Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finlay ... - Ordbøgerne: H - hævn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Finlay—Finmarkens amt
206
underskrev regenterklæringen og regjerede i begyndelsen,
med grev F. Heiden som generalguvernør (1881—97), i
liberal aand. Fra 1885 aabnes imidlertid et felttog i
den russiske presse og i historiske verker mod F. og
dets selvstændighed. Selve grundlaget for F.s
forfatningsmæssige særstilling blev forsøgt undermineret.
F.s postvæsen blev 1890 sat under russisk kontrol,
den finske komité i St. Petersburg opløst 1891, et græsk
katolsk erkebispedømme oprettet i Viborg 1892. F.s
første politiske kraft og den dygtigste forkjæmper for
dets forfatningsmæssige rettigheder, senator Leo Mechelin,
var 1890 blevet tvunget til at nedlægge sit embede.
Stemningen paa landdagen 1891 og 1894 var som følge
af disse forhold yderst trykket. Nikolai Il’s
regjerings-tiltrædelse 1 nov. 1894 syntes imidlertid at indvarsle
Ij^sere tilstande. Tsaren undertegnede faa dage efter sin
regentforsikring ligeoverfor F.; i Rusland var de
pan-slavistiske angreb paa F. indstillet, og pressecensuren blev
mildnet. De bitre indre partistridigheder som følge af
sprogkampen var under trykket af den fælles fare i de
sidste aar blevet sterkt afdæmpet. Landet syntes at gaa
roligere tider imøde. Da kom ganske overraskende den
keiserlige forordning af 19 juli 1898, som paabød
landdagen ekstraordinært indkaldt for bl. a. at bringe den
finske vernepligtslov i «overensstemmelse med de for
keiserriget gjældende love». Allerede dette var et
ilde-spaaende indgreb i landets selvstyre. Men værre skulde
det blive, da den doktrinært panslavistiske og
hensynsløse general N. Bobrikov høsten s. a. blev udnævnt til
F.s generalguvernør. Kursen var ikke til at tage feil af,
og landet skalv i uro. Det blev snart klart, at
hærord-ningsforslaget i landdagen vilde støde paa samdrægtig
modstand. Man besluttede derfor fra russisk side at
rette et slag mod F. Dette skede ved manifestet af
15 feb. 1899, et skridt, der betød et statskup.
Lov-givningsretten overflyttedes herigjennem til russiske
myndigheder, og F. blev uden videre berøvet en række
af sine i forfatningen tilsikrede organer. Der blev fra
F. indgivet til tsaren en adresse med henimod 523 000
underskrifter; den støttedes af en petition fra 1050
samtidige berømtheder i alle lande; en deputation paa 500
medlemmer fra alle F.s kommuner indfandt sig i
Petersburg. Men tsaren negtede at modtage enhver
henvendelse i sagen. Imidlertid skaltet og valtet Bobrikov i
landet efter behag: pressen underkastedes stedse
strengere bestemmelser, politikontrollen skjærpedes,
forsamlingsfriheden blev ophævet, spioner lurede i hver krog.
Embedsverkets, universitetets og skolernes russificering
forberedtes. 12 juli 1901 udfærdigedes en ny
vernepligtslov, som tilintetgjorde den finske hærs selvstændighed
og gjennemførte det russiske militærsystem i F. 26 mars
1903 blev Bobrikov udnævnt til diktator og øverste chef
for forvaltningen. Et energisk undertrykkelsessystem
blev nu sat iverk ligeoverfor enhver ytring af opposition.
De mange militærnegtere deporteredes, og landets ledende
mænd udvistes i stort tal, hvorhos den frivillige
udvandring øgedes saa voldsomt, at hele sogne affolkedes. Alt
tydede paa, at F. skulde udslettes af staternes tal.
Fortvilelsen sænkede sig over landet. 16 juni 1904 blev
Bobrikov skudt af en ung student, E. Schauman. Han
var uden medskyldige, men hvert hjerte i landet slog
hævn—høi
for «befrieren». Imidlertid var den russisk-japanske
krig udbrudt i feb. 1904. I Rusland fik man nu andet
at tænke paa, reaktionens magt svækkedes ogsaa til F.s
fordel. Landdagen blev ordinært indkaldt i dec. s. a., og
de udviste fik adgang til at vende tilbage, pressen
tilstodes en smule større frihed. Ved landdagsvalgene
smeltede det svenske og det ungfinske parti sammen til et
«konstitutionelt» parti, som seirede over
gammelfennoma-nerne. Arbeiderpartiet, som havde gaaet over til
socialismen, traadte i forbindelse med de revolutionære i
Rusland. Da generalstreik udbrød i Rusland i okt. 1905,
fandt dette støtte i F., hvor ogsaa en «storstreik»
omfattende alle arbeidsgrene blev gjennemført 30 okt.—6
nov. s. a. Landet rystedes af en anarkisk revolutionær
krise. 1 Helsingfors herskede i et par uger den saak.
