Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finlay ... - Ordbøgerne: H - hævn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
206 Finlay—Finmarkens amt
206
hei
den regnes omhyllende uden at gaa indom fjordene.
Dets hovedudstrækning er vest—øst, og kysten har sin
hovedretning fra vest mod øst i en svag mod nord
konveks bue. Det nordligste punkt er Knivskjælodden (nær
Nordkap), 71 ° 11’ n. br., og det østligste punkt er
Horn-øen ved Vardø, 20° 26’ 34" øst for Kristiania. Mod vest
grænser amtet til Tromsø amt, mod syd til Finland, mod
sydøst til Rusland, og mod nordvest, nord og nordøst
vender det ud mod Nordishavet. Kysten er indskaaret
af mægtige fjorde, der for det meste har retning fra nord
mod syd (Altenfjorden, Porsangerfjorden, Laksefjorden og
Tanafjorden), medens Varangerfjorden har retning fra øst
mod vest. I den vestlige del af F. (Vestfinmarken) ligger
der store øer udenfor kysten og i fjordgabene (Stjernøen,
Seiland, Sørøen, Kva]øen, Rolfsø, Ingø, Hjelmsø, Magerø
m. fl,), undtagelsesvis med en skjærgaard udenfor som
ved Ingø, Hjelmsø og Magerøen. Som regel er der ingen
skjærgaard udenfor den veirhaarde finmarkske kyst,
specielt er Østfinmarken fra Nordkap og østover ganske
uskjermet mod Ishavets barske storme. Fjeldene er i
Vestfinmarken ved kysten gjennemgaaende af betydelig
høide, tildels dækket af evig is og sne, som
Øksfjord-jøkelen (1166 m.) paa grænsen mod Tromsø amt og
Seilandsjøkelen (1075 m.) sydvest for Hammerfest; de
falder som regel steilt i havet og danner de saakaldte
næringer. I Østfinmarken er fjeldenes gjennemsnitshøider
mindre og kysten ikke saa steil. F.s indre er stort sect
en mægtig fjeldmark (fjeldvidde), der ligger paa en
gjen-nemsnitshøide af 5—600 m., afbrudt af enkelte høiere
fjeldpartier, saaledes af den mægtige række Gaisser
(fjeldtoppe) ved Porsangerfjordens bund, der naar op i høider
over 1100 m. (Cokka Rassa 1131 m.). F.s indre er
gjen-nemskaaret af et indviklet vandsystem med en
uendelighed af vande og vasdrag, der samler sig i de 2 mod nord
flydende mægtige vasdrag Kautokeino—Altenelven og
Karasjok—Anarjok—Tanaelven foruden mange mindre.
F.s fladeindhold kan endnu ikke opgives med nogen
synderlig nøiagtighed, da der gjenstaar store dele (nær
halvparten) af amtet, der endnu ikke er kartlagt.
Fladeindholdet angives da ogsaa med forskjellige tal fra 46 405
til 48 586 km,’-^ Til sammenligning anføres, at Ruskerud
amt er 14 817 km."-^, at de 5 amter: Smaalenene,
Akershus, Ruskerud, Jarlsberg og Larvik samt Rratsberg
tilsammen er 41 694 km.^, at Danmark er 38 279 km.’^,
Schweiz 41 346 km."- Videre anføres, at herrederne
Kautokeino (7390 km.’^) og Karasjok (8860 km.2) hvert for sig
er adskillig større end Akershus amt (5224 km.^).
Refolk-ningen var (1900) 33 387, deraf bybefolkning 6879
(Hammerfest, Vardø, Vadsø) og landbefolkning 26 508. Regnes
arealet til 48 586 km.^ skulde der saaledes blive 0.55
indb. pr. km.^ Af landbefolkningen er 4162 eller ca. 18
pet. kvæner og 9538 eller ca. 36 pet. finner (lapper).
Desuden er der af blandet norsk-finsk-kvænsk herkomst
5141. Af ren norsk befolkning i landdistrikterne bliver
der saaledes kun igjen 7667. Af den kvænske
landbefolkning er det kun 800, der taler væsentlig eller
udelukkende norsk, af den finske kun 828. 1471 af
landbefolkningen er født udenfor landets grænser, deraf 1117 i
Finland, 242 i Sverige og 93 i Rusland. Af
bybefolkningen er 1244 eller ca. 18 pet. kvæner og 34 eller 0.5
pet. finner. — Finnerne (eller, som de i den senere tid
med et svensk navn ofte benævnes, lapper), der hører til
den finsk-ugriske folkestamme, er F.s ældste indvaanere.
