Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjeldbeiter ... - Ordbøgerne: I - immoralité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Fjeldbeiter—Fjeldrype
254
o. s. v. Den øverste del af en f.-kjede kaldes ryggen
eller, hvis den er smal, kammen. En forsænkning i
ryggen kaldes et pas eller et skar. F.s dannelse.
F. bestaar af foldede bergarter. Foldningen er fremkommet
ved f.-kjededannelse, hvorved bergarter med horisontal
lagning langsomt skyves sammen i store folder og hæves
ofte flere tusen meter i veiret. Forklaringen heraf har
man søgt i jordens afkjøling og den i forbindelse dermed
staaende volumformindskelse; paa grund af denne maa
den ydre faste skorpe slaa rynker. — Mange f. er
opbygget af vulkaner, idet der over eruptionskanalen sker en
ophobning af vulkansk materiale, aske, lava o. s. s. —
Massiverne skylder hyppig sin dannelse kun forvitring,
erosion og denudation (s. d.); men ofte kan de ogsaa
for en større eller mindre del være fremkommet ved
forkastninger og i forbindelse hermed en forskyvning eller
hævning af de ved forkastningerne dannede bjergstykker.
Fjeldbeiter kaldes de fjeldstrækninger, der ligger
saaledes til, at deres plantevekst kan nyttiggjøres ved
beitende husdyr. Beliggenheden kan være høiere eller
lavere, men er som regel over bebyggelsen.
Planteveksten kan ofte synes meget sparsom, men afgiver ikke
desto mindre et meget sundt og næringsrigt foder, rigt
paa aromatiske stoffe. Der findes umaadelige strækninger
i Norge af saadanne f., og udnyttelsen er ikke altid helt
rationel eller fuldstændig. Da deres afstand fra de
bebyggede strøg ofte er betydelig, har deres udnyttelse fremkaldt
den saakaldte sæterdrift (se Sæter). De høiestliggende
f. udnyttes tildels ved tamren, de noget lavere liggende,
men meget bjergfulde er bedst skikket for gjeter, andre
mere afsidesliggende passer bedst for sauer. De f., der
tilgodegjøres ved melkekjør, ligger dels over dels under
trægrænsen. Af bygder, der er i besiddelse af særlig
rige f., kan nævnes nordre Østerdalen, Gudbrandsdalen,
Valdres, Hallingdal og Telemarken. Men ogsaa i det
norden- og vestenfjeldske er der en rigdom af f.
Fjeldbirk (hot.), se Birk.
Fjelde. 1. Jakob H. G. F. (1859—96), n.-amer.
billedhugger, født i Aalesund, studerede under Bergslien og
siden i Rom. Kom til Amerika i 1887 og bosatte sig i
Minneapolis, Minn. Blandt hans mange arbeider kan
nævnes «Vaaren» og «Sabinerinden», samt vellykkede
portrætbuster. Hans vigtigste arbeider i Amerika er
«En læsende kvinde» i Minnapolis offentlige bibliotek,
Minnesotas soldatermonument paa slagmarken ved
Gettysburg, «Hiawatha og Minnehaha», Ole Bull-monumentet
i Minneapolis og en mængde portrætbuster. Han døde lige
efter udførelsen af Ole Bull-monumentet. — 2. Herman O.
F. (1866—), foreg.s broder, n.-amer. læge, født i Aalesund,
udvandrede til Amerika 1889. Bosat i Abercrombie,
Nord-Dakota. F. er historisk samler og har gjort sig
fortjent ved sit ihærdige arbeide for norskhedens bevarelse
i Vesterheimen. Har bidraget til at gjøre norsk kunst
og norske kunstnere kjendt i Amerika.
Fjeldfinner, se Finner.
Fjeldflok (polemonium cæruleiim), en urtagtig plante
med finnede blade og store, oftest vakkert blaa blomster
i topformig blomsterstand. F. er vildtvoksende mange
steder i Norge og nordover lige til Nordkyn. Den er ogsaa
en meget alm. dyrket prydplante i haver. Paa Bugønes
i Sydvaranger vokser ogsaa en anden art, den lille, høi-
immoralité—imod
arktiske p. pulcheUiim, særlig kjendt for sine blomsters
skjønhed.
Fjeldflokfamilien (polemoniaceæ), plantefamilie med
sambladede, regelmæssige femtalsblomster og treklappet
kapselfrugt. Bladene spredte, uden akselblade.
