Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerding ... - Ordbøgerne: I - impassible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Fjerding—Fjällnäs
258
impassible—impediment
Fjerding, maal for ol i Danmark = ^U tønde 34
potter = 32.85 1.; maal for smør i Danmark = tønde
= 56 pund = 28 kg. (jfr. Firkin). F.-vei, ^’’4 gammel
norsk mil = 2823.68 ni.
Fjerdingkar, ældre kornmaal i Norge = ^ 4 skjæppe
= 4.3429 1.; i Danmark = \/4 skjæppe = 4.3475 1. F.-land,
markmaal i Danmark = 1.7238 ar.
Fjernfotografering, se Fototelegrafi.
Fjernsyn, se Hy per metropi.
Fjord, Niels Johannes (1825—91), d. skolemand,
f3^siker og forsøgsleder. Var først omgangsskolelærer og,
efterat han havde gjennemgaaet den polytekniske
læreanstalt, docent ved Kjøbenhavns veterinær- og
landbo-høiskole. Størst betydning har F. havt som forsøgsleder,
forst paa meierivæsenets, senere paa husdyrfodringens
omraade. Han havde et sjeldent greb paa at vælge
praktiske emner og paa at finde kjernepunktet i enhver sag,
nød derfor ubetinget tillid i alle kredse og var kjendt
videnom, ogsaa udenfor sit land.
Fjord, Ved en f. forstaaes en lang, smal, ofte forgrenet
havbugt, som regel med steile klippekyster. I forhold til
liredden er
dybden ofte
betydelig, Hardangerfjorden 800 m.,
Sognefjord en 12 44
m.; men
merkelig nok ligger
den største dybde
ikke ved
mundingen, men noget
indenfor.
Undertiden er det en
moræne, som
grunder op
mundingen, men ofte
er en saadan
f.-bund et egte
klippebassin. F.
optræder altid
selskabelig og
danner saakaldte
f.-kyster.
Mellem de mod
hinanden vendende grene i to nabo-f. findes ofte lave
forsænkninger, eid, i fjeldmassen. Gaar man fra det
indre af en f. ud mod havet, bliver eidene kortere
og kortere for endelig helt at dukke under havet, saa
man faar en forbindelse mellem to nabo-f. ved et sund,
som skiller en ø fra fastlandet. Jo længere ud mod
havet man kommer, desto bredere bliver sundene, og
de ytterste er skilt fra havet kun ved en smal ørække.
Disse sunde begunstiger i høi grad skibsfarten. Trænger
to f. fra hver sin side ind i et land, saa faar man
mellem disse f. lave eid, undertiden ogsaa en
vandforbindelse, f. eks. Magellansstrædet.— F.s forekomst er
udelukkende indskrænket til høiere bredder; paa den
nordlige halvkugle forekommer de til 49°, paa den
sydlige blot til 41°. Paa fastlandenes vestkyster naar de
længere mod ækvator end paa østkysterne. De udmerker
overalt tidligere brædækkede lande. Norges kyst er vel
Fjord : Tosenfjord i Bindale
det bedste eksempel paa en f.-kj^st. — F’.s dannelse.
F. er dale, som er dukket ned i havet. Dette ser man
deraf, at de oftest fortsætter indover landet som dale, og
at man kan spore dem udenfor kysten som fordybninger
i den kontinentale sokkel (s. d.). Herom er alle enige.
Men om disse dales oprindelse hersker der strid mellem
geologerne. Nogle holdt paa, at f. var gamle sprækker,
fremkommet ved forkastninger. At spalter spiller en rolle
for nogle f.s dannelse, f. eks. for Kristianiafjorden, er
sikkert. Men det store flertal af de typiske f. har intet
med spalter at gjøre. Nogle mener, at det er isbræer^
som har gravet dem ud, særlig fordi de er knyttet til
brædækkede egne eller til lande, som har havt en istid:
Andre holder paa, at f. væsentlig skylder rindende vand
sin tilblivelse, medens istidens bræer kun har modificeret
deres form.
Fjordene, se Firdafylke.
Fjordhest, se H ester a cer.
