Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjeldbeiter ... - Ordbøgerne: I - immoralité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
imod- impassibilité
Fjeldstuer er huse opført og vedligeholdt af staten
paa de vanlige høifjeldsovergange, beregnet paa at yde
herberge for færdesfolk. I det sydlige Norge har de fleste
f. ved kommunikationernes bedring og den øgede
reisetrafik udviklet sig til større hoteller, saaledes paa
Haukeli-veien Haukelisæter hotel, paa Hemsedalsveien Bjøberg
skydsstation og hotel, paa Filefjeld Nystuen og Maristuen
og over Dovre Hjerkinn, Kongsvold og Drivstuen o. s. v.
Senest er der nu ved Bergensbanens høifjeldsstationer
Haugastøl og Finse besluttet opført ofl’entlige f. I det
nordlige Norge, hvor afstandene er særlig lange fra bygd
til bygd, og hvor kommunikationerne er mindre gode, er
f. af meget stor betydning. Særlig nævnes Umbugten f.
paa mellemrigsveien mellem Ranen i Nordland og Tärna
i Vesterbotten (Sverige), Graddis f. mellem Saltdalen og
Arjepluog i Norrbotten, Helligskogen f. mellem Skibotn
i Tromsø amt og Karesuando i Finland, samt f. Gargia
Fjeldstuer—Fjerdestanden
256
Fjeldstuer: Gargia fjeldstiie i Alten, Finmarken.
(se billedet), Suolovuobme, Biggeluobal og Mieronjavve paa
veien mellem Alten og Kautokeino, og Skoganvarre mellem
Porsangerfjorden og Karasjok i Finmarken. F., der
sorterer under poststyrelsen, har et aarligt budget paa ca.
14 000 kr. Husene paa flere af f. i det sydlige Norge er
private, medens de i det nordlige Norge overalt er statens
eiendom.
Fjeldsyge, se Bjerg syge.
Fjeldsyre (oxyria digyna), glat fjeldplante, et par
dm. høi, med nyreformede, temmelig tykke blade, som
smager surt. De smaa, grøn- og rødspraglede blomster
danner en rig toplignende blomsterstand i spidsen af et
forlænget skaft. Alm. over hele landet.
Fjeldsæter, sanatorium paa Graakallen, straks
sydvest for Trondhjem, Strinden herred. Til sanatoriet, der
ligger i en høide af 370 m., fører kjørevei (ca. 2 timer)
fra Trondhjem. Ovenfor sanatoriet er en skistue og høiere
op, nær Graakallens top, en turisthytte. F., der ligger
i granskog med glimrende udsigt, især mod syd og øst,
er for Trondhjem, hvad Holmenkollen er for Kristiania.
Fjeldvaag, se Vaageslegten.
Fjeldværøen, 26.46 km.^ stor ø i Filian herred. Søndre
Trondhjems amt. Øen, der ligger nord for
Trondhjems-leden, øst for Hitteren (Hittera), er kuperet med nøgne
aaser op til en høide af 153 m. Kysten, især vestkysten,
er sterkt indskaaret af vaager og bugter. Paa øen, der
ved det trange Knarlagsund er skilt fra den
nordenfor-liggende 0 Ulvøen, bor der 581 mennesker i 84 huse,
væsentlig langs kysten.
Fjeldørret betegner hos os ikke en særegen art ørret,
men kun ørret, som lever i noget høitliggende vande,
hvor fisken i regelen er mere velsmagende og rødere i
kjødet end i lavlandet. Paa dansk er f. derimod navnet
paa røie (salveliiius alpinus).