Indeholder ca. 150 arter med væsentlig udbredelse i
Nordamerika. Herhen flere prydplanter, som fjeldflok
(polemonium), phlox, c o b æ a og g i 1 i a (s. d.).
FjeldfraSj se Jerv.
Fjeldgaas, se Gaaseslegten.
Fjeldgrævlinger el. klippegrævlinger (hyracidæ),
familie af de upartaaede hovdyr; eiendommelige smaa
dyr, som holdtes for gnavere, indtil Guvier paaviste deres
slegtskab med næsehornene. Minder i udseende om
murmeldyr; bredt, fortil tilspidset hoved med kløftet
overlæbe, smaa, fremstaaende øine og meget smaa øren; kort
hals, kort tyk krop, haaret af tynde, lave lemmer;
forlemmerne har 4, baglemmerne 3 tær, forbundet helt ud
med en fælles hud og forsynet med smaa hover; kun
baglemmernes inderste taa bærer en liden klo, saalegjængere;
saalerne er klædt med en fast, nøgen hud og ved dybe
furer delt op i elastiske baller; denne indretning tillader
dyrene at hænge fast og løbe omkring paa glatte
klippevægge og træstammer med en lethed, man ellers kun
ser hos visse øgler og frosk. Den lille halestump
indeholder ganske faa, sammenvoksede hvirvler, ryghvirvlernes
antal derimod meget stort, ca. 30, hvoraf 21—22 med
ribben. Pelsen graagul, tæt og silkeblød, mangler
uld-haar. Tandsætning som hos de øvrige upartaaede hovdyr
med visse tilnærmelser til gnaverne; to store, krumme
fortænder med aaben rod i mellemkjævebenet, ingen
hjørnetænder. Tarmen foruden med en stor blindtarm
forsynet med endnu et par blindsække. Planteædende,
livlige, men meget forsigtige og sky dyr. Den største art
er dam an en (hyrax capensis) fra Kap, som bliver 40
cm. lang; den og flere andre arter udbredt i Afrikas
fjelde og stenørkener. En anden gruppe af samme familie
lever i Afrikas indre, som egte trædyr, bygger sine reder
i huller i trærne.
Fjeldjerpe, se Brokfuglslegten.
Fjeldjo, se Rovmaageslegten.
Fjeldkvæg, se Kvægracer.
Fjeldlapper, se Finner.
Fjeldmo, se Vidje.
Fjeldplistra, fjeldplis tre, se Brokfuglslegten.
Fjeldpryd
(cZza-pensia lapponica),
en liden
lynglig-nende plante, som
hører hjemme i
arktiske egne, og
som hos os
vokser paa høifjeldet.
De hvide, noget
voksagtige
blomster er
forholdsvis store og sidder
enlige i spidsen af
blomsterskaftet.
Fjeldrype, se
Rypeslegten. Fjeldpryd (dicipensia lapponica).
immoralité (f) f, immorality
@ immoralitet, usedelighed.
immortal immortel (f)
udødelig, les i.S (D guderne; de
40 medlemmer af det franske
akademi.
immortalize (e),
immortaliser (f) gjøre udødelig; forevige.
immortalité ® f,
immortality © udødelighed.
immortelle (f) f,evighedsblomst,
immortification (?) f,
forstok-kethed.
immortifié ^ forstokket,
immovable (e), immuable (f)
luTggelig, urokkelig, uforanderlig;
(jur.) urørlig. i.S @ urørligt gods.
immunité ® f, immunity @
(skatte)frihed; privilegium; (|) ogs.
uimodtagelighed.
immure © ind(e)mure,
indelukke.
immutabilité (f) f,
immutability @ uforanderlighed,
urokkelighed.
immutable © uforanderlig,
imod (adv) — ® (eim., seinem
Willen) zuwider (sein, handeln),
(aktiv) (eim.) ungünstig, abhold
(sein) - © (have i.) object to, (ikke)
have no objection to, not mind;
(gjøre en i.) act contrary to one’s
will, cross one: (være i.) (aktiv)
not favour — (f) contraire à, en
contradiction (en opposition) avec;
(have noget i.) trouver à redire à,
(ikke) ne pas avoir d’objection à
faire, ne pas s’y opposer ; (være i.)
répugner (être antipathique,
déplaire) à.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