FjorBungr, fjerdedel, betegner i oldn. ofte ijerdedelen
af en mil, af et fylke eller af en bygd. Paa Island var
hele øen delt i fjorÔungar. Ordet brugtes ogsaa til
betegnelse af penge, vegt og længdeenheder; sml. vort
fjerding (s. d.).
Fjotland (sandsynligvis opr. Fjosland; fjos, d. e. fjøs),
herred i Lister og Mandals amt, n.ø. for Flekkefjord,
omkring den øvre del af Kvinas og Lilleelvens dalfører,
595.87 km.’- med 1040 indb.; 1.75 pr. km.^ Herredet,
der svarer til F. prestegjeld og sogn, er et indlandsdistrikt
med 2 parallele syd—nordgaaende dalfører, Lilleelven^ i
øst og Kvinas i vest. Terrænet er foruden ved disse
hoveddalfører opdelt i mindre partier ved dalfører, vande
og vasdrag i de forskjelligste retninger. Fjeldene, der
for det meste er nøgne og kollede aaser, heier og knuder
med steile sider, naar i GrungCvassknuden op i en høide
af ca. 900 m. Elve og vande er fiskerige. Af arealet
opgives 5.2 km.’-^ at være aker og eng, 70 km.^ skog,
(væsentlig furu), resten er udmark, snaufjeld, myr Og
indsjøer (ferskvand ialt 21.9 km.’^). De vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Der er ypperlige beiter og
adskillig dyrkbar, men uopdyrket jord. I 1900 fandtes
der inden herredet 7 ysterier; kvæget er for det meste
af lyngdalsracen. Skogen er veksterlig; trælasten udføres
mest som skaaren last (tøndestav). Herredet, der indtil
fornylig laa adskillig tilbage paa grund af daarlige
kommunikationer, er nu i rask fremvekst. Foruden veien opover
Lilleelvens dalføre, er der nu under bygning hovedvei
opover Kvinas dalføre til Risnes gaard under
Knabe-fjeldet, samt forbindelsesvei mellem begge dalfører ved
F. kirke. Fra Risnes er overgang mod vest til Tonstad
i Siredalen og mod nord til Kvinen og videre til
Sæters-dalen eller Siredalen. Knaben molybdængrube (a/s med
316 000 kr, kapital) opunder Knabefjeld beskjæftigede i
1906 117 arbeidere; der blev uddrevet 26 350 kg. malm.
Ved gruben er opført barakker, direktørbolig og et
knuse-og vaskeverk. Ved de nærliggende Grungevassknudens
molybdængruber foregaar forsøgsdrift. Den lange,
besværlige transportvei til havn (Fedefjorden) vanskeliggjør
driften. F. sparebank, oprettet 1875. Antagen indtægt
1907 136 000 kr., formue 761 000 kr.
FjäHnäS, sanatorium og høifjeldspensionat i
Härje-dalen, Sverige, i høifjeldsnatur, 780 m. o. h,, nær den
bi lity : © ufølsomhed, uforstyrret
lighed, uberørthed.
impassible © & ® ufølsom ;
uforstyrrelig, uberørt.
, impassionabie @
lelpaavirke-lig, pirrelig, lidenskabelig.
impassionate(ol angribe sterkt,
bringe i oprør; lidenskabolij..
impassioned ©livfuld,
lidenskabelig.
impassive © se impassible,
impassivity© se impassibility,
impastation ©
sammenknad-ning; cementdeig. "
impaste © fsammen)knade;
lægge tykt paa (farver).
impasto © kraftig farvelæg-
impatience (è) & ® f,
utnal-modighed, længsel; heftighed.
impatient © & ® utaalmodig.
impatienter (f) g]øre
utaalmodig, nervøs; irritere.
. s’impatroniser (Ç gjøre sig
til herre (i ens luis\
impayable ® ubetalelig,
impeach ©anklage (for
rigsret); (søge at) mislu’nkeliggjøre,
reise tvil om; afsvække (vidneproV).
impeachment © (rigsrets^
anklage; mistænkeliggjørelse.
impeccabilité (f) f, syndefrihed,
impeccable (f) syndefri.
impecuniosity © fattigdom,
impecunious © fattig, fant.
impede © hindre, sinke
besvær li ggj øre.
impediment © hindring,
vanskelighed.
9 — Illustreret norsk konversationsleksikon
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
