Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ... - Ordbøgerne: H - hærjing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
hævde-hævert
Finland
204
l)øde paa tidligere tiders vanstyre, navnlig ved at
gjengire bønderne deres jord, blev F. 1695—97 rammet af
en almindelig hungersnød, for hvilken henimod 100 000
mennesl^er, næsten \ 4 af den hele befolkning, faldt som
offer. Landet blev mangesteds lagt saa godt som øde.
Og neppe var det beg3’ndt at komme lidt til kræfter
igjen, før det under Karl XII (1697—1718) blev kastet
ind i den store nordiske krig (1714—21). Udpint,
pest-herjet, brandskattet, halvt uddod for folk var landet
blevet som et hjælpeløst vrag og kunde derfor blive et
let bytte for tsar Peter. Og han indviede sit herredømme
med vildt at lægge øde, hvor hans tropper for frem. F.
var første gang helt erobret af russerne. Den russiske
hærs øverstbefalende, fyrst Galitzin, gjorde dog, hvad
han formaaede for at gjenoprette orden og taalelige
tilstande i landet. Sverige saa sig ikke istand til at sætte
noget ind paa Fs tilbageerobring. Ikke destomindre
nøiede Peter sig ved fredsslutningen i Nystad 1721 med
at indlemme den sydlige del af det længe omstridte
Keksholm län og Viborg med omegn i sit rige, medens
resten blev givet tilbage til Sverige. Merkværdig hurtig
kom den seige og hærdede befolkning materielt atter til
kræfter. Men F. var blevet en spillebold mellem Rusland
og Sverige og mellem dettes partier indbyrdes. I
Stockholms stænderforsamlinger, hvor «hatterne» og «huerne»
stredes om overtaget, formaaede finnerne ikke at spille
nogensomhelst rolle. Desto virksommere var de inden
sit eget land. Her udbredtes nu gjennem sproget
svensk indflydelse som ikke i nogen tidligere tid. Og
sammen hermed spirer i det skjulte
selvstændighedstanken, baaret af et magtlystent adelsparti. Keiserinde
Elisabeth nærer disse planer, idet hun udkastede
tanken om F.s forening med Rusland som særskilt stat.
Efterat F. i den følgende tid havde gjennemgaaet en
frugtbar og styrkende økonomisk fremgangsperiode under
Gustaf III (1771—92), kom planen om en løsrivelse fra
Sverige og dets egenraadige konge atter frem, dennegang
optaget og ledet af den finske adelsmand Göran Magnus
Sprengtporten, som fra 1779 intrigerede for sagen i
Rusland. 1788 stiftedes af finske og svenske officerer og
adelsmænd en formelig sammensvergelse mod kongen,
det saakaldte Anjalaforbund (s. d.). Den 21 feb. 1808
lod keiser Alexander af Rusland sine tropper uden
krigserklæring rykke ind i F. For sidste gang havde
det finske folk anledning til at aflægge et vidnesbyrd
om sin troskab mod Sverige. Mindet herom og om en
række tapre bedrifter lever i Runebergs sang. Men
udfaldet maatte paa forhaand være givet. Det var Ruslands
urokkelige beslutning definitivt at bemægtige sig F. Det
haardnakkede forsvar, befolkningens vægring ved at sverge
tsaren troskab, dennes forsonlige sindelag og
Sprengt-portens forsikring om, at det finske folk alene kunde
vindes ved, at dets frihed blev opretholdt, bevirkede
imidlertid, at tsaren paa landdagsmødet i Rorgå 29 mars
1809 aflagde høitidelig forsikring om, at han i egenskab
af F.s storfyrste, en titel, han herefter antog, bekræftede
og stadfæstede landets grundlove, religion og stændernes
og de enkelte borgeres privilegier og rettigheder.
Landdagen svor derefter sin nye tsar-storfyrste troskab og
lydighed; og da Alexander 19 juli 1809 afsluttede
landdagens forhandlinger, udtalte han, at det finske folk var
løftet op blandt nationernes tal. Ved freden i Fredrikshamn
17 sep. s. a. underskrev Sverige afstaaelsen af det hele F. og
Ålandsøerne. Under selve denne landdag og
umiddelbart efter blev linjerne for landets forvaltning optrukket.