Fjellstedt, Peter (1802—81), sv. missionær, forestod
1831—35 et presteseminarium for indfødte prester og
lærere i Sydindien i det engelske episkopale
missions-selskabs tjeneste. Da klimaet nødte ham til at vende
tilbage, drog han til Tyrkiet, hvor han 1836—40 arbeidede
i Nærheden af Smyrna. Helbredshensyn og mange
hindringer for arbeidet bevirkede, at han vendte hjem og
blev reiseprest for Baseler-missionsselskabet. Fra 1843
virkede F. overveiende i Sverige. Paa hans initiativ
op-lettedes i Lund 1845 en missionsskole, hvis forstander
han blev. Da den 1856 flyttedes til Stockholm og 1859
til Upsala, opgav han forstanderskabet. Senere ændredes
den til at være en forberedende presteskole, og bestaar
endnu under navn af Fjellstedtska skoian. I sine
senere aar færdedes F. meget paa reiser for at vække
missionsinteresse. 1853 modtog han den teologiske
doktorgrad fra universitetet i Halle. Døde i Upsala. Af hans
skrifter kan særlig nævnes: «Bibeln med förklaringar»
(1849—55, 9 oplag 1886). Hans udvalgte skrifter udgaves
1883—84 i 3 bd.; i 3 bd. findes hans selvbiografi.
Fjelstrup, Søren August (1773—1859), d.
landøkonom og hededyrker, udførte paa sin gaard i
Bingkøbing et stort plantnings- og opdyrkningsarbeide, som
satte tydelige spor i omegnen. Var dertil en flittig
landøkonomisk forfatter, som bl. a. har skrevet «Veiledning
til et godt jordbrug», «Haandbog for den danske
landmand» foruden en mængde afhandlinger, navnlig i
«Tidsskrift for landøkonomi».
Fjenneslevlille, landsby paa Sjælland mellem
Bingsted og Sorø; har en merkelig kirke med tvillingtaarne,
som ifølge sagnet skal være bygget af Asser Rig og
hans hustru, fru Inge, til minde om Absalons og Esbern
Snares fødsel.
Fjerde parti (fourth party), en gruppe i det eng.
underhus, dannet 1880 af Lord Bandolph Churchill (s.d.)
tilligemed A. J. Balfour, Sir John Gorst og Sir Henry
Drummond Wolff, kjæmpede for torypartiets fornyelse
i demokratisk retning og førte en energisk kamp mod
Gladstones politik; opløstes 1884. [Litt.: H. Gorst, «The
f. p.», 1905].
Fjerdestanden. Under den bevægelse, som forberedte
den store franske revolution, opkom benævnelsen
«tredjestanden» paa borgere og bønder i modsætning til de
privilegerede stænder adel og geistlighed. Efter 1830 laa den
politiske magt i Frankrige hos tredjestanden, d. e. hos
den velhavende del af denne, og da især hos bourgeoisiet.
Mellem 1830 og 1848 kom den store besiddelsesløse
haandverker- og landarbeiderstand til bevidsthed om sin
magt og fik ved den alm. stemmerets indførelse 1848
del i statsstyreisen. Det er disse lag af befolkningen,
som nu benævnes f., og som i alle civilicerede lande
gjennem kamp for den alm. stemmeret og ved benyttelsen
af denne søger at hæve sig politisk som økonomisk.
imod (præp) se mod.
imorgen - (t) morgen - ©
to-morrow — (f) demain.
imorges — ® heute (diesen)
Morgen - © this morning — (?)
ce matin.
imp @ djævleunge ; smaadjævel.
impact © drive (presse, støde)
ind, sammen; (sammen)stød, tryk.
impair © svække.
impair (f) (mat.) ulige; (zool.,
bot.) uparret; m, (i spil) ueffen;
bommert ; fiasko.
impalpability ((^ ufølbarhed,
upaatagelighed.
impalpable © ufølbar,
upaa-tagelig.
impalpable (f) fm(delt, -stødt),
impanation © & (f) f, Kristi
legemlige nærværelse i nadveren.
impanel © forfatte (supplere)
listen over (især over jurymænd),
impardonnable ® utilgivelig,
imparfait ® ufuldendt,
ufuldkommen; m, (gram.) fortid.
imparité (f) f, imparity ©
ulighed, uoverensstemmelse.
impark © gjøre til park,
indhegne, (inde)lukke.
impart (S) tildele, meddele.
impartageable (|) udelelig,
impartial © & (f) upartisk,
impartialité (î) f,
impartiality © upartiskhed.
impassable © ufarbar,
ufremkommelig, uoverstigelig (hindi’ing).
impasse (^ f, blindgade; (fig.)
uføre; knibe, faire une i. stikke
(med trumf).
impassibilité (f) f, impassi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