De stod, saalangt historien gaar tilbage, i skatteforhold
til de norske konger, men ogsaa til Rusland og senere
til Sverige. F’ra midten af det 13 aarh. begyndte først
nordmænd at bosætte sig i F.; i 1307 anlagdes Vardøhus
fæstning. Først fra den store nordiske krigs tid, fra første
halvdel af det 18 aarh., begyndte kvænerne at indvandre
fra Finland. Nedenstaaende tabel viser folkemængdens
og de forskjellige nationaliteters bevægelser i F,
Aar. NordmuMid. I Finner I (lapper). Ivvæner.
1567 3 070 840 1 —
1667 2 110 1 130 —
1767 1 800 3 650 | —
1845 4 494 6 541 | 1692
1875 12 891 7 008 | 4 286
1891 15 360 7 881 5 929
Det vil heraf sees, at antal nordmænd gik nedover
i tiden 1567 til efter 1867 for saa igjen at vokse.
Dette hænger sammen med, at handelen paa F. i tiden
fra 1562 til 1787 var monopoliseret paa
bergensk-hanseatiske hænder. Nedgangen i denne periode var
saa sterk, at regjeringen søgte at bøde herpaa og skaffe
arbeidshjælp til fiskeværene ved en række forordninger
og reskripter, hvori betlere forgjældede folk og
sedelig-hedsforbrydere forvistes til F. Amtmand Schort skriver
saaledes i 1667: «dersom de have formange piger og
drenge i tugthuset i Kjobenhavn, da kunde vel nogle
hidsendes, at landet kunde blive bebygget og formeret.»
1 1787 blev handelen atter fri, og den norske befolkning
øgede straks. Først i 1810 ophørte imidlertid de finmarkske
fiskevær at være forvisningssteder for forbrydere.
Finnerne (fjeldfinnerne) hører mest hjemme i Kautokeino
og Karasjok. De er for det meste endnu nomadiserende
og lever af og med sine ren, hvoraf der inden amtet ialt
findes 74 383 stkr. Foruden de egentlige fjeldfinner tales
der ogsaa om sjøfinner, der er bosat ved kysterne, og
elvefinner, der bor ved vande og vasdrag i det indre.
Kvannerne bor mest i Sydvaranger og kolonivis i Alten
og Talvik. Den norske befolkning bor ved kysten og i
bj^erne. Tidligere boede den finmarkske befolkning
udenfor byerne mest i jordgammer (fjeldfinnerne i telte); nu
afløses jordgammerne mere og mere af træhuse. (Jfr.
Finner.) — F.s og altsaa Norges grænser mod Finland og
Rusland var længe ubestemte og blev først fastslaaet i sin
nuværende retning ved grænsereguleringen af 1751 mod
Finland, der dengang hørte til Sverige, og af 1826 mod
Rusland. Det gamle Finmçrk, hvis indvaanere (finnerne)
svarede skat til Norge, havde adskillig større udstrækning
end det nuværende F. og strakte sig østover forbi
Kolahalvøen til Kandalaks ved Hvidehavet. Samtidig med at
finnerne svarede skat til Norge, skattede de ogsaa til
Rusland (og Sverige). De forskjellige indlandsdistrikter blev
da ogsaa lige til forannævnte grænsereguleringer betragtet
som fælleseie dels mellem Norge og Sverige (Finland),
saaledes Kautokeino og Karasjok, der nu er norske, og
Utsjok, der nu er delt mellem Norge og Finland, dels
mellem Norge og Rusland, saaledes Sydvaranger, der nu
- (t) Hochgebirge n - © the (high)
mountains — ® haute montagne f.
høiforræderi — ® Hochverrat
m — @ high treason — (f) (crime
(m) de) haute trahison f.
høi-kant: (stille) paa h. ® auf
die, der Hochkante - © on edge,
edgewise, on its narrow end — ®
de chant, høilys: ved h. dag
- (î) am hellen, lichten Tage —
@ in broad day-light — ® en plein
jour (midi), høimesse - ®
Vor-mittagsgottesdienst m, (katolsk)
Hochamt n — © morning service ;
high mass — ® office (m) du
matin, (katolsk) grandmesse, messe
(f) haute (cardinale). høimodig
— (t) grossmütig — © high-minded,
magnanimous — (f) magnanime,
høimodighed — ® Grossmut f
— @ magnanimity- (f) magnanimité
f. høirød - (t) hochrot - ©
high-red ^ ® (d’un) rouge vif,
ponceau, (om ansigt) rubicond,
høirøstet — ® laut - © loud,
vociferous — (f) qui a le verbe
haut, (par trop) bruyant.
høi-sangen — ® das hohe Lied — ©
Canticles — (f) cantique (m) des
cantiques, høisindet se høimodig.
høiskole — (t) Hochschule f —
© university, academy – ®
université f. collège m. høislette
— (t) Hochebene f - © high level,
plateau, table land - (f) plateau
m, plaine (f) élevée, høitravende
— ® hochtrabend - ©
high-flown, bombastic, grandiloquent,
sounding, specious; tall (talk,
fustian) — (f) emphatique, ampoulé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