«røde garde». Generalguvernøren, den forøvrigt moderate
Obolenski, der havde efterfulgt Bobrikov, blev tvunget
til at tage afsked, og senatet nedlagde sit hverv. Nu
sammentraadte en delegation af konstitutionelle
land-dagsmænd i Helsingfors og affattede en redegjørelse for
landets stilling til tsaren. Denne godkjendte i et manifest
af 4 nov. 1905 de deri fremholdte synsmaader,
suspenderede Februar-manifestet af 1899 og gav senatet i opdrag
at udarbeide udkast til en række n3^e
forfatningsbestemmelser. L. Mechelin traadte atter i forgrunden. 20 juli
1906 udfærdigedes der nye valg- og forfatningslove, som
med et slag gjorde F. til et radikalt demokrati. 18 sep.
1906 afsluttedes den sidste finske stænder-landdag. Udover
vinteren 1906 organiseredes partierne til de nye
land-dagsvalg, som fandt sted i mars 1907. I det nye kammer,
som sammentraadte 23 mai s. a., fik det socialistiske
parti ca. 80 af 200 pladse. Mange af disse indtoges
ogsaa af kvinder, som har aktiv og passiv valgret lige
med mænd. [Litt.: L. Mcchelin, «F.s grundlagar» (1891);
M. G. Schybergson, «F.s historia» (2 udg. 1903); C. V.
Nyholm, «F.s stilling i det russiske keiserrige».]
Finlay [fînlê], George (1799 — 1875), eng. historiker ;
deltog som ivrig filhellen i grækernes frihedskamp, blev
derefter i Athen, hvor han var «Times» korrespondent.
Studerede grundig Grækenlands historie, kunst og topografi
og skrev en række verker om Grækenlands historie; disse
samledes efter hans død til «History of Greece from its
conquest by Rome to the present time» (7 bd., Oxford 1877).
Finlierne (Lierne) benævnes de vidtstrakte skogmarker
(ca. 3000 km.^) øst for Snaasen og Grong 1 Nordre
Trond-hjems amt indover mod den svenske grænse. De store
skogvidder er opfyldt af vande, tildels af betydelig
størrelse (Limingen, Tunnsjø, Laksjøen, Lenglingen m. fl.).
Vandene, der dels flyder til Namsen og dels østover til
Sverige, ligger paa høider mellem 341 til 510 m. o. h.
Fjeldene hæver sig til 1390 m. (Hartkjølen) i øst og 1337 m.
(Blaafjeld) i syd. Fra Grong fører hovedvei langs
Sand-døla østover til Nordli kirke, hvor den deler sig i en
gren, der fortsætter mod øst til Frostviken i Sverige og
en gren mod syd til Sørli annekskirke i Norge. Af
Liernes befolkning (ca. 1600) opgives 8 at være finner og 200
at være svenskfødte. (Se forøvrigt under Lierne herred.)
Finmarkens amt (det gamle Finmark, d. e. finnernes
bosted) er Norges nordligste og største amt. Amtet, der
i sin helhed ligger nordenfor polarcirkelen og øst for
Kristiania meridian, har en 590 km. lang kystlinje, naar
hævn — ® Rnche f - ©
revenge, vengeance - (f) vengeance f.
hævne — ® rächen — @
revenge, avenge ; (h. sig) be revenged,
avenge one’s self, take vengeance
(upon); it brings its own
punishment — (f) venger; (sig) upers.
porter sa peine en soi.
hø - ® Heu n - (e) hay - (ÎD
foin(s) m pl; (faucher) l’herbe f.
høonn - ® Heuzeit, -ernte f -
(e) hay-making season, (the press
of) hay-harvest — (f) saison des
foins; (temps (m) de la) fenaison
f. høsaate - (t) kleine
Heudieme f — @ hay-cock — (g
meu-lette f.
høflig — (t) höflich, artig — (e)
polite, courteous, civil, urbane —
(f) poli.
høflighed - ® Höflich-, Artig
lieit f — © politeness, courtesy,
civility, urbanity — ® politesse;
(pl) des civilités f, des
compliments m pl.
høg — (t) Habicht m — ©
hawk — ® (hønse-) autour;
(spurve-) épervier m.
høi se høide, haug.
høi - ® hoch; (lyd) laut - ©
high, lofty; (af vekst) tall; (om
Ijd) loud; advanced (age); (i det
h.este) at most, at best; (h.t) (love
one) well, dearly — ® haut, elevé;
grand; éminent; (avoir dix mètres)
de hauteur; (âge m) avancé; (idet
h.este) tout au plus ; (paa sit h.este)
à son apogée, au comble, høiagte
— ® hochachten — © esteem highly
— (g estimer, respecter, høifjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
