kongemagtens udvidelse og lægger
grunden til den indfødte adels magt, hvorved
tyngdepunktet for landets forvaltning og styre for en tid kom
til at overflyttes til F. selv. Et udslag heraf er landets
ophøielse til storfyrstendømme i 1581. Men nu fulgte
en urolige periode, hvorunder landet kom i høiadelens
magt med siegten Fleming i spidsen. Det er den brutale
bondeundertrykkelses tid. Desuden idelige feider med
Rusland. Den indre forvirring tiltog herunder stadig.
Omsider reiste almuen sig i «Klubbekrigen» (1596—97)
til oprør mod sine plagere, brændte adelsgaardene og
for vildt frem. Atter maa Sverige undertvinge det
forarmede og vanstyrede land, og 1599 var oprøret
kvalt i blod. — Under Karl IX (1604—11) begyndte et
nyt afsnit i F.s historie. Høiadelens magt er brudt,
og dens ætter smelter sammen med de svenske;
styrelsens samtlige grene samledes i Stockholm, der indføres
en ensartet beskatning og forvaltning i det hele rige,
samtidig som F. i skinnet fik et slags selvstyre, idet første
gang 1616 en rigsdag samles i Helsingfors for sammen
med kongen at overlægge om landets velfærd. Landets
materielle udvikling gik i det 17 aarh. raskere fremover
end nogensinde. Ved freden i Stolbova (1617) sikredes
grænsen mod Rusland. 1623 oprettedes Åbo hofret; flere
høiere skoler blev grundlagt. Finnerne deltog i stort antal
med svenskerne i trediveaarskrigen; Gustaf Horn var
kongens høire haand, og de finske tropper faar sin del af
byttet, men F. ogsaa sin del af de haarde udskrivninger og
skatter. Den stramme centralisation med Stockholm som
midtpunkt viste sig imidlertid lidet virksom og tillige
vanskelig at opretholde. Formynderregjeringen under
Kristina (1632—54) indsatte derfor Per Brahe som
generalguvernør i F. (1637—40 og paany 1648 — 54) med
udstrakt fuldmagt. I denne reformperiode blev en række
af landets centrale forvaltningsorganer oprettet og talrige
forbedringer indført; bl. a. grundlagdes 1640 universitetet
i Åbo, som længe endog fik sin langt overveiende søgning
fra Sverige. Per Brahe æres som en af F.s velgjørere.
Medens Sverige under Karl X Gustaf (1654—60) laa i
krig med Polen og Danmark, gjorde Rusland et forsøg
paa at erobre Østersjøprovinserne og F. ; faren afvergedes
imidlertid denne gang ved folkets mod og offervilje.
Under Karl XI, som forøvrigt udrettede store ting til at
wüsten — @ ravage, lay waste,
devastate, harry - ® dévastei-, ravager,
détruire; mettre à feu et à sang,
hærjing se hærverk,
hærme (efter) — (î) nachäffen
— (e) mimic; take off (his gestures
osv.) — ® imiter, contrefaire.
hæs — ® heiser — (e) hoarse,
husky-® enroué; rauque; (blive
h.) s’enrouer.
hæsblæsende — (t) ausser
Atem, atemlos — (e) out of breath,
breathless; flurried, bustling — (f)
hors d’haleine, essoufflé; avec
précipitation.
hæshed - ® Heiserkeit f
-(e) hoarseness, huskiness, raucity
— (f) enrouement m; raucité f.
hæsje se hesje,
hæslig - (t) hässlich - © ugly.
hideous - ® hideux, vilain ;
(vanskabt) difforme.
hæslighed - (t) Hässlichkeit f
— (g) ugliness, hideousness — ®
hideur; difformité f.
hæspe, hæspel — ® Docke,
Fitze f. Gebinde n - (e) hank
-® écheveau m.
hæspetræ — ® Garnwinde,
Haspel f - (e) reel — ® dévidoir m.
hætte — ® Kappe, Kapuze f,
Käppchen n — (e) hood, cowl, cap
— ® capuchon m.
hævd - ® Besitz m. Recht (n)
infolge der Verjährung; (in) Ehre(n
halten); (faa h. paa) ersitzen — @
prescription, prescriptive right ;
possession; (keep in) preservation
- ® (acquérir par la) prescription
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