En finsk centraladministration, fra 1816 kaldt
keiserligt senat, blev indsat; det blev vedtaget, at landets
indtægter kun skulde anvendes for dets egne formaal,
hæren blev saa godt som opløst, og en rigsbank
besluttedes oprettet. 1812 blev Helsingfors erklæret for landels
hovedstad, og hertil flyttedes 1819 den centrale
administration og 1828 (efter Åbos brand) universitetet. 1811
—26 var der i St. Petersburg en egen «komité for de
finske anliggender». Efterhaanden laa Alexander 1 (d. 1825)
sterkere under for reaktionens magt, og dette fik
bet^^d-ning for hans forhold til F. Landdagen blev ikke mere
indkaldt, saalænge han levede. En hel mængde reformer,
der udkrævedes for landets materielle opkomst, kom
derved til at staa i stampe. Denne reaktion fortsatte
at virke under Nikolai 1 (1825—55). Han underskrev
vistnok efter endel nølen regentforsikringen om at ville
opretholde F.s forfatning, men allerede aaret efter sendte
han den finske komité hjem. Gensurtvang indførtes i F.1829,
og landdagen blev under hele hans regjering overhovedet
ikke indkaldt. Generalguvernørerne A. Zakrevski (1823
— 31) og fyrst A. Mentchikov (1831—55) udøvede en magt,
som kunde kaldes despotisk. Disse politiske forhold
for-maaede dog ikke at kvæle hverken det aandelige eller
det materielle liv. F. fik i denne tid en litterær og
videnskabelig guldalderperiode, og dets økonomiske vekst
tog fart som aldrig før. Det tryk, som rugede over
folket, lettedes først, efterat Alexander 11 (1855—81)
havde besteget tronen, og den orientalske krig (1853 — 56)
var afsluttet. Under krigen led ogsaa F. Bomarsund
fæstning paa Ålandsøerne blev ødelagt aug. 1854,
Svea-borg bombarderedes aug. 1855, og den største del af F.s
handelsflaade gik tabt. Men snart skulde der atter blusse
en friskere luft over landet. Allerede vaaren 1856
aflagde Alexander Il et besøg i storfyrstendømmet, 24 mars
oplæste han personlig i senatet sit saakaldte
reform-diktamen. Dette indviede en politisk gjenfødelsestid for
F.: 1857 gjenoprettedes den finske komité i St. Petersburg,
1858 paabegyndtes anlægget af landets første jernbane,
1862 fik det eget m3mtsystem, 1863 oprettedes det første
lærerseminarium, 18 sep. s. a. aabnedes af keiseren
personlig landdagen, som ikke havde været i virksomhed
siden 1809, og i trontalen blev det lovet atter at
sammenkalde den om tre aar i reformeret sammensætning. Ved
sprogforordningen af 1 aug. 1863 blev finsk erklæret
ligeberettiget med svensk, en for folkeoplysningen
epokegjørende beslutning. 1877—78 deltog F. med hæder i
den russisk-tyrkiske krig, og ved lov af 18 dec. 1878 blev
almindelig vernepligt indført i landet. Denne kraftige
udvikling havde hidtil væsentlig været baaret af det
svenske parti (svekomanerne), der byggede paa de
dannede klassers, navnlig embedsstandens og adelens gamle
svenske kultur. Fra 1877—78 maatte man ogsaa regne
det finsktalende parti, ledet af professor Forsman (senere
adlet under navn Yrjö Koskinen), som en
medbestemmende faktor i den indre politik. Sprogstriden førte
imidlertid til en dyb og svækkende splittelse inden F.s
folk (se Fenn omaner). Ogsaa Alexander 111 (1881 — 94)
f; (vinde h.) s’autoriser, faire ses
épreuves.
hævde — ® beiiaupten — (e)
maintain, assert, upliold ; Iiold
(one’s own) - (F) soutenir,
maintenir, défendre, faire respecter ;
(se) faire valoir.
hævdelse ~ ® Behauptung f
- (e) assertion — (f) maintien m,
défense f.
hævdvunden — ® verjährt,
(alt)hergebracht, herkömmlich —
@ prescriptive, vested, (fig )
time-honoured, old established - (f)
passé en coutume (en usage); établi;
(généralement) reçu, reconnu;
traditionnel.
hæve — (t) (er)heben ; (h.t over)
erhaben ; (sig, deig) aufgehen - ©
raise; (fjerne) remove; (forlovelse)
break off; (strid) settle; (møde)
dissolve, (session) adjourn;
(stem-men) ogs. elevate; levy (duty on);
receive, draw (money), cash (a
check); laud (to the skies), extol
(to the clouds); (sig) rise, swell,
(fjeld) tower, rear themselves; (sig
over) rise superior to; (h.t over)
ogs. above, beyond (all doubt) —
(f) (é)lever, (høine) ogs. hausser;
(h.t over) au-dessus de; ogs. porter
(aux nues); (penge) toucher; (op-)
ogs. écarter; faire cesser, faire
disparaître ; (forlovelse) rompre ;
(strid) ap.niser.
hævelse — (t) Geschwulst f
-© rising, swelling, tumor - ©
enflement m; enflure, tumeur f.
hævert - ® Heber m - © &
(g) siphon m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
